mandag den 29. august 2022

Forventninger, fugt og frugt

August synger på sidste vers, og sikken en sommer det har været! For alle strandløver og badedyr en vidunderlig tid - lidt mere udfordrende for os havedyrkere. Sol i massevis og varme i overflod ovenpå et tørt og solrigt forår, har sat dagsordenen for havearbejdet: næsten intet ukrudt og ikke megen græsslåning, men til gengæld endnu et år med vanding.



Her er en lille blærenød som har haft det hårdt. Den er vokset, men bladene er visne trods vanding og flisdækning. Det er gået bedre med georginer og lammeøre, som man kan se. I baggrunden er de 3 bærmispler stort set ikke vokset siden de kom i jorden i 2018, og nu er det lige før jeg slukker for respiratoren - om jeg så må sige.

For en god uge siden fik vi en herlig styrtregn dagen før vi drog afsted på ferie i Jylland. 25 mm henover dagen var lige nok til at dulme nerverne inden haven blev overladt til sig selv, men det er jo blot en smule pynt på en jord der ligger ret konstant i det røde felt på tørkeindekset. I forgårs kom der også 18 mm, men det virker ikke så godt når der går en uge mellem snapsene. Vi mangler et par drivende våde dage i træk, for væden når kun at trænge 3-4 cm ned i jorden på denne måde.



Alt hilses velkommen, og helt uden effekt er det jo heller ikke. Den fine brandbæger, Ligularia Przewalskii, fra Høneballehaven har sat en kæmpestor blomsterstand, som egentlig ikke ligner de slanke aks jeg havde forventet, men flot er den. Også tomaterne begynder at få farve, og der er mange af dem. Af en eller anden grund ligger billederne ned her på bloggen når jeg vender kameraet på højkant, men det kan jeg simpelthen ikke lave om på:)



Herunder kan man se brandbæger stikke hovedet op i venstre side.




Basilikum har haft en god sommer under tomaterne, og der kan nok laves noget pesto til vintertiden.


Hvis vi skal redde nogle æbler må de nok snart have ordentlig regn. Det er utroligt så mange store flotte æbler der falder umodne til jorden nu, og jeg tænker nogle af dem var blevet hængende hvis de havde haft fugtighed i jorden. Pærer er der en mængde af, men de er ikke gode. Mange af dem er fulde af skimmel og huller, og en masse hvepse mæsker sig her, ligesom de gør i al nedfaldsfrugten.








I denne tid er det de sene stauder og sommerblomster der blomstrer. Den hvide sky af småbitte Asters er et oplivende indslag, og den mere kompakte lilla Asters er også på vej. Sankthansurterne tøver i tørken og Montbretia blomstrer beskedent, men den har klaret sig uden vanding.







Med hjem i bilen fra Jylland kan der nogle nye stauder til solbedet. 3 nye solbrud, en nellikerod og 2 matrem med lyse blade, og efter en del rokader, masser af vanding og gravearbejde er de kommet i jorden. Jeg håber træflis kan holde på fugten, og ser allerede for mig, hvordan de små blive store og fyldige til næste år:)



Nu hvor vejret er blevet køligere og overskyet har jeg trimmet de grønne vækster. Den store buksbomkugle, laurbærbuskene, myrtegedeblad og småbladet buksbom har været under saksen sammen med ligusterhækken ud mod vejen. Det pynter altsammen.





Jeg hilser det køligere vejr velkomment, og håber på den regn vi har måttet undvære det meste af sommeren. Byger og styrtregn er selvfølgelig gode som en slags nødhjælp, men de falder så ujævnt og efterlader mange af os med en følelse af at blive snydt. Ordentlig dagsregn ville være at foretrække! Og gerne flere dage i træk, når vi nu går ind i efteråret.

16 kommentarer:

  1. Jeg er så enig med deg Ulla, for nå hadde det vært godt med en hel uke med stille regn som kan få trekke ned i jorden. Dessverre er det bare en våt drøm bokstavelig talt... ;)
    Imponerende klipping du viser frem. Jeg har kun to buksbomkuler, men de behøver faktisk å klippes nå. Solbrud er en staude jeg kun har hatt i noen få år, men den har jeg blitt veldig glad for. Ditt flelt med sedum ser veldig flott ut. Høstblomstrende stauder er godt å ha i hagen nå utover høsten.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! - en våd drøm. Så sandt!
      Heldigvis er luften nu friskere og renset for støv efter regnbygerne. I går vaskede jeg alle vinduerne så de nu passer bedre til det klare vejr.
      Jeg har mange stedsegrønne buske der skal klippes, men har ventet til den værste varme var overstået. Inde i den store buksbomkugle bor spurvene hele sommeren, og de skal jo heller ikke forstyrres. Der er mange hensyn at tage - som du ved:)

