onsdag den 3. april 2024

Tilbage i sumpen

Marts var ganske regnfattig med sine 23 mm, men det blev der sandelig rådet bod på med aprils begyndelse! 34 mm på et døgnstid 1.-2. april, og så er vi tilbage i sumpen igen. Denne gang holdt mit vandhul heldigvis på væden, så vi undgik oversvømmelser af bedene, og jeg fik fyldt op i alle vandkander og den store tønde.




Det er råkoldt derude men rønnen har taget springet og åbnet knopperne ligesom mange andre buske.



I solbedet (ha-ha!) strutter sankthansurt med deres kupler af nye blade mellem primula,



og i pæonbedet stråler påskeliljerne mellem kejserkroner i knop.


I skyggebedet breder skovmærke sine tæpper og den første kodriver blomstrer.


Trods kulde og gråvejr fik vi lavet en skærm til varmepumpen, som ikke ligefrem pynter lige udenfor døren. På toppen bliver der plads til at sætte sommerblomster på løse brædder og hele herligheden kan trilles væk på små hjul, når installatøren kommer for at kontrollere at alt er som det skal være. Lidt fremskridt i denne tidlige påske - trods alt!




17 kommentarer:

  1. Solbed eller ikke, uansett så blomstrer det fint hos deg, Ulla! Godt at du ikke fikk en større oversvømmelse i bedet ditt. 34 mm på et døgn er mye regn. I morgen skal vi få 10-15 cm med snø, og jeg gkeder meg ikke til det. Det er så iskaldt i luften nå, og det er tydelig at noe er på gang. Jeg håper og tror at snøen forsvinner hurtig igjen, men det er et tegn på at vinteren ikke er over enda hos meg.
    Jeg må bare spørre: hva er skovmerker? Din lysegule primula er så vakker! Jeg har noen som ligner gjemt under snøen her, men de er ikke så lysegule som din.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi tager det som det kommer, og selvom det var en solfattig påske gror det så det knager i havens vækster. Jeg bliver mere og mere glad for mit store hul midt i haven, for det aflaster jo bedene en del - og regn er bedre end sne på denne tid!
      Vi ligger omkring de 4 grader her, så det er jo ligesom køleskabet:-)
      Skovmærke eller bukkar, er en lille skovplante med blade og hvide blomster i etager opad stilken: Galium odoratum på latin. Den har en svag men dejlig duft at hø - nærmest, og har været brugt til at binde kranse af - eller lave snaps på.
      Den meget lyse primula er vores vilde art, som jeg har hentet i skoven, og så fulgte der lidt skovmærke med:-)

      Tak og mange hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!
    Det ser grönt och frodigt ut och härlig gul färg i rabatterna. Jag var ute en kort stund och sprang fort in igen, det är isande kallt men vi har som tur är inte fått någon snö. Det är snökaos igen på vägarna söderöver. Sonen fick skotta snö då han kom hem igår, de har haft barmark länge. Nu längtar jag att få börja jobba i trädgården, men man blir stelfrusen där ute nu. I växthuset är det skönt.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det er for koldt derude - og nu er jorden våd igen - men du har ret i det gror, og det er jo en trøst. Planterne reagerer vist på daglængden og ikke på temperaturen, men det er jo meget irriterende med sne nu! Håber snart du kan komme i haven Marika!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Vi har fået 25mm. Det går an, ikke fordi vi manglede men jorden kunne da nogenlunde tage det. Men det kommer til at tage flere uger før landmændene kan komme i marken.
    I er da lidt længere fremme end os. Men det er jo osse lidt sydligere, hihi. De tidlige påskeliljer er godt igang her, men blev lidt forpjuskede af regnen. Dem der kom til at lægge sig ned, blev øjeblikkeligt invaderet af babydræbersnegle. Hele tragten kunne være fyldt, adr, de blev sakset og friske sneglefælder blev sat op.
    Det var da et fint varmepumpeskjul I har kreeret. De pumper er ikke ligefrem pyntelige, men nødvendige. Smart I har sat hjul på. Det er jo ofte det der er problemet med skjul, man skal osse kunne komme til at tjekke "dyret".
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu sejler alle marker igen, men måske skulle bønderne simpelthen grave nogle vandhuller med jævne mellemrum - ligesom visse andre:-)
      Her plejer vi ikke at være foran, men jeg synes der er sket ting og sager derude den sidste ugestid, og grokraften fejler ikke noget, selvom nogle påskeliljer blev slået ned.
      Vi har lavet et ganske billigt skjul til pumpen - bare lægter og forskallingsbrædder - men når det bliver malet i vores brune træbeskyttelse kommer det til at ligne det øvrige træværk, og det holder jo nok nogle år:-) Hjulene er jo praktiske når det står på fliser.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  4. Jeg kan ikke lide, at du bruger glosen sumpen om din smukke have, men forstår udmærket din frustration over, at det vælter ned med regn igen. Godt at det ikke endte med endnu en oversvømmelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok Marie, det var måske heller ikke så pænt, men man bliver jo lidt vand-træt efter sådan et halvår:-) Denne gang gik det heldigvis godt!

