mandag den 25. marts 2024

Påskestemning

Haven ligger klar til påske nu hvor de første påskeliljer i haven er ved at springe ud trods koldt vejr. 
   I pæonbedet er de allerførste gule påskeliljer i gang og imellem dem står kejserkroner i knop, mens de røde skud af bonderoser og silkepæoner kigger op.




Hvide violer har fundet sig til rette under en tuja og også lungeurten ser efterhånden ganske overbevisende ud.



Jeg holder varmen udmærket mens jeg vender og blander komposten fra sidste år, og i år kan jeg ikke klage over bunken er for tør:-) Nederst i de ældste lag finder jeg en del af de fede larver af oldenborren, men de bliver kastet ud på græsset, hvor de nok skal blive værdsat af sultne fugle.




Påskeklokkerne har ranket ryggen op til højtiden, og i skyggebedet er der ved at ske lidt med primula. Her opstår nye krydsninger hvert år, som nu de høje røde inde under benved-busken. Kan de mon være børn af den gule og den gamle mørke sort?



I solbedet er der virkelig fart på og her bliver klyngerne af primula større næsten fra dag til dag. Solen har altså virkelig magt her på denne årstid.


Jeg er klar med påskepynten foran huset. Her skal der være lidt at se på selvom vi nu ikke venter alverdens gæster i den kommende uge. Jeg nyder både at arrangere det og - ikke mindst - at kigge på de friske påskeblomster, så det er for mig ren forkælelse.



Komposten krævede en pause på den hvide bænk henad aften da solen stod lavt, og her kan jeg vist godt vænne mig til at sidde ind imellem. Det er dejligt at se haven i sol og stille vejr, selvom det stadig er marts-koldt.



Rigtig god påske!


19 kommentarer:

  1. Det er som en drøm å se dine flotte bilder, Ulla! Du har jo så mye fint som blomstrer hos deg nå. Jeg elsker primula, og du har virkelig et flott utvalg og farger av de. Påskeklokker og påskeliljer kommer akkurat i blomst til påske! Du er heldig. Her kom det 5 cm med snø i går, så her er det julestemning i stedenfor påskestemning...
    God påske, Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, Marit, der er jo 9 måneder til jul så nu må dit vejr godt snart vise sig fra en anden side! Her er vi lovet vinde helt fra Afrika i påsken, så det kan vel snart blive vejr til en kop kaffe på bænken. Jeg vil tænke på dig når jeg sidder der:-)
      Håber du får en hyggelig påske trods alt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Takk for at du tenker på meg, Ulla. Send litt varme vinder hit også, for det kan vi behøve her nå. Det gjør jeg helt sikkert, for jeg skal potte om mange frøplanter og det er jo hyggelig å gjøre når snøen laver ned!

      Hilsen Marit

      Slet
    3. Selvfølgelig tænker jeg på dig - og god fornøjelse med arbejdet!

      Slet
  2. Ja arbejde med komposten giver varmen selv på råkolde dage. Så er det rigtig forår når vi kan nyde påskeliljerne i haven. Fantastisk som dine primula pynter i bedene. Man trænger bare til de farver! Jeg har plantet nogle flere og håber de overlever og spreder sig som dine gør. Og en god påske til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og navnlig når komposten er tung af væde:-) Påskeliljerne er velkomne nu hvor alle farver er en fornøjelse. Primula kan åbenbart lide at være her, og det er helt fint. God fornøjelse med dine og med påsken!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Det ser härligt ut med alla vackra färger. Julrosen har en fantastiskt vacker färg. Det gula hör till Påsken, så fint. Vi fick lite snö idag, det yrde omkring och såg lite konstigt ut med all snön. Nu har det slutat snöa och snön försvann igen.
    Ha en riktigt god Påsk!
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sikkert glad for at sneen forsvandt igen så hurtigt, for nu vil vi gerne se lidt forår - ikke sandt! Tak for din positive kommentar Marika!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Ja i år er der påskeliljer og klokker til påske.
    Det ser så hyggeligt ud med påskeæg ude i et træ eller busk. Det har vi osse.
    Hvide violer er så fine, men jeg syntes de har det med at flytte rundt hvert år. De er ihvertfald ikke de samme steder hvert år. Hvide lungeurt kender jeg ikke. Mine blå er nu ikke så langt fremme endnu.
    Påskehilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg trængte også til at skabe lidt hygge et par steder, og plastikæggene er ikke så tossede (selvom de havde nogle kedelige farver - men de kan jo males over:)
      Mine violer har stået her i årevis, og klumpen bare vokser år for år. Den hvide lungeurt er fra Høneballehaven, og den er blevet så stor at jeg har delt den. Det er lige en vækst efter mit hoved. Håber snart de blå også kigger frem!

      Hilsner og rigtig god påske Gunvor!
      Ulla

      Slet
  5. Dejligt med alle dine primulaer som breder sig vildt. Jeg har også lavet et sted med kun primulaer, jeg håber de vil gør som dine. Jeg havde en af de røde på Samsø, men jeg kan ikke forestille mig, at de kan være børn af den gule, men man ved aldrig. Jeg har også haft hvid lungeurt og hvide violer. de er søde.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er da virkelig kommet godt i gang her i haven, og den megen væde har nok gjort dem godt. Om sommeren ser de jo lidt triste ud i solsiden af haven, men jeg håber du får held med dine! I øvrigt er den hvide lungeurt netop en af dine:-) Jeg har faktisk delt den i to og de står godt ved siden af vinterviburnum.

      Tak og knus fra Ulla

      Slet
  6. Tack för ett härligt inlägg. Det där är det jag otåligt väntar på, alla vackra färgglada vårblommor! Och vårsolen förstås. Här blommar snödroppar och de första krokusarna och mycket annat är på gång men det kommer nog dröja innan påskliljorna blommar.

    Glad Påsk! Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak-ja, det tager jo nok lidt længere tid oppe hos dig, men vintergækker og krokus er nu også dejlige. De er næsten helt forbi her... Godt du fik glæde af mit indlæg Ulrika, og en rigtig dejlig påske til dig!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Mye fint hos deg, det er så fint med Primula. Er så vidt begynt å dukke opp her også. Ha en fin påske, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ingeborg! Du må også have en god påske i haven:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Det er skønne billeder fra jeres forårshave. Der er lagt op til en god påske, hvor haven kan nydes fra forskellige vinkler, og hvor gæster bliver modtaget med dejlige påskeæg og duften af blomstrende hyacinter.
    Hvor er det en fin opstilling, du har lavet på havebordet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt påskeliljerne virkelig springer ud i denne tidlige påske, og vi har rigeligt med haveprojekter at kaste os over, så vi kan i hvert fald selv nyde synet.
      Mange tak Elna - og hav en rigtig god påske hos jer også!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. For en fargerik påskestemning! God påske
    fra Irene

    SvarSlet