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Det er godt at se, at der er liv i brandbægeren :) Men i forhold til os, har I jo fået meget regn. Vi havde dog den store glæde at få 10 mm i nat - efter at have set alle de tunge skyer svæve væk fra os, det er bittert. På Fyn er det endnu værre, lad os håbe at vi snart får vores ønsker opfyldt - altså stille silende regn i mange dage, jeg kan slet ikke huske hvordan det er. I aftes lå vi og lyttede til regn og dryp dryp uden for soveværelsesvinduet, det var helt underligt.
    Jeg har kun en buksbom, den trænger også til en klipning, det må jeg have gjort.
    Knus fra Lissbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, men kan næsten ikke huske dengang man sad og spillede Ludo i sommerferien, fordi det var umuligt at foretage sig andet... Men mon ikke det kommer her i efteråret? At lytte til regn er så beroligende.
      Du kan nok begynde at klippe når du har fået en ordentlig spand vand, og én buksbom er vel til at putte ind i alt det andet havearbejde, når du alligevel er derude dagligt. Jeg mener, den løber jo ingen steder:)

      Knus fra Ulla

      Slet
  3. Vi har været heldige med, at få lidt regn gennem sommeren, slet ikke nok, men lige nok til at både have og juletræer har det ok. Men det kunne nu være skønt med nogle dages stille regn. Jeg bliver lidt misundelig på al den frugt du viser, vi har mange frugttræer, men næsten ingen frugt, der er lidt pærer og selvfølgelig mirabeller, men næsten ingen æbler og slet ingen blommer. På et af dine billeder kan jeg se Persicaria Painter Palet, den er så fin :-) I dit tidligere indlæg kan jeg se, at I har været nordpå. Det er længe siden jeg har besøgt Haven i Hune og Papir museet har jeg slet ikke besøgt og det til trods for at vi ikke bor så langt derfra. Vi har boet på Vejlerne for mange år siden og mit barndomshjem er kun nogle får kilometer fra dæmningen over Vejlerne, så der kom jeg ofte som barn. Går turen nordpå igen, er I velkommen til at kigge forbi.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vidste jo nok du boede i det vestlige Jylland, men anede ikke vi havde været lige forbi, men det vil jeg huske til en anden gang! Jeg tror jeres have er én af dem man bare skal opleve, og siger mange tak for invitationen! Tænk du er vokset op på Vejlerne... Papirmuseet kan jeg bare anbefale til en regnfuld dag, som vel nok kommer på et eller andet tidspunkt. Lille men fuldt af poesi og fantasi!
      Jeg har været misundelig på jyderne i løbet af sommeren, men er godt klar over der kræves mere vand til en sandet jord end den lerede, vi har her. Det er dog godt at høre du ikke beklager dig så meget som vi andre:) Vores frugttræer blomstrede helt overdådigt i maj, og det er åbenbart gået godt med bestøvningen, men nu må vi se hvad der kommer ud af det. Hvis det hele bliver hvepse-føde kan det jo være det samme...
      Persicaria er en yndling, men den har sandelig også hængt med hovedet mange gange i år. Nu er den ved at rette sig.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Har längtat efter regn ett tag, och nu fick vi det för några dagar sedan. Det var åskväder och störtskurar och regnade hela natten och ett mer stillsamt regn dagen därpå. Det gjorde gott i rabatterna, men det skulle gärna få komma mera. Din trädgård ser fin ut trots torkan. Vackra bilder, ser höstlikt ut . Stora ståtliga solrosor, och fint klippta buskar.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med regnen hos dig! Det lyder så herligt med al den regn, selvom du også kan bruge mere. Mange tak Marika!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Mye fint da til tross for tørke, og godt at dere fikk regn til slutt. Tror dere har hatt motsatt vær av oss, vi har hatt en ganske fin sommer, mye jevnere temperaturer enn vi pleier her vest, men ikke kjempevarmt, og ikke kjempetørt heller, tvert imot kan jeg ikke huske at planter, inkludert ugress, og plenen har vokst fortere, noen gang. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder som om din sommer har været helt modsat vores. Her har vi slået græs én gang om måneden, og så har det været meget varmt i lange perioder. Din sommer lyder mere behagelig!
      Jeg er ret træt af de tørre varme somre, og synes det er svært at finde planter der kan klare det 'nye' klima, og så trives jeg ikke godt i 30 graders varme selv. - Faktisk glæder jeg mig til efteråret:)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  6. Helt enig - her, hvor haven begynder at se lidt slidt ud, pynter det gevaldigt med nogle stedsegrønne elementer, der er klippet stramt og tæt, som kontrast til det mere ufriserede. Men der skal ikke være for mange, for så kommer haven let til at virke stiv og uden liv - synes jeg i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen du har ret! Det gælder om at finde en passende balance, og her synes jeg også husets stil spiller ind. Vi bor i et parcelhus fra slutningen af tresserne, og dengang var det stedsegrønne en del af billedet, så jeg synes godt det kan forsvares, navnlig tæt på huset, men vi prøver at finde vores egen stil her midt mellem land og by.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  7. Frukt med vanndråper på............fristende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var dejligt så længe det varede...:)

      Slet
  8. Ja æblerne ramler ned pga. tørken. Surt, for det synede ellers som en god æblehøst. Og de tidlige sommeræbler smager heller ikke så godt, de virker osse tørre.
    Den smule vand der kom når jo ikke at trække ned til trærødderne. Det er kun overfladen der får lidt glæde af væden.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
  9. Det er hårdt som haveejer at se på tørkens skader: faldne æbler, visne blade og grene mmm. Lidt nedtrykt bliver vi. Men du viser trods alt fine planter og flotte bede, så vi må glæde os ekstra meget over de hårdføre vækster! Mine buksbom er også blevet studset. Det er en fornøjelse at nyde de nyklippede!

    SvarSlet