Om at dagdrømme

Jeg dagdrømmer ganske ofte om hvordan haven kommer til at se ud fremover, og der er særligt mange drømme forbundet med det nyeste bed naturligvis. Det er det jeg kalder græsbedet, og som startede sidste år som sommerblomstbed. I efteråret fik jeg de fleste stauder og græsser i jorden efter at have fjernet alle sommerblomster og indkøbt lidt ekstra på Overdams Planteskole.

Og her er så alt det jeg har puttet i jorden, og som jeg forestiller mig vil skabe et ret tørketålende bed med blomstring og vajende græsser i år.

   Yderst i bedet mod marken - hvor der er allermest sol - har jeg sat flere klumper af  den store græs fra beholderen på terrassen. Det er havesandrør Karl Foerster, som har vist sig vældig hårdfør og holdbar vinteren igennem her hos os.

Flere af vores gamle stauder er også flyttet herhen. Det gælder både løvehale, skabiose, margerit, staudesalvie og bjergmynte.

Prikbladet perikon er en af mine yndlings-ukrudtsplanter så den er også kommet med sammen med citronmelisse, som fylder godt med sine lysegrønne blade og næsten usynlige blomster som lokker mange insekter til - og fennikel som giver højde og lethed.

I den miderste del af bedet er mange af de nye planter sat. Her er staudesolsikke Lemon Queen, en himmelblå asters og for første gang i haven Amsonia med lyseblå blomster og flotte høstfarver.   
   Amsonia står til venstre herunder og det er en af de planter den hollandske plantemand Piet Oudolf bruger flittigt i sine store bølgende græsbede. Jeg er spændt på at se om den vil trives her, for den har meget at byde på over en lang sæson. Bare se hvor fin den er i september.

En raketblomst i en fin lys orange farve fra Elna  (bloggen: Havesysler) står herunder midlertidigt i en krukke

og et par høje solbrud i mørk orange skal sammen med dagliljer give de varme farver.

Elefantgræs - Maleparthus - med rødlige toner i efteråret, har vi i forvejen i haven og den har jeg købt et par stykker af til det nye bed sammen med en ny opret græs, som er helt blå om sommeren og får rødlilla toner i efteråret. På danske hedder den liden præriegræs.
   Det blå bjørnegræs sår sig selv overalt i vores have, men den er så fin at den er kommet med i et hjørne sammen med knald-blå staudesalvie.

Nærmest huset - og hullet til både vand og ild - har jeg sat en egebladet Hortensia, som får skønne høstfarver, og så er der selvfølgelig kanten af hullet som er beplantet med lyserøde Geranier.

 

Jeg har sået masser af lilla valmuer og regner da også med at flere sommerblomster har kastet frø sidste år, og ellers er jeg i gang med nye frø i vindueskarmen allerede nu, så mon ikke jeg får dækket jorden med plantevækst allerede i år. Fra havens gamle bede  har jeg hentet løvefod som fylder godt i starten, og 5 forskellige tulipaner skal give farve i foråret.

Nu er det bare at håbe på det meste har overlevet vinteren, for dette bed har været helt eller delvist oversvømmet mange gange siden oktober sidste år, og om sommeren er her ret tørt og megen sol, så det er ikke nemt at vide hvordan planterne klarer de vekslende forhold.