tirsdag den 11. marts 2025

Lange kig - og den tredje dimension

Jeg genlæser i øjeblikket Lars Bjerkes gode bog 'Kunsten at lave en spændende have', som handler om havens form, struktur, perspektiv, balance og æstetik. Selvfølgelig kommer den også ind på havens indhold og bringer mange eksempler og billeder fra den skønne have Lars og Eirin anlagde i Sponvika i Norge, men det handler meget om hvordan man får havens store linjer på plads - og alle de overvejelser man kan gøre sig i den anledning - og dernæst hvordan man arbejder videre med den stil man har bestemt sig for, så der både bliver en sammenhæng og en variation.
   Ikke mærkeligt satte den også mine tanker i gang, og lige umiddelbart kom jeg til at tænke på hvordan vores have ville tage sig ud i forhold til alle disse kunstneriske virkemidler. Ikke at jeg bevidst har haft dem med i udformningen, men jeg har dog gjort mig forestillinger fra starten ud fra mine idéer om æstetik - og praktik! 
   Her er f.eks. en skitse over hele grunden, hvor hus, hække, terrasser og træer er tegnet ind med blåt, og bedene med rødt. Udgangspunktet var et luftfoto fra Google.


I dag vil jeg gerne sammenligne billeder fra her og nu - inden løvspring - med billeder fra vækst-sæsonen, hvor haven virker ganske anderledes. På en flad plan får man jo slet ikke havefølelsen med.

Et eksempel kunne være kigget fra huset ned gennem den store terrasse og videre ud i haven og landskabet. Det ser ganske fladt ud nu, men tænk hvordan det bliver engang, når rønnebærtræet midt på terrassen breder sig i højden og bredden... Herfra er der dog allerede et meget godt perspektiv på grund af de stedsegrønne kupler mellem terrasse og have, og længere ude i det fjerne af levende hegn og små plantager, men det pynter jo også når der kommer lidt farve på - som i efteråret -24.



Man skal huske vores have er åben mod den udsigt vi i sin tid faldt for. Mod markerne og videre ud i landskabet og helt til horisonten på den anden side af Præstø Fjord har vi blot et rådyrhegn som man ser lige igennem, så vi har sådan set lange linjer nok - i hvert fald set oppe fra huset.
   Men inde i haven har vi også valgt at have græs hele vejen rundt langs skel undtagen under pergolaen langs huset i det lange, smalle haverum, som også er havens mindste. Det har vi gjort for at gøre vedligeholdet af hække og hegn nemmere, og for at holde visse ukrudtsplanter væk fra bedene - vi har altså selv skabt nogle lange linjer inde i haven.




Det er slående hvordan lyset og stemningen ændrer sig når bladene danner tag over dele af haven, så der ikke er åbent helt op til himmelen. Næsten alle vores træer er ganske små endnu da vi selv har plantet det meste, og jeg vil ikke lægge skjul på hvor meget jeg glæder mig til de vokser til og får pondus. De tilfører nemlig den tredje dimension, som er så vigtig, altså højden! 
   Vi ser oven i købet vores have oppe fra huset, så bredden og længden er der ikke megen tvivl om, men højden... Den savner jeg, selvom de nye træer allerede giver lidt virkning i sommertiden. Som her i havens anden side, hvor stien forbi det gamle pæretræ og op mod pergolaen bliver helt hyggelig om sommeren.



Pergolaen er også et forsøg på at skabe tag over en del af haven, og skygge til huset i den varme tid. I år tror jeg endelig klatrehortensierne vil nå helt op i toppen og begynde at brede sig, men med blade på giver de nu også en fin hyggestemning.



Langs dette skel har vi ladet et stykke med ukrudt ligge ind mod vedbendhegnet. Her vokser italiensk ingefær, græs, skvalderkål og brændenælder, og helt nede ligger kompostbåsen og en stor bunke grene under pæretræet. Det er godt at have lidt af det vildtvoksende liggende her adskilt fra skyggebedet af en græsgang.



Da havens bede på en måde er anlagt på diagonalen i flugt med udsigten set oppe fra huset, er der altså også nogle lange kig fra hjørne til hjørne på øst-vest aksen, og den syd-nordlige akse.
   Her set fra øst mod vest nu og i foråret sidste år, hvor de små nyudsprugne træer trods alt giver en anden rumfornemmelse selvom det havde virket stærkere hvis jeg havde haft et billede fra sommeren.



Her set fra den anden ende altså vest mod øst. Lige nu er nabohusets tag dominerende, men det sløres dog lidt på billedet fra sidste efterår.




