Her mens haven pakker sammen og takker af har jeg været i gang med at plante nyt i næsten alle bede. Både billige planter fra supermarkedet og mere velovervejede indkøb i en udmærket planteskole har givet mig materiale til at foretage lidt fornyelse, og det har jo også betydet en del gravearbejde og udtynding i det eksisterende. Mine indkøb har koncentreret sig om planter jeg endnu ikke har i haven, så der er en vis spænding forbundet med at se om de vil gro og leve op til forventningerne til næste år.
Dette er et vanskelligt sted i den yderste ende af solbedet, og her har jeg afprøvet mange planter efterhånden. I kanten rundt vokser buske og græsser, men inde i midten er det kun nogle ret afdankede lammeøre og kulsukker der holder ved, så her er plantet en del nyt i år.
Ikke nemt at se hvad der egentlig er sat her hvor jeg har fjernet en stor mængde lammeøre, men jeg kan fortælle at her nu står en himmelsk bambus (som ikke har en pind at gøre med bambus men derimod er en slægtning til berberis) - den står nede til højre, og så er her to blodgræsser bag kornellens røde grene.
Når man ser bedet fra den anden side...
... har jeg plantet en kertepileurt (i forgrunden) og til højre en Amsonia, som nu blot er en vissen sag.
I baggrunden står to præriegræsser som jeg allerede flyttede i juni, da de var ved at blive opslugt af græsbedets voldsomme bladplanter.
De to præriegræsser var meget små dengang de blev flyttet, men nu har de heldigvis taget på i vægt, og den største viser da også de violette toner som jeg havde glædet mig til at se i efteråret.
I den anden ende af solbedet er der kommet en blyrod til (nederste højre hjørne). Det er en buskformet staude med smukke blå blomster i sensommeren og et flot rødt løv i efteråret - men det er vist blegnet nu. Forhåbentlig bliver det fint sammen med den violette asters som jeg allerede flyttede herhen i foråret.
Den hvide skovasters, som også står her har fået et par kolleger, som jeg har skruet ned i pergolabedet. Hvis de kan kæmpe sig til vejrs dér vil vi få et hvidt flor at se på i sensommeren næste år.
Høst-stenbræk har mildt sagt haft en omflakkende tilværelse i skyggebedet. Nu er den flyttet endnu engang og står så vi kan se den inde fra stuen. Forhåbentlig er dette det helt rigtige sted til denne fine efterårs-staude!
En hvid fredløs er også sat lige udenfor vinduet så vi til næste år vil kunne glæde os over denne smukke plante. Sådan en har jeg længe ønsket mig.
Under det visne æbletræ står der nu 2 klematis - en Madame Julia Carrevon og den nye Niobe. De er befriet for kæmpestenbræk og har fået en god kompost-madpakke, så nu må de meget gerne begynde at vise lidt vækstvillighed til næste år.
Dette var en del af den fornyelse jeg har lavet her i efteråret. Tidligere har jeg fortalt om græsbedet, hvor der både er tyndet ud og plantet nyt, så der er noget at se frem til næste år flere steder i haven.
I denne tid rasler bladene af et et hastigt tempo og i glimt lyser novembersolen op. Det er ikke så tosset havevejr faktisk, og jeg nyder stadig de farver der er tilbage nu hvor dagene er korte.
