2014
Det var i julen 2014 jeg købte min kolonihave på 400 kvadratmeter i en lille forening midt i Præstø. Jeg boede dengang i en meget lille lejlighed i nærheden og havde savnet en have i en del år, så planen var fra starten at kolonihaven skulle kunne bruges hele året rundt med prydbede, træer, buske, stedsegrønt og køkkenhave.
Haveplanen tegnede jeg i vinteren 2015 og i marts begyndte vi på anlæggelsen. Den lange smalle have blev delt på midten af grus-gange og en takshæk - mod øst en rund køkkenhaveafdeling og mod vest en firkantet staude/terrasse-afdeling. Allerede det første år fik vi den grundlæggende struktur på plads og køkkenhaven var det første der kom i brug.

Der var gravearbejde i hver weekend, for vi flyttede masser af jord til vi fik nogle vandrette niveauer i bedene og alle gange blev gravet ned under niveau. Mod slutningen af sæsonen så det sådan ud.
2016
Dette år var køkkenhaven klar til start og jeg tror det til dato er vores bedste år med grønsager. Vejret må have været med os og givet passende mængder regn, sol og varme, og lige meget hvad vi puttede i jorden voksede det utrolig godt. En ren fornøjelse!
Vi fik bygget et lavt espallier rundt om køkkenhaven og det lange bed blev plantet til med blåbær i den ene side og asparges i den anden.
I kanten af haven plantede vi mange buske, bregner og stauder, men halvvejs inde i året købte vi også hus og have sammen lige udenfor Præstø, og så gik der en del tid med at indrette det nye hus.
2017
I 2017 var det blevet kolonihusets tur til en overhaling, og dette år måtte haven for en stor del klare sig selv. Det lille hus er sandsynligvis et af foreningens ældste - fra 1950'erne - så der var en del træværk der skulle skiftes, til gengæld er det kun på 6 kvadratmeter.

Haven var fuld af bunker af byggematerialer mens vi byggede et nyt skur på husets gavl og dernæst renoverede alt træværk, vinduer, døre og tag på det lille hus.
2018
I 2018 havde vi et mystisk vejr. Her hos os blev marts en rigtig vintermåned med sne i store mængder og dernæst sommervarme og tørke frem til august. I haven visnede planterne hurtigt ned og grønsagerne blev nærmest kogt på roden, så vi koncentrerede os om at indrette vores lille hus indvendigt, da havearbejdet var reduceret til vanding. I maj så det stadig ret godt ud og guldregnen blomstrede dejligt.
2019 og 2020
I disse år gik det meste af energien til haven derhjemme...
2021
2021 var året hvor rådyr flyttede ind i kolonien, og vi byggede net over 'luksusbedet', altså asparges- og blåbærbedet, og af de sidste rester træ en portal mellem den firkantede og den runde del af haven. Denne portal bestående af træ, rionet og et kæmpe fuglehus har siden sat sit umiskendelige præg på vores have:-)
2022
Største projekt i dette år var da vi fik skåret de høje tuja bagved huset ned i april måned. Det giver en masse lys i haven da dette er den vestlige ende af grunden, men man skulle lige vænne sig til at kunne se 'verden udenfor'.
2023
Nu nærmer vi os nutiden og denne lange beretning sin slutning. De senere år har været præget af rådyrenes hærgen, men også af en stormflod, som i oktober 2023 væltede den dejlige guldregn og flere andre ting i haven.
Det er dog godt at takshækken er vokset til og den pilebladede pære danner tag over hækken. Haven er blevet ret nem at holde og vi nyder stadig at være der.
2024
Haven er en dejlig legeplads og vi tilbringer gode timer her i selskab med familie, venner og hyggelige naboer - som regel med en kaffetår - men den giver sandelig også megen motion og frisk luft både til krop og sjæl. Idéer er der stadig nok af, og i år har vi planer om en funktionel kompostplads og et hegn ved terrassen. Der er stadig meget at glæde sig til!
SvarSletJeg bare elsker sånne tilbakeblikk! Det er jo utrolig hvor mye dere har fått gjort der på de årene. Ja, det nytter nok nå få stengt rådyrene ute. Dere har kommet langt i den prosessen, Ulla! Jeg har også mange planer i hodet for kommende sesong, og håper å få realisert noen av de. I natt er det ikke meldt om nattefrost, og da skjer det snart noe med snøen her :-)
Hilsen Marit
De første 10 år med kolonien har været indholdsrige, og det bliver de næste 10 nok også. Vi er nået til et punkt hvor noget af det første vi lavede/plantede skal renoveres, men det er dejligt man ikke skal starte helt forfra og bare kan drysse nogle nye idéer ud når der er tid til det! Dejligt man altid kan finde på noget nyt og være lidt kreativ.
SletHilsner og tak fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletTak for en dejlig historie med billeder. da du købte kolonihaven, var John vist ikke med, men ellers er han med på næsten alle billeder. Så fint det I sammen har skabt, det ser hyggeligt ud - også på sidste billede.
