Sankt Hans dag

Der er visse planter som tiltrækker sig næsten al opmærksomhed i juni, og de store farvestrålende løber nemt afsted med mit fokus, men nu er det tid til at se lidt på nogle af de andre, som også er med til at danne bedenes struktur og skelet.
   Det er egentlig dem der bærer hele idéen i bedenes sammensætning, og nu f.eks. blærenødden, som kan blive en rigtig stor busk, er begyndt at tage fat og viser også hvorfor den har fået sit navn.

I år har den blomstret og her er dens oppustede blærenødder. Busken er vist ved at føle sig hjemme og da den var tiltænkt en stor plads i solbedet, er den meget velkommen til at vokse.
   I nærheden af busken har jeg to pænt store elefantgræsser stående og mellem dem er den krybende klokke et godt valg som bunddække i den tørre jord.

I går fik jeg reddet to af de nye græsser ud af græsbedets overdådige frodighed og sat dem her i fuld sol. Det er præriegræs som ikke vil begraves i frodige stauder for de trænger til lys og luft. På dansk kaldes de Liden Præriegræs eller Lille Kalkunfod, og de får meget flotte høstfarver i den rød-violette ende af skalaen.

I græsbedet klarer elefantgræsser sig godt blandt de kraftige stauder som f.eks. fennikel, og de klæder hinanden med deres meget forskellige vækst. Det er Miscanthus sinensis Dronning Ingrid som får rødlige stængler og toppe senere, mens fennikel får gule skærme. I baggrunden er staudesolsikke på vej.

Den prikbladede perikon står mange steder i græsbedet og er parat til at blomstre i gult når løvehalen er færdig. Det er en opret vild plante som får lov at så sig selv fordi den ikke fylder alverden, og fordi den er så køn - også som vinterstander.
   Yderst i græsbedet står Calamagrostis Karl Foerster og kæmper i vinden. Det er en sej græs som har været i haven i mange år og er blevet delt flere gang. Jeg synes de blå staudesalvier klæder den ualmindeligt godt.

Andre steder i haven er der gode stauder som jeg har haft i mange år. Den japanske astilbe - eller pragtspir - er en lille robust plante med meget kønne blade som får de fineste rød-gyldne farver i efteråret og trives godt i kanten af skyggebedet.
   Man kan jo også være heldig ind imellem når vilde blomster sår sig det helt rigtige sted. En dejlig rød valmue har slået sig ned foran ribsbuskene,

og honningurt klæder også denne ualmindeligt gule hjortetunge bregne ligesom de blå blade af Hosta.

I disse dage omkring Sankt Hans rammes vi af kraftige byger og en del mere rolig regn, men blæsten er også skrap, og jeg håber haven klarer de omskiftelige forhold. Regnen kunne vi god bruge, men blæsten holdt os indendørs i går, og vi klarede os igennem aftenen med to tændte stearinlys:-) De sidste par år har vi haft det skønneste stille og klare vejr på Sankt Hans aften, og det kan man jo ikke forlange hvert år. 

Denne perikonbusk er kommet af sig selv og sår sig rundt omkring. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er køn på alle årstider, så det er en jeg sætter pris på.
   De stedsegrønne er nu forsvundet i alt det øvrige grønne, men mellem terrasserne står en gruppe som en flerfarvet grøn installation i sommerens midte. Det er også et godt eksempel på havens skelet.

Vi arbejder på sagen

I denne midsommer weekend har vi haft fællesarbejde i kolonien, og i går fik alle styr på hække og stier og andre fællesarealer i foreningen, men vi fik også sat endnu et godt stykke rådyrhegn op langs en af de haver, som ikke var helt lukket ud mod omverdenen. Nu har har vi et par sektioner mere tilbage og de skal nok blive klaret inden sæsonen er gået.
 


Der løber stadig rådyr rundt i haverne og i min have er den nye røde hyld blevet spist hele foråret, så nu har jeg pakket den ind i net, som det kan ses på billedet herover.

Det var en stor fornøjelse at kunne lave noget fornuftigt sammen i foreningen igen, og vi afsluttede dagens arbejde med smørrebrød og hygge ved langbordet i et fantastisk dejligt vejr. Til september mødes vi igen og får lavet rådyrhegnet færdigt, men ind imellem arbejder forskellige grupper videre på projektet, så er der håb om en god sæson næste år! 

John og jeg var selv med på det første hegns-hold i maj måned, hvor vi fik lukket et hul på over 20 meter. Den dag var det et rædsomt regnvejr, så lige nu er vejret bestemt mere egnet til dette arbejde, men også dengang var humøret højt og samarbejdet godt.

Vores egen have fik en overhaling om fredagen, så nu er hækken klippet hele vejen rundt, havegangene luget og bedene vandet, græsset slået og køkkenhaven opdateret - og vi holder fri i dag!

