Hvidt er det nye sort

Der er så mange buske og træer der springer ud i hvide skyer af blomster her om foråret. Først kom mirabellerne, og nu er det slåen og kirsebær der holder den hvide fane højt, mens pæretræerne er lige i hælene. Frugttræerne glæder vi os vel alle til, men jeg har i mange dage tænkt, at de nok skulle vente til bier og andre bestøvere kom ud i solen. Nu er det så sket!

For et par dage siden kom solen frem og med den fulgte lune vinde, så man næsten overvejede at finde shorts frem. Det første frugttræ i vores have var det lille pæretræ, men det store følger snart efter. 
   Kirsebærtræet har klogeligt holdt sig lidt tilbage, men faktisk kom alle de små lodne kastanjebrune bier frem i går, så nu kan det roligt blomstre. Bierne har en evne til at finde ind i huset af de mindste sprækker, så vi har haft nok at gøre med at bære dem udendørs til alt det arbejde der venter dem der.

Et lille sølle æbletræ, som jeg havde dømt til fremover at være stativ for en klematis, har også besluttet sig for at give den fuld skrue i dette år. Sidste år havde det hverken blomster eller blade, men det har det lavet grundigt om på i år. Nu kan jeg vist godt pille glaskuglerne ned, for nu er der ikke brug for anden pynt end træets egen.

I øjeblikket er jeg i gang med kantskæring og lugning i bedene. Det er nemmest når ukrudtet ikke er så stort, og her i havens yngste bed er der stadig megen bar jord så her skal luges ofte. En del af de små spirer er børn af sommerblomster fra sidste år, så de får lov at stå til jeg ser om der er plads til dem.

De hvide tulipaner ovenfor er Purissima, som har holdt længe i det kolde vejr, men nu hvor de er ved at være færdige, overtager næste hvide indslag - nemlig Greenland med de grønne tegninger. Bagved er Ronaldo i en skøn vinrød farve på vej.

Når jeg ligger og kravler rundt om bedene ser jeg jo alle de fine små forårsplanter som tager over hvor løgene slap, men en enkelt påskelilje blomstrer stadig. Jeg kan ikke huske navnet, men den dufter som en hel parfumebutik, og forsætter sin blomstring næsten til bonderoserne springer ud.

Ukendt påskelilje og Purissima - nedenunder skovmærke.

 
Stribede og mønstrede blade i hvidt. Liljekonval og en selvsået Jack Frost kærmindesøster.

Den første sødskærm er i blomst nu, men de fine blade kan jo egentlig godt klare sig selv.

Skumblomst klæder både de blå perlehyazinter og en bregne som ruller sig ud.

Vores have er fuld af  grønne spirer og blade nu, og man fatter næsten ikke det er den samme have som for en måned siden. Også fuglelivet er der gang i, og vanen tro har vi en fasan-kok som nærmest bor her med sine 3-4 koner. De er åbenbart meget glade for stedet, for de kan gå i ro mellem bedene, gemme sig mellem planter, finde insekter og kryb (og frø under fuglehuset) og ikke mindst støvbade nu hvor jorden er ved at tørre op. Det føles som om vi holder høns hvert forår, men de forsvinder fra haven når de har æg og unger, og så ser vi dem først til efteråret igen.

I tågen forleden morgen var det kun et par af konerne vi havde på besøg, men de hyggede sig åbenlyst ved morgenmaden.

Gråspurve har vi sandelig også mange af. De bor i alle hækkene rundt om haven, og i den store buksbombusk og i laurbærbuskene omkring vores terrasser, og de kommer ganske tæt på os når vi er i haven. Det er et spørgsmål om de bor hos os eller vi bor hos dem, men det kan man jo sige om mange dyr - fra myrer og snegle til flagermus og mosegrise:-)

Vi har ventet længe på varmen i år, men nu har vi mærket den og planterne har fået travlt med at folde sig ud. Her på østkysten får vi ikke 20 graders varme, men det er også helt i orden. Jeg er glad for 10-15 grader, og synes det er den rene luksus lige nu. Haven har det godt - og det har jeg også:-)

I går havde vi den flotteste dag i år, og solnedgangen var også fantastisk. Ude i landskabet er bøgene ved at springe ud i det lysegrønne skrud og egetræerne fulde af blomster. Det er en skøn tid!