tirsdag den 29. oktober 2024

En god sæson

I år skulle det være! Det var udgangspunktet da vi i april efter en meget våd vinter endelig kunne komme i jorden igen. Kolonihaven skulle have en rådyrsikker køkkenhave.



Hele april måned gik med at fjerne det gamle lave espallier rundt om køkkenhaven og sætte høje stolper op til et nyt bestående af rionet i ca. 1,80 meters højde. Samtidig skulle to af åbningerne ind til urterne sløjfes og de to sidste have en låge, så hele køkkenhaven kunne lukkes af når vi ikke var der. Det betød en voldsom beskæring af æbletræer og brombær som voksede på det gamle hegn, men mon ikke de vokser til igen?
   I maj var vi klar til at så og plante.


I år har haven været inddelt i 8 afsnit adskilt af nogle trædestier og et par pallerammer fyldt med squash og tomater. I felterne havde vi ærter, bønner, majs, rødbeder, ruccola, selleri og kål.

Ærterne var det første vi kunne høste. De var gode så længe de varede - siden blev der sået blomsterfrø.
I bedet ved siden af blev majsene først plantet ud i juni, og inden da havde vi hestebønner der.

 

Spinat og rødbeder blev en skuffelse. Det er ellers afgrøder vi tidligere har haft held med, men måske var der bare for mange snegle i år. Bønnerne var også længe om at komme i gang, og der måtte sås i flere omgange før de fik kræfter til at løbe fra sneglene, men da de først var i gang gik det strygende. Vi har spist bønne-tomat-salat i hele eftersommeren hver eneste dag, og det smagte bare dejligt!


Ruccola og radisser har vi haft glæde af det meste af sæsonen - det er åbenbart ikke det første en sulten snegl sætter tænderne i. De røde grønkål har stået flot hele sommeren, og de skal bruges i vores vinterkost. Hverken sommerfuglelarver eller snegle har gjort 'kål' på dem:-)



Knoldselleri afprøver vi for første gang, og de skal have en del opmærksomhed. Vi har gødet flere gange og vandet mange gange, og nu har vi også spist den første og største, som måske ikke ligefrem var stor, men til gengæld gav megen god smag til en rigtig efterårssuppe.


Meget er altså faldet heldigt ud i år og køkkenhaven og grønsagerne har givet glæde og smagfulde oplevelser fra juni til nu.


Brombær blev der ikke noget af, men til næste år binder vi dem op i så stor højde at rådyrene ikke kan nå dem. Æbletræerne gav faktisk æbler på trods af den voldsomme beskæring (eller måske netop derfor?) og til næste år får de også en ny etage i højden.

Her i oktober står den på oprydning i køkkenhaven, og nu er der sået honningurt i alle de tomme felter.
Vi har høstet frø af de sommerblomster som stod rundt i kanten, de sidste tomater ligger til modning i vindueskarmen derhjemme, og de sidste bønner ligger i fryseren. Tilbage står blot kål og selleri, og på hegnet hænger druerne som ikke når at modne i år.




Vi har virkeligt været glade for hele sommerens og efterårets gode måltider med egne grønsager, og ikke et øjeblik fortrudt det store arbejde med indhegningen i foråret. Nu er det blevet efterår for alvor, og snart er der stille i kolonihaven, men vi synes det har været en god sæson.



torsdag den 24. oktober 2024

Langsomt skrider...

 ... efteråret fremad. Ingen store storme eller oversvømmelser, ingen frostnætter eller styrtregn - og havemøblerne står stadig i haven og indbyder til hvil. Foreløbig et fuldstændig udramatisk efterår, hvor farverne alene råder og udvikler sig fra dag til dag. Bladene på benved, troldnød og røn er ved at være historie, men så står kirsebær, papirbarkløn, hassel og kastanje parat til at tage over. I skovbrynene er enkelte bøge blevet kobberfarvede, egene gulner, mens navr lyser varmt gul med mellemrum.
   En lang og flot oktober - også i haven!




Dagene begynder ofte tåget, men lyset har stadig magt og fremkalder farverne opad formiddagen.




Æblerne og kastanjerne er høstet og de sidste pærer dumper ned fra stor højde i det fugtige græs.


Enkelte blomster er i gang endnu. Geranium, staudesolsikke, høstanemone og høststenbræk giver ikke op så let, og lyser op her og der blandt visne blade og nedfaldsfrugt.





Bær og blade stråler i fine farver når solen har magt, og koldt har det ikke været endnu, så man kan sagtens tro på klimaprognoserne, hvilket jo ikke er godt, men i det mindste får vi en mild overgang til den mere farveløse tid - og vintertid er det snart.






Henover himlen trækker store flokke af fugle mod syd, og vi har haft flere hundrede traner forbi her hvor vi bor. Gæssene flyver tilsyneladende frem og tilbage efter de gunstige forhold, og forleden blev det sidste hø kørt hjem, mens 12 røde glenter i luftakrobatik afsøgte marken for mus. Et flot syn!

Det er den tid hvor vi bjerger det sidste fra kolonihaven og spiser dejlig suppe fyldt med egne grønsager, men også tid for oprydning, status og forberedelse til vinteren. Tænk, der er bare 2 måneder til jul, og nu flokkes havens fugle om fuglehuset og alle de gode frø, kerner og fedtkugler igen. Fasanen rydder pænt op på græsset når gråspurvene har smidt det halve af maden ud på jorden.



fredag den 18. oktober 2024

Efterårsferie

Jeg har jo ferie året rundt, men efterårsferien her midt i oktober er på en måde indarbejdet i min rygrad, så den stadig virker som en dejlig pause i hverdagen. I år har vejret været fint med både skarp sol, blæst og stille gråvejr, og det har været vejr til at gå og nusse i haven.


Jeg rydder lidt op i det visne som lægger sig på kryds og tværs, luger lidt græstotter og flytter på nogle primula som vokser i tætte tuer. Småting man bare kan hygge sig med og samtidig følge udviklingen i høstfarverne. 

Sidste år anlagde jeg jo et nyt bed som jeg kalder græsbedet, men der er sådan set græsser i de fleste af havens bede - altså ikke bare ukrudtsgræs, men også græs jeg har valgt at plante:-) I det mest solbeskinnede hjørne af haven er græs blevet et sikkert hit, når det gælder om at finde noget der kan trives, og her er den gamle bænk ved at være omgivet af smukke græsser.


Oktober er jo et højdepunkt for græs, men der er jo også små fine bær på den vingede benved, hvis man ser godt efter



- og solsikken blomstrer helt overdådigt endnu, mens de gule æbler på Golden Henry drysser ned i blæsten. 


Sidste år plantede vi en Sorbus Dodong på terrassen, og den har fine røde farver, mens den anden røn i solbedet går mere i de gule farver. Om det skyldes forskellighed i voksested eller blot variation indenfor arten ved jeg ikke, men det er netop så dejligt med denne variation.





En rigtig skøn høstplante er den røde troldnød hvis blade antager alle farver før de falder. Det er godt den står lige udenfor vinduet, hvor jeg rigtig kan nyde den både i blomst - og blad.


I kolonihaven er det stadig paradisæblerne der stråler, men den gamle benved har også mange frugter på vej og Cotoneaster serverer røde bær for solsorten. I denne have skal vi snart have ryddet køkkenhaven, og i løbet af vinteren vil jeg renovere begge staudebede. Jeg har købt en del planter som står og venter på at komme i jorden - men endnu er det jo ferie:-)




Kongelys har fundet vej til kolonien for et par år siden og får lov at stå næsten hvor den vil. En kæmpeplante var tidligere ved at løfte hele hegnet omkring køkkenhaven, og blev skåret ned, men tænk den er i gang med at blomstre med nye skud helt nede i ankelhøjde. En utrolig vækstkraft!



Skønt med en lille ferie her midt i efteråret!


onsdag den 9. oktober 2024

De smukke detaljer

Jeg bliver helt glad af at studere detaljerne i havens forfald, og når vejret skifter mellem regn og sol glinser det hele af væde og små dråber lyser op som perler med indlagt lys.

Storkonval og bregner er elegante hele sæsonen 




men også blade af Hosta og stenbræk forbereder sig på vinter på hver sin måde.



Denne vortemælk går snart under jorden, mens pæonerne står længe med visne blade. Jeg plejer først at fjerne dem til foråret.



Røn og kastanje pranger med bær og nødder og gode farver






mens æblerne stadig præger billedet i andre dele af haven,



og enkelte blomster holder stand.



Der er bare så mange fine detaljer som glæder her i oktober,





og det gælder bare om at komme og suge indtrykkene til sig.