Rykker man sig nogle skridt til venstre og får et bed ind i forgrunden virker haven faktisk større på grund af perspektivvirkningen, og på billedet fra sidste sommer kan man slet ikke se haven i baggrunden. Det giver lyst til at gå på opdagelse selv i en lille have som vores. Hvor er træer dog vigtige i det samlede havebillede!




Set fra det nordlige hjørne af haven kan man i øjeblikket stort set se hele haven, men på billedet fra sidste sommer forsvinder meget bag trækroner, buske og græsser.
   Jeg holder meget af udsigten fra dette hjørne og håber bænken efterhånden bliver pakket ind i græsser og buske, så man får en vis rygdækning. Jeg har plantet en lille sommerfuglebusk bagved græsserne, og sammen med de to syrenbuske på hver side af bænken og citrontimian under fødderne forestiller jeg mig et dejligt hvil her med sommerfugle og duft.



Sætter man sig ned på bænken bliver følelsen af rum tydeligere som den jo må blive i en have med lav bevoksning:-)




Til sidst den vinkel de fleste af mine havebilleder bliver taget fra, nemlig oppe fra huset fra syd mod nord. Her kan man sige at en stor del af haveplanlægningen er foregået da vi jo dagligt - og hele året - nyder vores udsigt herfra stuens vinduer.
   Den røde hasselbusk erstatter en stor blodribs som gik ud de første år vi boede her, og jeg tror faktisk haslen kan blive endnu bedre med tiden. Planen er at den skal have lov at blive som et flerstammet træ og at vi vil kunne kigge ud under den indefra.




Bænken i det yderste hjørne af haven fungerer fint som fokuspunkt uden at skæmme udsigten bagved, og efterhånden vil man nok slet ikke se den om sommeren, men så vi der være så meget andet at fokusere på.


Lad mig slutte dette lange indlæg med et forårsmotiv. Det varer dog ikke længe før vi vil se den lysegrønne verden igen, og jeg glæder mig til at se min udsigt klædt i nye blade og masser af hvide blomster når frugttræerne blomstrer i maj.


Her er en lille have på omkring 500 kvadratmeter, som er i gang med at vokse frem og måske en dag vil leve helt op til forventningerne - og de tre dimensioner. Kun den fjerde dimension, tiden, vil kunne klare dette.
   Jeg tror jeg er så glad for Lars Bjerkes bog, fordi han ser på sin have i helheder og ikke i detaljer, og det er også det der optager mig. 
   Det er ikke en have med mange blomster eller samlinger af særligt udvalgte sorter eller arter. Det er heller ikke en have med veldefinerede rum, for det ville være svært at forene med udsigten, men som tiden går, opstår der alligevel små hyggelige afdelinger når planterne vokser til. Det er det jeg håber på.


16 kommentarer:

  1. Det er godt at du har en norsk bok til å inspirere deg, Ulla. Du er så god til dette fra før, så det ser flott ut det du har skissert opp. Du lykkes nok med din fjerde dimensjon også! :)

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja-ja, en norsk bog må man have! Men faktisk er det en interessant bog - hvis man lidt interesseret i kunst, og haven i Sponvika var jo også flot. Har du været der Marit?
      Og den fjerde dimension kommer vel med tiden...:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Ja, jeg var der en gang sammen med hagelaget herfra, Ulla. Det var en veldig flott hage, og der var det lange kikk alle veier. Det var en stor opplevelse å se hagen. Jeg skrev et blogginnlegg om det den gangen, og jeg kan sikkert finne det igjen for deg hvis du vil. Mine bilder klarte likevel ikke å gjengi alt som var der. Det var utrolig mye å se på, så det var umulig :)

      Hilsen Marit

      Slet
    3. Det lyder som en god oplevelse Marit, og jeg ville ønske jeg også havde set haven dengang. Gad vide hvordan den ser ud nu... Hvis du har tid må du gerne sende mig et link til dit indlæg - men kun hvis du alligevel sidder og keder dig i snevejret.
      Mange tak!

      Ulla

      Slet
  2. Åja, det var så hyggelig å følge med på Hagen i Sponvika!
    Lange linjer og horisonter gir virkelig flotte effekter i en hage. Legger også merke til hvor mye prydgress gjør av seg.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg savner også deres blog, men haven er vel solgt til nogle andre nu. Intet varer evigt, og havekunsten er flygtig... Men lidt kan man godt lære af at læse bogen!
      Ja, prydgræsser er jeg blevet glad for nu hvor sommervejret er blevet mere tørt de senere år!

