Travlhed, tørke og kantplanter

Lige nu er det som om jeg slet ikke kan følge med, og det på trods af jeg bor i den tørre ende af landet, hvor vi er oppe omkring 8-10 på tørkeindekset. Bare det at holde græsset nede tager tid, og ukrudtet er heller ikke ligefrem blevet skræmt til døde endnu... Nej, det er bare den årstid hvor alle planter har vanvittig travlt, så vi deler fælles vilkår, men jeg føler overmagten:-) Måske synes planterne de skal skynde sig at sætte afkom i verden inden de dør af tørst, og har derfor ekstra travlt i år - eller også er jeg bare ved at blive gammel:-)

Jeg er tilfreds med disse to ret nye planter i haven. Øverst bispehue Amber Queen, som jeg fik reddet ud af ukrudtet og anbragt ved det nye vandhul i skyggen. Den er begyndt at blomstre i år, og det er Amsonia også, selvom den blev reddet ud af skyggen og sat i solen, hvor tørken tilsyneladende ikke forstyrrer den voldsomt. 

Et område som virkeligt leverer i maj/juni er det lille 'bænkebed' med citrontimian, dværgsyren og græsser. Det står som et lysende felt i lilla, og når man sidder på bænken står duften omkring én som en salig pause fra alt det grønne.

Bunddække er en af mine kæpheste, og uden dem kunne jorden slet ikke holde på fugten, men når det kommer til kantplanter er det ikke helt ligegyldigt hvilke jeg vælger. Jeg sætter kun det gode japanske skovgræs langs flisekanter, da det ellers bliver kørt over af græsslåmaskinen, og jeg har fundet ud af at pudenellike, som ellers er lav og vintergrøn og derfor godt egnet, blander sig med græsplænen på den mest irriterende måde, da nelliken har græslignende blade. Her er et område jeg har gravet op og genplantet for nylig, da det var gået helt galt, og græsset vandrede lige ind i bedet.

Alunrod og geranier fungerer bedre da de giver kontrast med deres bladformer og farver, og selv den lille skovmærke er fin, da det faktisk er den der invaderer plænen, og derfor kan klippes ned med maskinen hvor den forivrer sig.

Visse planter trives godt i det tørre solrige vejr. Silkepæonerne står med mange flere knopper end de plejer, mens bonderoserne virker noget trykkede af situationen.

Inde i skyggen blomstrer Viburnum mariesii og vortemælk som de skal, og bregner, bronzeblad og hosta lader sig heller ikke kyse - endnu. Jeg har haft et vældigt arbejde med at fjerne ukrudt her, og det pyntede!

Tulipanerne er færdige og de sidste blomster på Queen of Night tørrede simpelthen ind på stilken og sad som sørgende sorte 'enker' og raslede i vinden. De gule på terrassen er taget op og hængt til tørre. Nu står der tomater i beholderen.

Det er sommertid og jeg håber bare vi kan få stillet tørsten med nogle gode regnvejrsdage. Der er meget der klarer sig fint endnu, og det glæder mig, men der er altså også blevet vandet mange steder i haven, og krukkerne bestemmer jeg jo selv over, så de får hvad de skal have. 

28 mm i gennemsnit

Der er ikke udsigt til mere regn i maj måned og når jeg regner gennemsnittet for nedbør ud i dette år, giver det 28 mm om måneden - eller en lille mm om dagen. Ikke siden snevejret i februar har der været nedbør i ordentlige mængder. Det kan mærkes.
   Midt i sidste uge oplevede jeg for første gang et jordskælv, og det blev efterfulgt af en byge hvor regnen stod ned i stænger i 3 minutter. Den slags regn drømmer jeg om at få lov at opleve igen, men om regnen havde nogen forbindelse med jordskælvet - det aner jeg ikke - og jordskælv behøver jeg ikke flere af lige med det samme:-)
   3 minutters regn gav et par mm og det grønne blev mere grønt. Tænk hvad det kunne være blevet til hvis det var forsat en time - eller to... Nå men her for tiden nyder jeg syrenen, som er kommet i gang med sin blomstring efter flere års beskæring. Nu ser den endelig ud til at have forstået meningen med det hele.

Det tørre vejr har nu også givet varme, og vi går ind i sommeren med godt 20 grader om dagen. Meget behageligt, men potentil-buskene er næsten gået ud, den ægte kastanje er godt på vej til at opgive ånden og papirbark-lønnen virker ret modløs ligesom vinter-viburnum og troldnød.
   Selvom stauderne stadig står flot, har de meget stor konkurrence fra skvalderkålen, som åbenbart altid kan klare sig. Også krydderurter som timian, merian og citronmelisse breder sig som ukrudt, men jeg tænker de er blevet spredt med komposten ud i alle afkroge af bedene. Jeg står på hovedet og river og rusker i noget af alt det der egentlig bare så gerne vil gro i min have, og føler mig ret idiotisk ind imellem.

Bronzeblad hæver sig heldigvis op over ukrudtet, og det gør storkonval og sødskærm sandelig også. I pergolabedet er alle de visne løgblade fuldstændig væk i disse kraftige stauder, som også tæller vortemælk, Geranium Phaeum, kærmindesøster og de herlige bregner.

Jeg har jo rigtig mange bunddække-planter og de er en stor hjælp når det gælder om at holde på den smule vand der er i jorden, men også til at give ukrudtet konkurrence. For tiden blomstrer alle de små skovmærker og giver et fint tæppe sammen med det japanske skovgræs. En dejlig kombination.

På den store terrasse er skovgræs også værdifuld og de gule tulipaner giver den gas her på falderebet.

Når det gælder tulipaner er de sene sorter godt i gang, og i år kan jeg endelig nyde de rosa Greenland som også har lidt grønt og hvidt i blomsten. De ser fine ud sammen med Spring Green og Queen og Night og jeg håber de vil mangfoldiggøre sig i de kommende år.

Endnu ser det meste af haven fin ud og jeg burde nok ikke klage, men jeg er bekymret for træer og buske der ser sølle ud. De skal jo gerne udgøre rygraden i haven fremover. Jeg slutter dog af med noget af det der lykkes for jeg gider ikke rigtigt fotografere elendigheden:-)

Maj i kolonien

Jeg har en følelse af altid at være bagud med arbejdet i kolonihaven, men i denne måned har vi faktisk fået gjort en del ind imellem sygdom og temmelig koldt vejr. I denne måned kom der jo lidt regn, og det blev startskuddet til at få gjort noget nyttigt, men også til at nyde de blomstrende frugttræer.
   Der var ret mange blomster på de espallierede Pigeon-æbler, og Professor Sprenger gjorde det godt over det hele. Den pilebladede pære var fin fra månedens start.

Vi jager stadig rådyr ud af haven når vi ankommer, så det gælder om at være opfindsom med de planter man planter rundt omkring. Her i det vilde område har jeg nu introduceret to af mine vortemælk fra den hjemlige have. I baggrunden den gule og nu også ildvortemælk som fulgte med en buksbom hjemmefra. Dem æder hjortene ikke!
   I en planteskole fandt jeg endelig barkbeskyttere som jeg har viklet om de hårdt angrebne buske og træer, men om det er for sent vil tiden vise.

Vanen tro er køkkenhaven den mest arbejdskrævende på denne årstid, og det begynder altid med lugning og løsning af jorden. I år vil jeg kun dyrke blomster i alle bede, så der har været gang i en masse potter med tagetes og solsikker i vindueskarmen derhjemme, men nu blev det tid at få en hel masser planter og frø i jorden. John satte sig ned og splittede alle de gamle georgine-knolde ad, så de er nu også spredt rundt i køkkenbedene.

Det tog et par dage at få alting i jorden men 'slangetæmmeren' var parat med vanding ind imellem.

Det ligner jo ikke noget lige nu, men så er det godt man har alle de kulørte frøposer at kigge på. Tagetes, solsikker, morgenfrue og tallerkensmækker i store mængder, og dertil kommer så georginerne og adskillige poser med frøblandinger, som jeg ikke aner hvad indeholder:-) Langs alle bede ind mod midten har jeg sået en ring af røde bladbeder.

Bortset fra køkkenhaven er der jo altid en mængde vedligehold, og da vi har en hjørnegrund er der megen lugning langs hækken, men man bliver så glad når det er gjort. Den pilebladede pære trængte til et løft da blomstringen var ovre, så nu kan vi gå under kronen og let komme til vandhanen inde under træet.

Græsset skal slås og kanterne trimmes, der skal luges på havegangen og så har jeg tilføjet nye stauder, som jeg tror vi kan have i fred for dyr, blandt andet pæoner og lavendel. Det er et evigt kapløb mellem maj måneds vækst på den ene side, og vandmangel og sultne rådyr på den anden:-)

På plussiden tæller de mange store saftige asparges vi kan høste nu efter en ret systematisk vanding i forårets løb.

Vejret kort og godt

Hver gang der viser sig en sky på himlen, tænker jeg, er der mon regn deroppe til mig? Vi har haft en  tør vinter og et tørt forår, men man håber jo stadig... I den sidste lille uge har vi haft et meget skiftende vejr, som mine billeder fortæller om. Køligt med sol og flotte cumulus-skyer, blæst og stille, og minsandten om der ikke også var regn til min tørre jord!

Her sidder solsorten og kigger på vejret fra sin gren. Han har reden fuld af unger og kan ikke finde en eneste regnorm i den hårde jord, så vi drømmer begge om vand.

Henad aften når skyggerne bliver lange står æbletræet og lyser med alle sine hvide blomster mod den mørke himmel...

... og solnedgangen er lidt skummel. Man kan se hvordan der hænger et tyndt gardin af regn over fjorden, men det har vi set så tit, og ofte kommer det ikke helt over til os.

Solen er væk og de mørke skyer kommer tættere på. Spændingen stiger!

Denne aften kom regnen efter en hel del torden og store lyn, men da var det blevet for mørkt til fotografering. Jeg kan bare sige at det føltes som en stor lettelse, og de seneste dage har vi fået godt 20 mm fordelt i mindre portioner, men det er også en måned siden det sidst regnede.

Nu håber jeg bare der ikke går en måned mere før den næste regn kommer.