onsdag den 17. august 2022

Et magert udbytte

For et par uger siden gik der gang i høsten i vores køkkenhave, og vi slæbte flotte bønner, brombær og blåbær hjem til gryderne. Ærterne har ikke været nogen stor succes i år, men der blev dog lidt ud af slikærterne, og de smagte rigtig godt, mens de sidste glaskål havde været snegleføde, og derfor lidt svære at få hul på. 


Vi har hentet en pæn portion bønner for en uge siden, og har været i kolonien flere gange for at vande. Bærhøsten går stadig fint, men i går havde ikke bare snegle, men også rådyr ribbet begge rækker med bønner!



Der var ikke én bønne tilbage og næsten heller ingen blade, og jeg tvivler på om planterne kan komme tilbage ovenpå denne ødelæggelse. Rådyrene har åbenbart været et par uger om at opdage bønnerne, eller også har tørken gjort dem desperate efterhånden.

Amaranterne mister også bladene og er kun 20-30 cm høje, og vores eneste solsikke er blevet fejet af en buk. I dag var også flere af ærtebælgene bidt midt over, og hvis ikke det var fordi det er så ulidelig varmt, ville jeg nok være blevet virkelig gal i skralden! I heden nøjes jeg med at blive sur og meget irriteret - alt andet kræver energi.


Vi graver og gøder, henter kompost, luger, vander, binder op og tosser rundt for at fodre et par rådyr, som bringer flåter ind i haven. Vi er med andre ord helt til grin, og næste år sætter vi kartofler i hele køkkenhaven. Dem tror jeg virkelig ikke de gider æde!

For for 2 år siden fik vi en fantastisk kartoffel-høst der rakte til hele vinteren, og til næste år er det 3 år siden, så mon ikke det går at gentage processen fra 2020?




P.S. - Heldigvis står grønkålen stadig flot under insektnet, men i dag måtte vi tage nettet af for at få 3 kålsommerfugle befriet. Vi aner ikke hvordan de er kommet ind, men de har garanteret fået lagt en pæn portion æg inde i kålen...


16 kommentarer:

  1. Åh ja det er ikke nemt at få lov til at have jeres kolonihave i fred, godt der er lidt lyspunkter trods alt, jeg håber, at kålsommerfuglens æg dør i varmen. Bortset fra kartoflerne er det et trist syn.
    Nyd varmen og den forhåbentlig kommende regn.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sgu så ærgerligt med alt det arbejde der går direkte i maverne på dyr vi hellere var foruden. En ordentlig omgang regn (virkelig ordentlig!) ville være et plaster på såret, men lad os nu se hvad der sker...
      Billedet af kartoflerne er ingen trøst eftersom de er spist for år tilbage:) - men tak!

      Knus fra Ulla

      Slet
  2. Så irriterende å miste avlingen, ja, prøv med poteter, så kommer de kanskje ikke tilbake. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg! Måske hjælper det at dyrke kartofler...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Føj, hvor er det irriterende, når rådyrene vader ind på ens enemærker og snupper høsten af ens anstrengelser. Heldigvis fornemmer jeg en vis grad af galgenhumor i dit indlæg. Ellers var det heller ikke til at holde ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret! Jeg er nødt til at se komikken i det, ellers bliver det helt deprimerende.

      Hilsner og tak!
      Ulla

      Slet
  4. Bare surt, at ha det arbejde for at fodre de kræ.. De kan bare holde sig ude på marken, ka de. Men sommetider begynder de at gnaske i noget de normalt ikke rører, måske pga. varme og tørke. Rådyr er bedst i en gryde. Sikke en sovs man kan lave!!!!!
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det der med sovs er jeg ikke ekspert i, men jeg kunne da godt have lyst til at lave sovs af dem, bare for at blive af med dem:) Rådyr er åbnebart altædende, selvom bønner helst skal koges før de spises. Måske er de blevet kogt i varmen...

      Hilsner og tak!
      Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Nej, det är inte trevligt. Kan förstå känslan när ni skulle skörda mera bönor, och se att allt var borta. Det är inte lätt att odla något då de finns djur som också vill smaka.
    Sonen håller på att bygga ett högre staket runt hela tomten, så hoppas de att växterna får vara ifred. Alla odlingar är bakom armeringsjärn och nät.
    Hoppas potatisen får vara ifred.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror din søn er inde på det rigtige med et højt hegn omkring sin have! Problemet er bare at vi ikke gider - men det kan bestemt blive nødvendigt. Nu prøver vi først med kartofler til næste år, men hvor bliver man dog træt af problemer!

      Hilsner og tak!
      Ulla

      Slet
  6. Huff, det var da trist å lese, Ulla! Det er nok ikke enkelt å holde rådyrene borte fra dine grønnsaker. De synes nok de er veldig fristende. Poteter er nok det rette å dyrke hvis de har fått stå i fred gir rådyrene tidligere. Det var da en fantastisk avling dere fikk da. Grønnkålen ser jo veldig fin ut. Dere er så dyktige til å dyrke grønnsaker, og det er jo
    utrolig ergerlig at rådyrene ødelegger for dere.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marit! Ja, man føler sig til grin når møg-dyrene æder vores mad og alt det der skulle have været i fryseren til vinter. Vi må glæde os over det vi fik lov at smage, og så finde på noget til næste år!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Nej hvor er det ærgerligt!! Men sådan er det med de køkkenhaver. Da jeg startede min, havde jeg en ide om at den skulle være smuk - en rigtig potagerhave som i havebøgerne. Men i stedet er den fyldt med insektnet og sneglefælder og stativer mmm. Æv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh-ja! Det kender jeg godt, og det er ikke kønt at se på, men bare det hjælper.
      Man bliver jo lidt klogere hen ad vejen, men det gør skadedyrene vist også:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Insekter og større dyr er grunnen til at jeg har svært lite grønnsaker i hagen. Det er så skuffende når grønnsakene ødelegges. Det er enklere med prydvekster tross alt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved snart ikke hvad der er værst... Men jeg forstår du bedre kan undvære lidt prydplanter end grønsager:) Her går det også ud over prydplanterne - f.eks. Hortensia, men jeg vil indrømme grønsagerne er meget fristende for alle dyr.

      Hilsner fra Ulla

      Slet