      Hilsner og tak Irene!
      Ulla

      Slet
  3. Ja træer
    er uundværlige som rum og karater givere. Det er nogle gode flotte kik I allerede har. Selvom du piver over træerne ikke er så store. giv tid giv tid....
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vel lytte til dit gode råd og sætte mig ned og vente:-)
      Du skal have tak Gunvor!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Jeg synes bestemt, du har gjort det godt, vi var bare heldige, at der var store træer i vores have. Du har styr på det hele og gennemtænkt hver detalje, vi har fået det meste foræret, og købt en del efterfølgende. Det bliver helt sikkert som du gerne vil have det.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen mange tak Lisbeth! Jeg labber det i mig selvom jeg slet ikke vil sige jeg har - eller har haft - styr på det hele, men mere er gået frem efter intuitionen. Og så er det jo heller ikke nemt at vide hvad der vil vokse og hvad man må lave om, men jeg bliver ved til jeg er tilfreds:-) Jeg er temmelig misundelig på jeres gamle træer, men det kan jo ikke nytte noget, og I skal jo også tænke jer om når I planlægger og planter. Det er bare forskellige udgangspunkter.
      Sjovt at læse Bjerkes bog, hvor man får en slags forklaring på hvorfor noget virker - og andet ikke gør:-)

      Knus fra Ulla

      Slet
  5. Havens design og struktur betyder uhyggeligt meget, og et træ, der er placeret bare en meter forkert, kan helt ødelægge den ønskede virkning. Jeg forstår udmærket, at I er glade for resultatet. Jeg ville til enhver tid bytte en blodribs for en hassel. I mine øjne går der en fin grænse mellem, at en busk er stor og flot, og at den er forgroet. I går kørte vi en tur i et nybyggeri ved Skive Fjord med store, moderne, flotte (?) huse, men ingen træer. Det virkede simpelthen sterilt, selvom selvfølgelig udsigten var smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan godt betale sig at tænke sig om en ekstra gang før man begynder at plante træer, og vi brugte et par år på at prøve at finde de gode steder. Om det så lykkes vil tiden vise.
      Jeg savner træer utroligt mange steder - i by og på land - og undrer mig over den sparsommelighed der råder på dette område. Ofte bliver en udsigt langt mere spændende hvis den ses mellem eller under træer, og vores byrum kunne også forbedres meget med mange flere træer - for ikke at tale om luftkvaliteten, støjen og mikroklimaet. Efterhånden skal der være lige så klinisk rent udenfor som indenfor (bare tænk på alle de maskiner der findes, træer sviner jo må man høre) men det er en stor misforståelse. Som du siger sterilt - og slet ikke menneskevenligt.

      Hilsner og tak Marie!
      Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla!
    Jag tycker att du har lyckats få till en riktigt fin trädgård både till färg och form.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika! Man kan gøre sig mange tanker, men det ender altid med at man prøver sig frem for at se hvordan det bliver:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Et langt og spændende indlæg, som jeg lige måtte have læst et par gange.
    Jeg tror, du er inde på noget meget vigtigt, når de skriver, at man skal arbejde videre med den stil, man har sat sig for. I nogle haver, kan man finde stilbrud, som er med til at trække helhedsindtrykket i den forkerte retning.
    Højden er så vigtig at have med, men den mangler desværre i mange nyere haver. Jeg tror, mange er forskrækkede for de nedfaldne blade om efteråret. Jeg synes, at man i en flad have må savne skygge, ikke bare som skærm mod solen, men også alle de muligheder skygge giver i form af skyggebede.
    Jeg havde forestillet mig, at jeres have var større end 500 m2. Jeg tror, det er diagonalerne, der snyder mig. Diagonaler er et godt "hjælpemiddel" i mindre haver.
    Jeg hæfter mig ved dit "ukrudtsbed". Jeg vil gerne selv lave noget tilsvarende, men jeg er lidt bange for, at planterne vil tage overhånd og sprede sig for meget. Men det ser ud til at gå godt hos dig.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Flot indlæg! Dejligt at se billeder fra flere vinkler og høre om dine ideer. Det må være meget tilfredsstillende at se haven udvikle sig i den retning du har planlagt. Åh ja jeg kender godt det med træerne. Jeg skulle have plantet dem for 10 år siden! :-( Men vi havefolk er tålmodige og nyder vores haver i alle "stadier".

    SvarSlet