torsdag den 13. februar 2025

Det bider i næsen

Kulden har fundet frem til min egn - og den stride blæst fra øst gør ikke sagen bedre. I går lykkedes det dog for mig at komme igennem det sidste hjørne af staudebedet i kolonien, og det er jeg rigtig glad for nu, hvor vi har fået et drys sne.

Der er jo ikke meget at se, men jeg er begyndt at plante de fingerbøl der står i køkkenhaven fra sidste år. Næste gang skal jeg grave en stor flot iris op i det gule bed og dele den i to, så den kan stå og se godt ud i begge bede, og så tænker jeg på at sætte en høstanemone også. Jeg har dem stående rundt omkring i kanten af haven, så det er bare at finde en passende plante.

I aftes begyndte det at sne med bittesmå fnug som hvirvlede rundt i lyset fra gadelygten, og til morgen var der kommet et tyndt lag, som kan give en smule beskyttelse mod frosten.


På solrige dage nyder jeg synet af to pæne buske udenfor mit vindue derhjemme. Det er den røde hassel og Viburnum mariesii, som begge ser strålende ud med sol på barken. 




Jeg er så småt begyndt at fjerne visne staudetoppe som står i vejen for forårsblomsterne, men det store ryk venter på lidt mildere vejr. Når jeg ligger og kravler derude i bedene kan jeg følge med i den smule fugleliv vi har i haven i år. Forleden kom der to gulspurve forbi, men ellers er det mest fasanen, lidt gråspurve og mejser - og så de store skovduer der bor i pæretræet.
   Nu har den ene due fundet ud af en måde at tage frø fra fuglehuset, og den er vendt tilbage til denne metode flere dage i træk, og har sågar taget sin kone med også. De større fugle plejer ellers at tage maden fra jorden, da der ikke er plads til dem i fuglehuset.





Jeg har sat en ekstra plade op til fodring af rødhalsen, bogfinkerne, jernspurven og andre som ikke bryder sig om at være inde i fuglehuset, men nu er den blevet en genvej til maden for duerne, som samtidig får nogle gode strækøvelser her:-)

Den kolde tid går altså med små opgaver som kan klares uden selv at blive for kold, men det meste af tiden går med at nyde haven indefra, og det er jo også ok i februar selvom både påskeliljer og andre forårsløg står parat derude med friske grønne skud.
   Mon ikke denne smule sne hurtigt vil forsvinde igen?



fredag den 7. februar 2025

Vinter i kolonien

Allerede sidste år i november begyndte jeg at grave det ene staudebed i kolonien op fra en ende af, for her trængte til fornyelse. Jeg kom dog ikke særlig langt før vi fik denne vinters eneste snevejr, og det satte en stopper for arbejdet. Da sneen forsvandt opdagede vi at nettet rundt om aspargesbedet hang løst, og fandt ud af de to yderste stolper var rådnet over i jordoverfladen og tentor-stålet på toppen var helt bøjet efter vægten af den tunge sne - altså endnu et job at ordne.
   Her om vinteren er der ganske stille i kolonien så vi har det fredeligt de dage hvor vi arbejder med disse to projekter. John er i gang med at udskifte to af stolperne i aspargesbedet, og jeg graver ukrudt og stauder op, når ikke jeg kræves som medhjælper hos John.



Vi er der kun når vejret er fint, og så har vi kaffe og lidt søde sager med, for på de gode dage kan man godt sidde i solen og slappe lidt af ind imellem. I går fik vi endelig den første af stolperne rejst. Og nu sætter vi lister af træ i toppen til at holde nettet stramt. Tentorstål var sandt at sige ikke nok...


Det har været et større arbejde at få de gamle stumper af stolper gravet op uden at skade asparges og tulipaner der ligger parat til at skyde i vejret. De nye stolper bliver sat i jord-spyd, så træet ikke kommer i kontakt med jorden.

Da jeg begyndt på mit staudebed i november så det således ud,


og nu mangler jeg kun et enkelt hjørne.


Jeg fjerner alle de stauder som rådyrene har ædt de senere år (kvæsurt, sankthansurt og geranier) og genplanter forskellige timian, porcelænsblomster, lavendel, salvie, lammeøre og blyrod, som dyrene endnu ikke har spist. De gamle pæoner får lov at stå i fred.
   Jeg har købt en rød hyld til at erstatte en hortensia som kom med hjem i haven, og fylder alle huller ud med fingerbøl og løvemund fra køkkenhaven, og et par nye dagliljer. Hosta er også fjernet på grund af sneglene. Så må vi se om det kan blive pænt i år. 
   Sidste år var det virkelig kedeligt at se på, selv her i juni hvor det plejer at være på toppen. 


Det er gode dage når vi får lidt fra hånden i høj sol. Humøret bliver mærkbart bedre og alt det støv der har samlet sig på hjernen i vinterens løb bliver blæst væk. Kroppen har også godt af at komme i gang igen, og selvom det knager i leddene og musklerne bliver ømme, er det en fornøjelse at være i arbejde og lave noget nyttigt. 
    Jeg får ligefrem lyst til at fortsætte med det andet staudebed... 

tirsdag den 4. februar 2025

Farver og kunst i arkivet

Haven ændrer sig ikke meget for tiden, men vejret skifter og giver forskellige indtryk. Jeg rydder op i de visne blade fra græsser som ligger og flyder rundt omkring, men ellers er det begrænset hvad man kan gøre. I solskin får de gule blomsterduske på troldnød lov at stråle, og vintergækkerne lyser op i hvidt.




