En lidt bitter titel i dag, og det er fordi det skal handle om kolonihaven, som virkelig ikke har været meget på programmet i dette forår. Lysten til denne lille have har svigtet i disse år hvor rådyr har overtaget haven som deres egen (uden at spørge mig), og den megen regn har heller ikke gjort forholdene bedre, men nu er vi i gang!
Det gamle lave hegn blev taget ned og de rådne stolper taget op, og nu er John i gang med at sætte nogle lange spyd i jorden som kan holde det nye hegn på plads. For at få spydene til at stå nogenlunde stabilt i den våde jord, graver han først jorden op, og jeg fylder stabilgrus i hullerne og stamper dem før vi banker spydene i. Fordelen er at de nye stolper ikke skal komme i kontakt med jord, men det er et kæmpe arbejde, og foreløbig kan man næsten ikke se hvad vi går og laver.
Det var ikke nemt at få æbletræer og vinranker viklet ud af det gamle rionet, så vi har måttet beskære voldsomt. Til gengæld bliver der mere plads til en ny 'etage' af grene på det højere hegn og vi håber på at rådyrene ikke vil kunne nå de øverste etager. Det gamle hegn har jeg sat op langs den tynde hæk ind mod naboen - så gør det måske lidt nytte der.
Jeg er ikke den eneste i kolonihaveforeningen der er træt af dyrene, så vi arbejder stadig på at få hele foreningen lukket af mod resten af byen, men det vil nok tage sin tid at komme rundt, og jeg kan ikke vente længere.