Syd for Washinton DC ligger den store landejendom Mount Vernon, hvor USA's første præsident, George Washington, boede en stor del af sit liv. Omgivet af plantager og skov og med udsigt til Potomac River ligger huset højt placeret, omgivet af græsplæner og fine muromkransede haver.
Washington blev født i 1732 i Virginia, og kom aldrig til Europa, men har alligevel indrettet sin have efter de samme idéer som man var inspireret af i "den gamle verden".
Han arvede ejendommen efter sin far, og udvidede både hus og jordtilliggender betydeligt i sin tid. Giftede sig blandt andet med en rig enke. Den store veranda vender ud mod floden, mens der er en rund græsplæne med indkørsel foran hovedindgangen på den anden side.
Det var vigtigt at det hele gav et indtryk af soliditet og overskud (en leder værdigt) så det oprindelige træhus er pudset op på en måde der skal ligne et stenhus. Der foregår et mægtigt restaureringsarbejde for at vedligeholde denne ret ustabile konstruktion.
En lang græsplæne - The Bowling Green - ligger nedenfor indkørslen flankeret af dejlige gamle træer. Her er den engelske landskabelige havestil repræsenteret i de store linier med bølgende skovbryn og vidt udsyn.
Til begge sider bag træerne ligger de mere barokke haver, anlagt med mure omkring og inddelt i bede. Det første af disse haver er mest til pryd. De store bede med masser af stauder og sommerblomster er indrammet af buksbom, ligesom et par flotte parterrer ligger centralt placeret.
Grønsager og frugttræer er skubbet ind i midten af bedene, mens prydplanterne står i kanten og giver haven det ønskede udtryk af overflod og overskud.
En gartner udstyret med rosensaks var igang med at studse buksbomhækken kvist for kvist. Jeg håber da ikke de klipper al buksbommen på den måde...
Den store bygning er et orangeri - helt efter datidens europæiske stil og smag.
Til den anden side er den mere nytteagtige have anbragt.
Praktisk inddelt med frugtespallier langs midtergangen og krydderurter som små hække i kanten af bedene.
De runde cisterner var fordelt i haven, så man ikke skulle løbe alt for langt efter vand. Nu om dage klares vandingen mere automatisk som man kan se.
Også denne have var dekorativt anlagt.
Man skal tænke sig tilbage til en tid hvor selvforsyning var et livsvilkår. George Washington havde et stærkt udadvendt liv, ikke bare de 8 år som præsident, men også i mange år som leder af den føderale hær, der udkæmpede frihedskrigen mod England, så han førte en stor husholdning med mange repræsentative opgaver. Det Hvide Hus var ikke bygget endnu, så privatboligen måtte holde for.
De sidste år af hans liv strømmede gæster til Mount Vernon for at besøge landets første præsident. Man har optegnelser over mere end 600 gæster på et enkelt år. Nogle blev der i få dage, andre i flere måneder, så det krævede meget af køkkenet - og haven.
Rundt om haverne ligger alle de nyttige bygninger til smeden, skomageren, husdyrholdet, vaskeriet, overgartneren og ikke mindst slaverne, som måtte stå model til det hele.
Washington var mindst lige så kreativ som Jefferson, når det gjaldt om at indrette sig praktisk. På Mount Vernon ligger en lille bygning uden vægge nede i nærheden af staldene. Jeg tænkte først det var en grisesti, men faktisk er det måske USA's første kompostplads man finder her.
Alt husholdningsaffald og dyregødning blev smidt ned i denne grube med tag over, så det kunne kompostere i ro og mag i skyggen og benyttes som næring til de vigtige afgrøder.
Og her i denne parklignende have på vej ned mod landingspladsen ved floden ligger manden selv begravet.
Så flotte reisebrev du skriver! Jeg elsker alt som har med historie å gjøre, så det er ikke bare hagehistorie jeg liker :)
SvarSletImponerende sted! 600 gjester på et år var ikke lite, og det å være selvforsynt den gangen betydde noe helt annet enn i dag. Vi kan jo tross alt gå i en butikk å kjøpe alt vi behøver.
