John var stålsat på at få gravet en stor bunke meget våd og klistret jord væk fra et af terrassebedene, så jeg kunne få mine fine små taks i jorden. Planterne har ligget slået ind i over en måned og bare ventet på at blive plantet ordentligt.
Det var rigtig tungt arbejde og krævede sine pauser. Heldigvis er november stadig så mild at man kan sidde stille ind imellem.
Mens John tog sig af udgravningen gik jeg løs på majs, solsikker og tomater.
Alle de kedelige halv- og helvisne planter, som vi har haft så megen glæde af, skulle bare væk før de vælter ud over det hele, og det var en ren fornøjelse at få ryddet op. De gule solsikker kom med hjem i en vase sammen med en god portion morgenfruer. Som man vil se af næste billede foregik det hele i flyvende fart, for jeg skulle jo følge med Johns hæsblæsende tempo.
John har gjort sit, gravet væk og renset jorden for rødder og sten,så nu skal der lige rives inden jeg begynder at plante.
Et værre pladderværk...
... men det lønner sig.
De to kvadratiske staudebede på terrassen får ad åre hver en takshæk i ryggen, som baggrund for de brogede blomster. Samtidig får vi lukket lidt af for det lange kig til den runde køkkenhave, og én have bliver næsten til to.
Endnu er de gamle chrysantemumser ikke sprunget ud, men nu er der ved at komme farve på knopperne, så hvis frosten kan nære sig, kan de måske stadig nå det.
Og ellers er der udmærket knald på restene af cotoneaster-hækken på den gamle terrasse.
Her bagved ligger alt det overskydende jord fra Johns gravearbejde.
Sikken en herlig, sveddryppende lørdag det har været. Jeg er så lykkelig for alt hvad vi har nået!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar