Der sker meget i haven nu selvom den rigtige sommervarme holder sig på afstand, eller måske netop derfor. Jorden er varm - og fugtig - og planterne trives fint i 15-20 graders varme, mens jeg bare glæder mig til at østenvinden lægger sig. I læsiden kan man sagtens sidde og hygge sig.
For 12 dage siden fik jeg endelig puttet Georginerne i jorden, og se bare hvor hurtigt de er kommet i gang! De står i år i en stor beholder på terrassen og har virkelig travlt. Allerede efter et par dage var der grønne blade, og nu er de over en halv meter høje.
På den samme terrasse er hyldetræet ved at være på toppen med et væld af blomster, og duften er dejlig,
og når vi sidder på nordsiden af huset kan vi konstatere at hasseltræerne er blevet store. Den røde hassel er stadig en busk, men den tyrkiske hassel er et rigtigt træ i baggrunden.
På den lille morgenterrasse er der læ når vinden er i vest, og her trives hornviolerne stadig nogenlunde. Gråspurvene åd jo navnlig de brogede blomster, som jeg ellers holder meget af, og man kan stadig se de er mindre end de rent gule. I en kasse på muren er det dog lykkedes at 'gemme' en potte med disse kønne violer som næsten smiler til mig hver gang jeg går forbi.

Ude i haven er staudesalvierne i blomst, og sammen med fingerbøl og geranier er de en stærk magnet for alverdens insekter. Humlebierne er på vingerne i al slags vejr, og digitalis tilbyder jo også tag over hovedet i regnvejr med deres nedhængende blomster. Et smart arrangement - men alle insekter er vilde med salvie.

Hebe-buskene er blevet meget store og blomstrer samtidigt med blærespirea, og i skyggen bag den røde hassel er bronzeblad i fuld gang.
Vi har haft mejser i kasserne nær huset i år, og foran huset har de små sortmejser haft travlt i den nye kasse, mens en humlebi-familie er flyttet ind i den gamle. Jeg har ligget på lur mange gange for at få et billede af sortmejsen, og her er resultatet. De er altså hurtige:-)
I luften over os svæver den røde glente, og den er heller ikke helt nem at fange med linsen.
I luften over os svæver den røde glente, og den er heller ikke helt nem at fange med linsen.
Så fine bilder du viser, Ulla! Staudesalviene har så vakre farger. De trives dessverre ikke så godt her. Det har blitt allerede 22 grader her og nesten ikke vind. Jeg trives best når det er rundt 20 grader. Det er nesten fælt å klage på varmen, men jeg liker ikke at det blir for varmt. Flott bilde av den røde glente!
SvarSletKlem fra Marit
Det er ikke længe siden, vi gik og ventede på, at haven skulle springe ud og begynde at udvikle sig. Det må man sige, din have har gjort til fulde. Georginer har svært ved at komme i gang i vores lerjord, og en enkelt har jeg gravet op og puttet i en potte. Insekternes yndlingsblomster synes jeg, man skatter ekstra meget på.
SvarSletLækre billeder. Ja nu summer det af sommer. Flere af vores buske er osse en magnet til insekter. Skønt at høre.
SvarSletFlotte geoginer. Min overlevende geoginer er nogle pistlinger. Til gengæld er de overvintrende gladiolus fantatiske.
Nu er det weekend og med en fin vejrmelding, Det kan ikke være bedre.
hilsner Gunvor
Østenvinden kan vi sagtens undvære, den er hård ved os for tiden. Glenter har vi også her, de er svære at fange med kameraet. Sortmejser ser vi sjældent, men det har dog sket. Georginer vokser hurtigt, sjovt nok er det ikke nogen, jeg er vild med, de skal også opbevares inde og graves op og plantes om foråret, nej dem springer vi over. Der findes så mange andre skønne planter, så det går nok. Godt I har en morgenterrasse med læ. Vi sidder mest i haven om eftermiddagen, men ikke i dag - du godeste hvor det stormer.
SvarSletKnus fra Lisbeth
I vinter klippet vi ned hyllen vår, så det blir nok ingen blomster i år, men den trengte det virkelig. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg
SvarSlet