Visse steder vokser kaprifolie og vilde roser i hækken, og dem nænner vi ikke klippe i lige nu, så de må vente til næste gang. Ja nu er det bare tid til at nyde de lange lyse dage og ønske en god Sankt Hans aften!

Om at prøve sig frem

Det nordlige hjørne af haven er det mest vindomsuste og solrige, men også det mest oversvømmede, når vinteren er meget våd, som den f.eks. var i 2022 og -24.

At inddrage dette område i beplantning har været mit mål de senere år, og det har ikke været så nemt. Området er på en måde i konstant ubalance, og af de mange planter jeg har forsøgt mig med er en del flyttet væk igen, og de tilbageværende kæmper for livet i perioder, men nogle har jo også vist sig at være præcis så robuste som man kan ønske sig på denne plads.

I 2022 anlagde jeg et lille bed rundt om Filippa-æbletræet, med buske og påskeliljer.

I 2023 anlagde jeg et stort sommerblomstbed og et hul til opsamling af (lidt af det) vand der plager os. 

- Og i 2024 omlagde jeg et lille bed med bærmispler som ikke trivedes, til et 'bænkebed' med græs, buske og timian. 

Det er efterhånden gået op for mig at jeg skal satse på græsser, da de er noget af det mest sejlivede vi har til rådighed, og de græsser der foreløbig er kommet i jorden har da også vist sig at klare opgaven fint. Græsserne jeg har valgt skal jo vokse til for at få en flot virkning, så der er fyldt ud med meget andet.
   Krydderurter klarer det meste og jeg har både fennikel, citronmelisse, citrontimian og merian imellem græsserne, ligesom de gamle stauder margerit, staudesalvie, geranier, løvehale og løvefod, som tilsyneladende overlever alt. Af nye stauder er der anskaffet staudesolsikke, solbrud, asters og dagliljer, som har erstattet sommerblomsterne i det store bed.

Jeg har eksperimenteret så meget med planter i denne ende af haven, at det hele er blevet meget kulørt, og de næste år skal nok mest bestå af udtynding og forenkling i antallet af arter. I år får det lov at udvikle sig næsten som det vil, mens jeg vil begrænse mig til at fjerne alt for voldsomme selvsåninger.

Her er en serie billeder fra den nordlige ende af haven som alle er taget i år:

Jeg er spændt på at se hvordan resten af året vil forløbe i disse 3 bede, for når jeg får ryddet de fleste af fingerbøl-planterne og tyndet ud i krydderurter som breder sig vildt på alle andres bekostning, kommer tiden med solsikker, solbrud, asters og dagliljer. Disse planter skal have plads til at udvikle sig, og efterhånden vil de give læ sammen med kraftige elefant-græsser, så der kan blive gode voksepladser for lidt finere græsser.

Stort og småt

Der sker meget i haven nu selvom den rigtige sommervarme holder sig på afstand, eller måske netop derfor. Jorden er varm - og fugtig - og planterne trives fint i 15-20 graders varme, mens jeg bare glæder mig til at østenvinden lægger sig. I læsiden kan man sagtens sidde og hygge sig. 
   For 12 dage siden fik jeg endelig puttet Georginerne i jorden, og se bare hvor hurtigt de er kommet i gang! De står i år i en stor beholder på terrassen og har virkelig travlt. Allerede efter et par dage var der grønne blade, og nu er de over en halv meter høje.

På den samme terrasse er hyldetræet ved at være på toppen med et væld af blomster, og duften er dejlig,

og når vi sidder på nordsiden af huset kan vi konstatere at hasseltræerne er blevet store. Den røde hassel er stadig en busk, men den tyrkiske hassel er et rigtigt træ i baggrunden.

På den lille morgenterrasse er der læ når vinden er i vest, og her trives hornviolerne stadig nogenlunde. Gråspurvene åd jo navnlig de brogede blomster, som jeg ellers holder meget af, og man kan stadig se de er mindre end de rent gule. I en kasse på muren er det dog lykkedes at 'gemme' en potte med disse kønne violer som næsten smiler til mig hver gang jeg går forbi. 

Ude i haven er staudesalvierne i blomst, og sammen med fingerbøl og geranier er de en stærk magnet for alverdens insekter. Humlebierne er på vingerne i al slags vejr, og digitalis tilbyder jo også tag over hovedet i regnvejr med deres nedhængende blomster. Et smart arrangement - men alle insekter er vilde med salvie.

Hebe-buskene er blevet meget store og blomstrer samtidigt med blærespirea, og i skyggen bag den røde hassel er bronzeblad i fuld gang. 

Vi har haft mejser i kasserne nær huset i år, og foran huset har de små sortmejser haft travlt i den nye kasse, mens en humlebi-familie er flyttet ind i den gamle. Jeg har ligget på lur mange gange for at få et billede af sortmejsen, og her er resultatet. De er altså hurtige:-)

I luften over os svæver den røde glente, og den er heller ikke helt nem at fange med linsen.