God weekend.
Tak!
SletDet historiske har altid interesseret mig også, og så er det jo ekstra sjovt når det kan kombineres med havestof.
Hilsner fra Ulla
Tack för en fantastiskt fint och bildande reportage! Rolig att läsa och fina bilder.
SvarSletHa det gott!
/Anja
Tusind tak!
SletDet er dejligt at rejse og se andre forhold ude i den store verden. Lige nu kommer der så meget hysterisk fra USA, at det er helt godt at tænke tilbage på de meget dygtige og entusiastiske folk, som lagde grunden til det store land.
God weekend!
Hilsner fra Ulla
Spændende tur I har været på. Ja vi må ikke håbe, gartneren skulle klippe buskbomhækkene med en rosensaks :)
SvarSletHilsen og god weekend
Lisbeth
Ja, det har virkelig været en spændende ferie, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at se et par store byer. Jeg bliver altid lidt handlingslammet når forholdene er meget store: hvor skal man starte og hvor skal man ende. Men nu er proppen taget af, og jeg vil gerne tilbage og se en masse mere.
SletHav det godt!
Ulla
Hej Ulla
SvarSletAlletiders rundtur i har haft til de flotte historiske haveanlæg på østkysten.
Den nuværende præsidents vulgære stil bliver bare så pinlig ved siden af...
Ha en dejlig weekend
Ja, og i næste afsnit kommer vi til New York såmænd.
SletJeg må give dig ret m.h.t. præsidenter. Standarden er faldet og det vulgære er nærmest blevet et adelsmærke. Hvor blev alle de andre evner af i tidens løb?
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletTack för en fin presentation, jag har aldrig varit i USA men vissa saker känns ändå bekant på något sätt - Potomac river, till exempel.
Jag vet inte exakt vad det är men om jag bara ser bilderna utan att veta var de är tagna skulle jag gissa på USA. Något är typiskt amerikanskt utan att jag kan sätta fingret direkt på vad det är. Storslaget är det utan tvekan.
Hälsningar
/Gunilla
Ja, jeg kan godt se hvad du mener. Det ser meget amerikansk ud.
SletMåske er det fordi man genopbygger mere end man reparerer, og alting får sådan et renskuret udtryk. Jeg ved ikke hvor ivrige de er for at bevare hver en stump af det oprindelige, som man ville gøre på et dansk/svensk frilandsmuseum f.eks.
Det kan også være at det første bjælkehus, som Washingtons far byggede på stedet, stadig anes gennem de mange tilbygninger, og giver associationer til "Det lille hus i den store skov" af Laura Ingalls. Den læste jeg med stor glæde som barn.
Jeg håber du får en dejlig uge i din store skov!
Hilsner fra Ulla
Det var en spændende beretning om en have og dens historie. Præsidenten bliver husket for eftertiden, slaverne gjorde også deres arbejde, men blev glemt. Det er en smuk have og park, og et bidrag til USA's historie. Hvor er det godt, der bliver værnet om den, hvad buksbomklipningen jo er et bevis på.
SvarSletHilsen Elna
Jamen sådan er det jo. Konger og kejsere fylder historiebøgerne, mens vi små mennesker lige så stille forsvinder ud af sammenhængen. Jeg sætter min lid til det gamle ordsprog: "Den der lever skjult lever godt".
SvarSletI øvrigt er der jo forsøg på at få det (hånd)arbejdende folk skrevet ind i historien - også slaverne, som vel sagtens alle kulturer har benyttet sig af i tidens løb.
Der værnes om historiske steder i USA ved hjælp af private donationer og fonde, så det er et stort arbejde at skrabe penge sammen til de nødvendige restaurationer. Her på Mount Vernon ser det dog ud til at gå meget godt.
Hav en god uge!
Hilsner fra Ulla
Intressant att få ta del av historien och trädgården. Alltid fint när gamla byggnader och trädgårdar får vara kvar. Det är ju oftast ganska penningkrävande.
SvarSlet//Helene