      Mange tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  5. tak for rundturen i haven :) - jeg er skam også skræmt over alt det regn sidste dag, jorden er mere end mættet af alt det vand..

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh-ja, vi ender med at udvikle svømmehud mellem tæerne hvis det bliver ved, men lur mig om ikke vi sukker efter vand om et par måneder... Vejret kan vi altid beskæftige os med på vore breddegrader!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  6. Heldigvis sker der stadig noget i haven, men det er deprimerende med alt det regn, vi fik 37 mm. Søen tager gerne i mod, men ukrudtet kommer for fuld styrke, og det er næsten ikke til at komme ud. Det blæser igen voldsomt, nå men vi må leve med det. Dine billeder viser, at der trods alt sker noget, det må vi glæde os over. De lover lunere vejr, det glæder vi os til.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er i nu nået op på næsten 48 mm her 5 dage inde i måneden og alting driver af vand, men det varer nok ikke længe før vi sukker efter vand, som vi har gjort de foregående år, så jeg tør næsten ikke beklage mig:-) Måske weekenden giver lidt lune i luften, og det kunne være helt rart!

      Knus fra Ulla

      Slet
  7. Veldig fin den dammen og sumpen. Her må jeg nøye meg med en sinkbalje. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nok ikke de samme problemer med vand i haven som jeg har, og så er en zinkbalje jo fin:-)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Nu ser man verkligen vilket fint tillskott vattenhålet/eldplatsen är till er trädgård. Den runda formen passar så bra in med allt det andra. Trädgården ser härligt frodig ut men jag kan tänka mig att allt regnande gör att det är svårt att få något gjort innan marken torkat upp. Förhoppningsvis kommer vårsolen snart och hjälper till.
    Som vanligt får dina vackra bilder mig att (lite otåligt) se fram emot det som komma ska.

    Trevlig helg. Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig sagen! Man kan intet lave derude når det er så vådt, men planterne er åbenbart meget fornøjede med dette vejr, og så må jeg jo vente med mine projekter:-) Jeg håber weekenden giver os lidt sol, så man kan få en kop kaffe på bænken f.eks. Det er så længe siden...

      Hilsner og god weekend til dig!
      Ulla

      Slet
  9. Det må være svært at vide, om du skal satse på snobrød eller åkander til sommer. Jeg håber, det bliver det første.
    Der findes så mange grimme varmepumper. Kan I ikke sætte jeres varmepumpeskjuler i produktion, så den kan brede sig i de danske villakvarterer. Den er virkelig fin og praktisk, man kan næsten kalde den en pyntegenstand.
    Den gule kodriver er så yndig og et rigtigt forårstegn.

    Hilsen Elna

    SvarSlet