En uge med kontraster

I sidste weekend var det et dejligt sommervejr med godt 20 grader, næsten ingen vind og masser af sol. Nok det sidste vi ser af sommeren i år. 

Æblerne falder hurtigt og jeg er i gang med at lave æblegrød. 

Så åbnede de første kastanjer deres tornede skal og begyndte at falde ud på græsset. De ser lovende ud!

- Og så begyndte det at regne. Regnmåleren som står i dette bed fik pludselig travlt da det silede ned i flere dage. Herligt!

3 dages regn gav 40 mm. Det er faktisk mere end jeg havde turdet håbe på. September kommer med denne mængde op omkring de 70-80 mm, hvilket svarer til gennemsnittet de seneste år, og det pynter på den udtørrede jord i haven, hvor nogle planter viser tegn på høstfarver.

Denne uge startede i sommeren og sluttede i efteråret, shorts og sandaler blev skiftet ud med gummistøvler og regnjakke, temperaturen faldt og vinden tog til. Nu er det tid at få høsten i hus og forrådene fyldt op!

Radisser eller ej

Kolonihaven har jeg ikke fortalt så meget om på bloggen i år, så nu skal den have lidt opmærksomhed.

Det handler mest om køkkenhaven, som vi fik indhegnet i foråret. I år har vi haft afgrøderne i fred for rådyr, men til gengæld har sneglene været slemme. I starten af sæsonen var der mange dræbersnegle og nu er det voldsneglene der huserer, men det er trods alt bedre end rådyr!

Vi har hentet en sådan portion mad hjem en til to gange om ugen her i eftersommeren (vi kom jo lidt sent i gang:-) og det er rigeligt til os. Af squash har der været enormt mange, og vi har nok foræret de første 50 væk til venner og familie, naboer, forbipasserende og sågar skraldemanden, som jeg nu er perlevenner med. Bønner og majs er så fine, og tomaterne har også givet godt, og smager dejligt.

Radisser sår jeg hvert år, og høster også nogle i starten af sommeren, men så glemmer jeg dem som regel, og til sidst står de der og blomstrer over det hele. Nu har jeg fundet ud af at høste frø-skulperne, som de fine kokke bruger i deres pincet-mad, og de er faktisk meget anvendelige og smager mildt og frisk af radise. Det er posen nede i venstre hjørne på billedet ovenfor.
   Jeg bruger dem rundhåndet i salater, og har også syltet et par glas pickles, hvor de indgår sammen med alle de andre grønsager, så nu vil jeg høste nogle frø senere, så jeg kan lave samme nummer næste år. Jeg tror man får meget mere mad ud af dem på denne måde.

Her står radisser og rucola og blomstrer i baggrunden, mens spændingen nu samler sig om knold-sellerierne som står og putter sig bagved løvemund. De har fået masser af gødning og vand, men er stadig ret små.

Den røde grønkål har klaret sig flot uden larver, men nu er voldsneglene begyndt at hærge. Til vinter bliver der sikkert mad nok til os, når sneglene er gået i hi.

Bønnerne er vi særligt glade for. Vi har både busk- og klatrebønner og de klarer sig godt. Sneglene spiser bladene, og vi tager bønnerne, men jeg måtte dog så i flere omgange før de kom i vejret.

De sidste par måneder har vi vandet en gang om ugen, og det har været helt nødvendigt. Jeg er begyndt at så honningurt der hvor vi tidligere havde ærter og hestebønner.
   På hegnet bagved skulle der have været brombær, men de står på ydersiden af hegnet, så dem har rådyrene gnavet helt ned. Til næste år håber jeg de kommer stærkt tilbage når vi forhåbentlig er blevet af med de besværlige gæster.

Rundt omkring i haven er det kun de høje vækster der klarer sig mod rådyrene, men jeg har dog høstet de røde pigeon-æbler som vi er ved at espaliere opad det nye køkkenhavehegn, og John har samlet hvad der var af blåbær. 

Visse stauder kan man have i fred, og der er ingen der æder hverken løvehale, tusindstråle, gyldenris eller høstanemone, så dem har vi nydt i løbet af sommeren.

For tiden er det paradisæbletræet der kaster glans over haven, og i det skønne milde september-sommer-vejr i weekenden nød vi livet i kolonien med kaffe, kage og besøg af min far. Flere haver har skiftet ejer i år og de nye er folk som interesserer sig for deres have, så i næste weekend starter vi projekt rådyr-hegn op når der er fælles arbejdsdag.

September som man behager

Jeg har altid været så glad for september, så glad at man nærmest kunne kalde den min yndlingsmåned, hvis en sådan findes, for egentlig er jeg bare glad for årets variationer. Men der er nu noget særligt ved netop denne tid hvor alting modner, nætterne bliver kølige og tempoet er behageligt.
   Vi vågner for tiden op til disse ostevinduer hver morgen, og heldigvis er fugtigheden på ydersiden af ruderne og forsvinder efter et par timer så vi kan kigge ud.

Fugtighed har der ellers ikke været meget af og regn er blevet en mangelvare. 30 mm blev det til i juli, og det samme i august og september, så jeg gik en runde den dag vi sidst fik 8-10 mm, for det var jo en festdag.

Det var en fornøjelse at se det dryppe fra blade og frugt selvom edderkopper og stankelben forsøgte at finde et sted i tørvejr. Denne havde søgt ly under en pære - og i øvrigt er det vist en mejer. Stankelben har nemlig vinger:-)

Fra havemarkedet på Rønnebæksholm hjemførte jeg blandt andet denne blåskæg, som giver et tiltrængt farvedrys i en hård tid. Humlebierne blev meget glade for de fine blå blomster, og lod sig ikke mærke med regnen.

Og ellers er det en fornøjelse at følge græsserne, som netop er på højden i denne måned. Dem har jeg ikke fortrudt, og de udfylder deres rolle i både nye og gamle bede. Mit nye 'bænkebed' er f.eks. ved at få det udtryk som jeg havde tænkt, og det bliver bare bedre når det hele vokser til. Her er det Miscanthus sinensis Morning Light der lyser op bag bænken, citrontimian som bunddække og en dværgsyren til hver side.

I solbedet er det Miscanthus sinensis Maleparthus som pranger nu, og rønnebærtræet i baggrunden stråler med sine blanke bær.

Det nye græsbed har klaret sig igennem første sæson, men græsserne er ikke dominerende endnu. Kun de gamle græsser som blev flyttet fra terrassen (Calamagrostis Karl Foerster) fylder lidt, og ovenover blomstrer staudesolsikken stadig. 

Lidt blomster er at finde rundt omkring, men desværre svigter de fleste af sankthansurterne, og de plejer at være dominerende, så jeg håber bare de kommer igen næste år. 'Sommerens sidste farvel' har haft en behersket blomstring, men den har dog overlevet og det må jeg være tilfreds med.

Vi skal snart høste æbler, senere kommer pærerne og lige for tiden har vi en overflod af sveskeblommer. Kastanjerne er et helt kapitel for sig. Der er noget at glæde sig til, hvis ikke grenene bryder sammen under vægten af de mange store nødder - og der er jo nok næsten en måned til de er spiselige.