Sneglene er vist dem der får mest ud af et forår i sneglefart. Her har de da virkelig taget for sig af de ellers så stilfulde hvide påskeliljer i kolonihaven. En enkelt blomststængel er også bidt over ved jorden, så den er kommet ned i bekvem nå-højde. Møgdyr!
Heldigvis er snegle ikke så hurtige at de kan nå det hele rundt, så der er stadig pæne eksemplarer tilbage. Så pæne kan de være med et øjebliks solskin gennem kronbladene:
Men ellers er der nu også gang i de gamle duftende pinseliljer, som stå og nikker voldsomt i blæsten med deres små fine hoveder.
Det er jo både godt og skidt med det kolde vejr. Man har ikke så travlt med at få sået køkkenhaven til, men til gengæld skal der nok tempo på når varmen engang kommer, og i mellemtiden må jeg nyde alle forårsblomsterne, som får en lang sæson.
Rabarberen snegler sig op af jorden, men der kan dog snart høstes nogle stilke. Her er to billeder fra april med 2-3 ugers mellemrum.
Og de første asparges har sendt nogle kraftige skud i vejret. De må ikke høstes i år - desværre - men må nydes på afstand endnu en sæson. Noget at glæde sig til...
Stauderne går det godt. Mange af dem er jo plantet sidste år og nogle er helt nye i mit sortiment, så jeg var jo lidt spændt på at se dem igen.
Løvefod - altid driftssikker!
Løvehale - ny og spændende om den vil blomstre i år.
Kvæsurt - også ny men allerede en succés. Bare se de fine blade.
Asters - som blomstrede som den sidste i haven i oktober måned.
Silkepæoner - flyttet fra et mørkt hjørne skal nok lige have et par år mere til etablering.
Knopurt - også en af de udødelige, og tak for det!
Blandt de nye - fra sidste sommer - er også to dejlige blyrod og en enkelt skønhedsøje (Moonbeam). Efter hvad jeg har læst mig til, skulle de begge have været vinterdækket, men med næsen helt nede i jordhøjde har jeg nu konstateret, at der er liv og småbitte blade på vej. Yes! De hører begge allerede til mine yndlingsstauder, så de skal være hjerteligt velkomne igen.
Månestrålen med et æterisk gennemsigtigt udtryk, som ligesom bare svæver frit i luften
- og blyrod med den mere jordsøgende tætdækkende vækstform. Alene navnene er jo poetiske.
Jeg slutter af med en opstammet kvædebusk, som står midt på den kommende terrasse foran huset. Det er om at nyde den nu, for måske skal den lade livet senere på sæsonen, og det er som om den véd det.
I hvert fald gør den meget ud af sin blomstring i år, og faktisk har den aldrig været flottere.
Så sørgelig å se at sneglene spiser dine vakre narcisser! Jeg trodde at siden de er giftige, så ville de ikke spise på de? Åpenbart må de smake godt :(
SvarSletFlotte bilder av alle blomstene dine!
God søndag!
Hvem ved hvad snegle kan lide - og tåle? Så længe der er nogle påskeliljer tilbage til mig er jeg tilfreds. Havearbejde er jo et langt forsøg på at påvirke og kontrollere naturen, og der kan man ikke vinde hver gang.
SletMen ærlig talt: vejret er jo også sneglevejr. Koldt og vådt.
Men hav nu en god uge trods alt!
Ulla
Hej Ulla!
SvarSletTråkigt med alla sorters skadedjur. Det växer fint i din trädgård, pionen har kommit långt, jag ser bara små röda skott titta upp. Men bara värmen kommer så blir det fart här också.
Ha en fin söndag /Marika
Ja det hele er sat på stand by og venter bare på varmen. Det gælder vist hele Skandinavien, og vi må bare være tålmodige.
SletHilsner fra Ulla
Ærgerligt med sneglene - jeg har nu ikke set snegle angreb i mine narcisser, men vil da holde øje.
SvarSletDet er nogle dejlige stauder, du viser - jeg har nogle af dem også.
Jeg ønsker mig asparges i min køkkenhave - hvilken årstid skal de plantes på? Hvad er dine erfaringer - det ser ud som om dit aspargesbed også er relativt nyt.
Jeg har drømt om et aspargesbed hele livet, og sidste år i maj (se evt. min blog d. 12. maj -16) fik jeg endelig plantet de vidunderlige planter.
SletEgentlig ville jeg have sat dem efteråret før, men det viser sig at de kun er til salg i vores planteskole om foråret. Først fik jeg fat i nogle små knastørre poser med meget små rødder - det var det eneste de havde på hylderne, men en uge senere da jeg atter var forbi, havde de skaffet nogle store fede edderkop-agtige rødder, som virkede lovende.
Hjem igen og grave de små usle op, og ned med de nye. Jorden er gennemgravet og tilført champost forinden. Asparges trives vist bedst i en let jord, men jeg tog chancen i min fede jord, og det ser ud til de trives.
3 år skal de stå før man må høste! - Ja, det er det værste. Jeg regner dog med at kunne begynde næste forår, også fordi jeg fik de store gode rødder.
Rigtig god fornøjelse!
Hilsner fra Ulla
Tusind tak for svar, jeg vil gå tilbage en anden dag og læse dit indlæg om asparges. Må overveje at smutte på planteskolen og se efter rødder nu, så...
SletAj, aj så ledsamt med snigelskadorna, man blir bedrövad. Känner att jag är lyckligt lottad - tillsvidare i alla fall då jag inte har den spanska skogssnigeln här. Snäckor och våra inhemska sniglar finns men gör inte sådan skada som på bilderna du visar.
SvarSletSilkepionen ser spännande ut, jag vet inte vad den kan heta på svenska. Okänd för mig i alla fall.
Ak ja, den spanske "dræbersnegl", som vi kalder den her i Danmark. Den må vi leve med, og nogle år er værre end andre. Sidste år var næsten sneglefrit, og det var en glædelig overraskelse, men så heldige er vi nok ikke i år.
SletSilkepæonen er en ren klassiker i gamle haver, og jeg har arvet den med haven. Som bonderosen er den enormt hårdfør, og kan overleve i de mest forsømte haver. Jeg prøver at grave mine pæoner ud af ukrudtet efterhånden, men det skader naturligvis rødderne og sætter dem tilbage.
God uge!
Ulla
Hej Ulla
SvarSletJa, uha! Det ser ikke godt ud!
Tricket med at bide stængelen over er et smart instinkt hos sneglene...
Din pæon ser da egentlig ud til at trives, måske bruger den ikke så meget energi på blomstring i år, og det er også smart;)
Ha en dejlig ny uge
Ja ja, det skal nok gå alt sammen. Jeg er på ingen måde i panik, men regner med at sætte noget på tabskontoen hvert år. Sådan er det bare. Sneglene har formentlig været her længe før vi rejste os op på to ben, og med den globale opvarmning må man jo forvente både godt og skidt vandrer ind sydfra.
SletHav en god uge!
Ulla
Uf, jeg hader snegle.
SvarSletEllers dejlige blomsterbilleder :)
Som barn afholdt jeg sneglevæddeløb på mine forældres terrassebord. Det var en yndet fritidsbeskæftigelse når vennerne var på besøg, men dengang havde vi ikke de grådige dræbersnegle, og det har gjort forholdet en smule mere anspændt.
SletMen noget skal jo nok overleve...
Hilsner fra Ulla
Så mycket fint på gång hos dig! Jag hade nog inte kunna låta bli aspargesen utan åtminstone provsmakat en.
SvarSletFrost och kall morgon i Småland.
Allt gott
/Anette
JA, og det gør jeg også en dag. Tænker der nok er én eller to der knækker mens jeg luger ukrudt...
SvarSletHilsner fra ulla