Når det kniber med at finde farver ude i haven, og tågen ligger tæt, kigger jeg i arkivet og finder eksempler på kunsthåndværk med klar inspiration fra det farverige liv vi går og venter på. Al kunst er vel en form for fastholdelse af livet og bevægelserne, og når det lykkes bliver man så glad.

Keramik og porcelæn er et af de medier der har givet mange farverige oplevelser, f.eks. disse skønne gamle kakler og fade set på et museum i Lissabon:





Hollænderne var tidligt ude med porcelæn og kakler, og her er måske en idé til en ny havebænk fremstillet af lutter skår og stumper af knust porcelæn set i Delft. Sådan en bænk ville sandelig skabe opmærksomhed i enhver have.


Kineserne var ophavsmænd til porcelænet, men de er jo dygtige til alt muligt - og i deres kunsthåndværk har vi vel hentet megen inspiration. På Papirmuseet i Hune så jeg et par skønne figurer i bølgepap som nemt kunne have siddet på den hollandske bænk. Det er ikke farverigt - men humoristisk kunst fra en moderne kinesisk kunstner.



Et vidunderligt kinesisk silkebroderi med blomster, blade og fugle minder mig om hvor meget vi har hentet i deres havekunst også.

Når det kommer til broderi kan dronning Margrethe også være med, og vi så en stor udstilling af hendes mere private arbejder på Koldinghus engang. Her var navneklude og julekalendere til børn og børnebørn i hendes helt eget design, men også en samling af meget kulørte sofapuder, som hun har brugt rundt omkring i de kongelige gemakker. En god indsprøjtning af glade farver mens vi venter... 





Ligesom kunsten henter sin inspiration i vores levende verden kan haven nok også hente sin inspiration i kunsten - om ikke andet i farvesammensætninger.


torsdag den 30. januar 2025

Januar

Januar har været lang i år - ja, lige så lang som den plejer - og det er en god ting den endelig er ved at være ovre. 


På gode dage med sol og stille er vi i kolonihaven med kaffe og forsøger at komme lidt videre med aspargesbedet. Nu er de gamle rådne stolper gravet op og nye indkøbt, men der er er ikke meget nyt at vise, for det går kun langsomt fremad.

Til gengæld har vi hentet mere tang på stranden i dette skønne vejr, og som man kan se er der nok til alle. Den store træstamme blev skyllet op sidste år i oktober-stormfloden.






Her i januars sidste dage finder jeg små gule erantis og vintergækker i knop, og musvitten er begyndt at øve sig på sit forårskald. 


John bakser med de store stolper og jeg kommer lidt videre med renovering af staudebedene. Det føles ærlig talt lidt tungt at komme i gang igen, men mon ikke vi har godt af både luften og motionen:-)


Jeg har gravet den store kvæsurt op med stort besvær. Pælerødderne går dybt ned - og så har den sået sig selv i hele bedet. Efter rådyrene begyndte at æde den for et par år siden har den set sølle ud. Nu har jeg købt andre buske og stauder som jeg er spændt på at se til sommer. Også den store lavendel er flyttet, så nu er jeg vel halvvejs igennem dette bed.


Endnu en lille vintermåned venter, og mon ikke vi kommer igennem i løbet af februar.


mandag den 20. januar 2025

Kompost og jorddække

Jeg griber enhver chance for at forbedre jorden i vores haver, og når vejret er nogenlunde tørt går det løs med at bringe kompost ud i bedene inden der bliver problemer med forårsløg og andre spirer.


I den hjemlige have laver vi hvert år kompost blot ved at smide alt vores grønne affald fra haven og køkkenet i en bunke. Her ligger hæk, græs, kartoffelskræller, staudetoppe og ukrudt og synker sammen helt af sig selv. Vi har to båse til kompost, en til at samle materiale i og en til 'modning' om jeg så må sige.
   Når jeg har bragt al den modne kompost ud bliver samlebunken flyttet herover samtidig med jeg blander materialet godt og grundigt. Der går altså små to år med at lave komposten, og som man kan se ovenfor er det en godt omsat, sort og lækker kompost. Det er en fornøjelse at fodre havens bede med dette duftende materiale!




I år rakte bunken til tre bede og et par træer. 




Den røde troldnød er så småt i gang med at rulle sig ud og påskeliljer og -klokker er på vej.


Vi ser solen ind imellem, men for det meste har vi kold og klam tåge, som sætter sin begrænsning på havearbejdet. Tåge kan være meget smuk, men det er ikke sjovt at være derude i lang tid.




I dag fik vi en flot solskinsdag og den blev brugt til at sprede tang i kolonihavens køkkenhave. Vi hentede en masse tang på stranden for et par dage siden for i år vil jeg prøve at gøde hele køkkenhaven med tang. Vi plejer ellers kun at hente et par sække til asparges, men i år ligger tangen højt og let tilgængeligt lige ved siden af parkeringspladsen, så det skal udnyttes.


I det fine vejr var det en fornøjelse at rydde bedene for gamle visne planter og sprede tangen ud på halvdelen af bedene. Jeg tænker det kan ligge her mens regnen vasker den smule salt ud der er i vores brakvand, og så bliver det sikkert til god gødning i løbet af sommeren.



For tiden er vi ellers i gang med at renovere aspargesbedet, hvor nogle af stolperne der holder nettet oppe er rådnet op i jordoverfladen, men her skal der selvfølgelig også lægges tang ud som vi plejer.
   Sådan en råkold januar kan sagtens bruges til noget fornuftigt, når bare man tager det roligt i små portioner. Og hvad enten det er sol eller tåge, regn eller blæst, så er det altid dejligt at komme ud i luften.


Vi tager de to yderste stolper i år, og gemmer de andre to til næste år. Så bliver man ikke overanstrengt:-)