søndag den 22. november 2015

Og det regnede...

... i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Nej, ikke helt endnu, men det føles som om vi snarest bør påbegynde en ark, som kan redde os fra vandmængderne, ligesom gode gamle Noah.


For mens resten af landet har fået årets første sne, er vi velsignet med kold regn - grænsende til slud - og en pivende kuling fra nord. Det er efterhånden svært at komme rundt i byen for oversvømmelser. 
   Vi drog ud på tur i det friske vejr, for at få blæst hjernerne igennem ovenpå gårsdagens buldermørke og styrtregn (50 mm), men Johns paraply kunne desværre ikke rigtig bruges i den stride blæst, så vi blev spulet godt igennem. 


Her ved broen over åen kunne vi lige snige os over på udvejen, men på hjemturen måtte vi finde alternative ruter. Man kunne ikke komme hen til broen for bare vand, selv ikke i de store gummestøvler.


En anden bro er lige netop synlig over vandspejlet, men adgangen til broen er forsvundet.

Tænk hvor hurtigt det går fra smukt vejr til det rene vandvid. For en uge siden så det anderledes lyst og fint ud.



Så chrysantemumserne nåede faktisk at springe ud i kolonihaven.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar