Fint med sol og sne...

 ... så længe det varer - og jeg har nydt både lyset og sneen de sidste dage - men nu er vi tilbage i mørkt og uldent vejr med grå skyer, tåge og regn. Her i november gælder det om at nyde de fine stunder!

Mens det endnu var klart vejr fik jeg tyndet godt ud i hasselbusken, og alle de lange grene brugte jeg til at lave et slags klatrestativ i det døde æbletræ, så der nu er noget de to klematis kan få fat i næste år. Foreløbig har jeg hængt alle mine kulørte glaskugler op sammen med en lyskæde, og nu glæder jeg mig til at se det med lys på i julemåneden.

Tidligere på året fik jeg frelst en fin lille raketblomst ud af græsbedet, hvor den var ved at blive kvalt af store bladrige stauder, og tænk, nu står den på terrassen i sin krukke og blomstrer! Én blomst har den fået, men det er da også godt gået på denne årstid, og hvis den holder ud kan jeg nyde den som nytårsraket:-)

I går vågnede jeg til et tyndt lag sne og opad formiddagen begyndte det at sne igen. Det var rigtig tøsne, som satte sig fast på alle grene, og den slags er altid kønt, men det holdt ikke længe. I dag er det hele væk igen. Her fik vi måske 5 cm, men det lignede pludselig vinter.

I det sparsomme morgenlys tog jeg et par billeder ud af vinduet, og senere måtte jeg lige ud og mærke sneen. Det føltes dog meget vådt og da det tog fat igen var jeg tilbage i varmen fra brændeovnen:-) 

Snart begynder julemåneden, og der er nok at se til inden da. Jeg har stadig krukker på terrassen som skal have ekstra gran at lune sig ved, og indendørs gælder det om at få lavet en adventskrans og forskellige andre forberedelser. Fra nu af er der ingen grund til at kede sig, selvom haven er gået i hi.

Gode buske

Tre gode Viburnum, eller kvalkved-buske som de hedder på dansk, præger haven året rundt og jeg nyder dem alle 3 - også midt i november. Der findes virkelig mange arter af Viburnum, så enten er de alle sammen gode at have, eller også har jeg været heldig med de 3 jeg har:-)

Den første er Viburnum carlesii Aurora som jeg plantede for 7 år siden i et nyt bed under kirsebærtræet. Jeg valgte den på grund af de ganske få kulørte blade den havde i november (foto til venstre), og fordi den får duftende blomster om foråret.

Den anden var et rodskud af Viburnum plicatum Mariesii, som kom til haven for 6 år siden. Den har også meget fine høstfarver, og så blomstrer den overdådigt i maj-juni måned. Her står den som en tynd pind med to sidegrene forrest (til venstre) da den blev plantet, så den har fart på!

Den tredje er Viburnum tinus, en stedsegrøn busk, men som man kan se fik den en helt forkert placering det første år i sol og blæst. Da jeg flyttede den til et nyt sted med læ og skygge tog den straks fat på at vokse. Her er den for 4 år siden (til venstre) inden jeg flyttede den.

I dag - midt i november - er det disse tre buske der gør sig allerbedst set fra vinduet i min stue, og det er en fornøjelse. Aurora svarer ganske godt til sit navn netop nu, hvor mange røde og gule farver pynter på bladene.

Mariesii har smidt mange blade tidligt i år - måske på grund af tørke - men de få der er tilbage er meget smukke. Busken står i skyggebedet bagved vinter-viburnum, som af gode grunde bare er grøn året rundt.

Alle 3 buske vokser godt i min have, og jeg må jævnlig beskære dem for at få plads til dem i bedene. 

Her til morgen så min udsigt fra stuen med rim på græsset sådan ud. Helt til venstre er det Mariesii, helt til højre Aurora der titter frem bag en stor buksbom. Vinter-viburnum er den store grønne busk til venstre.

Jeg har mange buske i haven, men disse 3 hører afgjort til favoritterne, både fordi de kan lide at være her, og fordi de har flere strenge at spille på året rundt.

Solnedgang

Efter flere dage i stille gråt novembervejr stak solen sine stråler igennem et hul i skyerne i går da dagen gik på hæld. 15 minutters sol efter dagens 8-9 timers såkaldt dagslys - læs: mulm. Jeg var i haven hvor jeg rev blade sammen på plænen og løb nærmest ind efter kameraet for at få det klare øjeblik dokumenteret:-)

Jeg har lagt et godt lag blade der hvor alle de nye planter er kommet i jorden, og resten kom på komposten. Det viste sig der var rigtig mange visne blade da jeg først kom i gang, og det endte da også med en ganske flot vable efter et par timer med riven:-)

- Men solens spil i de gule græsser fik jeg da nogenlunde fanget.

Nye planter - nye forventninger

Her mens haven pakker sammen og takker af har jeg været i gang med at plante nyt i næsten alle bede. Både billige planter fra supermarkedet og mere velovervejede indkøb i en udmærket planteskole har givet mig materiale til at foretage lidt fornyelse, og det har jo også betydet en del gravearbejde og udtynding i det eksisterende. Mine indkøb har koncentreret sig om planter jeg endnu ikke har i haven, så der er en vis spænding forbundet med at se om de vil gro og leve op til forventningerne til næste år.

Dette er et vanskelligt sted i den yderste ende af solbedet, og her har jeg afprøvet mange planter efterhånden. I kanten rundt vokser buske og græsser, men inde i midten er det kun nogle ret afdankede lammeøre og kulsukker der holder ved, så her er plantet en del nyt i år.

Ikke nemt at se hvad der egentlig er sat her hvor jeg har fjernet en stor mængde lammeøre, men jeg kan fortælle at her nu står en himmelsk bambus (som ikke har en pind at gøre med bambus men derimod er en slægtning til berberis) - den står nede til højre, og så er her to blodgræsser bag kornellens røde grene.

Når man ser bedet fra den anden side...

... har jeg plantet en kertepileurt (i forgrunden) og til højre en Amsonia, som nu blot er en vissen sag.

I baggrunden står to præriegræsser som jeg allerede flyttede i juni, da de var ved at blive opslugt af græsbedets voldsomme bladplanter.

De to præriegræsser var meget små dengang de blev flyttet, men nu har de heldigvis taget på i vægt, og den største viser da også de violette toner som jeg havde glædet mig til at se i efteråret. 

I den anden ende af solbedet er der kommet en blyrod til (nederste højre hjørne). Det er en buskformet staude med smukke blå blomster i sensommeren og et flot rødt løv i efteråret - men det er vist blegnet nu. Forhåbentlig bliver det fint sammen med den violette asters som jeg allerede flyttede herhen i foråret.

Den hvide skovasters, som også står her har fået et par kolleger, som jeg har skruet ned i pergolabedet. Hvis de kan kæmpe sig til vejrs dér vil vi få et hvidt flor at se på i sensommeren næste år.

Høst-stenbræk har mildt sagt haft en omflakkende tilværelse i skyggebedet. Nu er den flyttet endnu engang og står så vi kan se den inde fra stuen. Forhåbentlig er dette det helt rigtige sted til denne fine efterårs-staude!

En hvid fredløs er også sat lige udenfor vinduet så vi til næste år vil kunne glæde os over denne smukke plante. Sådan en har jeg længe ønsket mig.

Under det visne æbletræ står der nu 2 klematis - en Madame Julia Carrevon og den nye Niobe. De er befriet for kæmpestenbræk og har fået en god kompost-madpakke, så nu må de meget gerne begynde at vise lidt vækstvillighed til næste år.

Dette var en del af den fornyelse jeg har lavet her i efteråret. Tidligere har jeg fortalt om græsbedet, hvor der både er tyndet ud og plantet nyt, så der er noget at se frem til næste år flere steder i haven.

I denne tid rasler bladene af et et hastigt tempo og i glimt lyser novembersolen op. Det er ikke så tosset havevejr faktisk, og jeg nyder stadig de farver der er tilbage nu hvor dagene er korte.