Knus fra Lisbeth
Selv tak Lisbeth. John var faktisk den der opdagede at en have var til salg, men i starten var vi kun i gang i weekender og ferier, da vi begge arbejdede. Det hele blev lidt nemmere da vi flyttede sammen, og siden ser det jo ud som om han har lavet alting selv - men han har altså også været flittig!
SletHaven er stadig hyggelig - og for mig en herlig legeplads.
Knus fra Ulla
Det har været 10 år med utallige løft og spadestik og køreture med trillebøren og kampe mod ondsindede dyrefjender, men også, og gudskelov for det, med masser af hyggeligt fællesskab og lækre afgrøder og smukke planter. Hvis man bor i en lille lejlighed, må en kolonihave opleves som et sandt paradis, hvis man bare er en smule interesseret i planter og udendørsliv.
SvarSletJa, det var også en stor dag da jeg fik haven og begyndte at lægge planer. Jeg holder jo af at grave, og betragter det som min form for fitness og der er noget tilfredsstillende ved at vide man selv har været igennem jorden med håndkraft.
SletJeg begyndte på min blog samtidig med kolonien, så der var et lille jubilæum i nytåret, men de første år skrev jeg kun på bloggen for nogle få familiemedlemmer.
Det hele blev lidt sjovere da jeg fik de første kommentarer - så tak fordi du stadig er med på sidelinjen!
Haven er både motion, eksperimentarium, udbytte og kreativt værksted - plus hygge og afslapning. Utroligt hvad man kan få ud af en lille have!
Hilsner og tak fra Ulla
Sjovt at kunne se tilbage med billeder. I har godtnok knoklet. Men vist osse nydt det. Og fået et super resultat. Men som du skriver helt færdig bliver man aldrig med en have. Heldigvis.
SvarSlethilsner Gunvor
Det har været 10 gode år - overvejende - med kolonien, og nu hvor jeg kigger tilbage virker det som om det er meget længe siden vi startede der. Der kan nå at ske meget på 10 år - også med os:-)
SletDer har været mange hyggestunder ind imellem og det er der heldigvis stadig, så nu går man bare og venter på at komme i gang igen, som en gammel cirkushest der lugter savsmuld...
Hilsner og tak fra Ulla
Det var virkelig spændende at læse om, hvordan kolonihaven så ud, da I købte den og om udviklingen gennem årene. Det var godt, du startede med at lave en tegning. Den har været jer en god ledetråd og har garanteret sparet jer for meget arbejde.
SvarSletDet har været fremsynede mennesker, der har lagt et kolonihaveområde midt i byen.
God vind fremover i jeres hyggelige have og havehus.
Hilsen Elna
Mange tak skal du have Elna! Ja, haveplanen har været en god start, og givet et overblik selvom vi har ændret undervejs, og idéen med at dele haven på midten kom af sig selv, da det viste sig haven var dobbelt så lang som bred. Det har jeg ikke fortrudt.
SletByen var temmelig meget mindre dengang man begyndte i 50'erne, og er vokset rundt om kolonien, men da det ikke er kommunens grund skal vi eksproprieres, hvis man vil af med os. Det sker nok ikke lige foreløbig i vores fattige kommune...
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletSå trevligt att följa med hur ni har förvandlat er kolonilott till ett paradis. Många fina lösningar och den runda odlingen gillar jag mycket, liksom sparrislandet och portalen. Det är något speciellt med koloniträdgårdar, minns att jag besökte mina släktingars lott i Helsingfors då jag var barn, min syster hade en lott i många år också i Helsingfors, så vackert och en lugn oas mitt i en storstad. Ni har verkligen lyckats, förvandlingen från den första bilden är otrolig.
Hälsningar Marika
Mange tak Marika! Jeg er glad for du kan se forandringen og kan lide den.
SletKolonihaver har en særlig hyggelig stemning synes jeg, og måske er det fordi de ofte er ret små - måske fordi folk er kreative og genbruger materialer - eller måske fordi de opfatter deres have som en legeplads? Jeg synes kolonihaven har være min bedste legeplads i 10 år, men der har jo også været masser af hårdt arbejde:-) Man bliver jo knyttet til sådan en lille plet jord, når man lægger sine kræfter der.
Mange hilsner fra Ulla
Det ser så koselig ut med kolonihage, og din er ekstra fin. Den er så innholdsrik, er den ekstra stor også? (Jeg likte tulipantrekket på benken også) Ha en fin dag, hilsen Ingeborg
SvarSletMange tak Ingeborg! Det er da godt du kan se idéen med den - og ja, den skulle jo være indholdsrig dengang den var min eneste have:-) Størrelsen på 400 kvadratmeter er vist ret stor for en kolonihave, men selvfølgelig mindre end en almindelig have med hus på.
SletTak i lige måde!
Hilsner fra Ulla
The pictures are very beautiful!
SvarSletNice to meet your blog.
janicce.
Thank you! You are very welcome.
SletUlla