Haven der blev glemt

I år har jeg faktisk gjort hvad jeg kunne for at glemme kolonihaven, for der har ikke været tid til den. Én have er mere end nok når der skal vandes meget, og det er jo nemmest her hvor jeg bor. Allerede fra årets start vidste jeg godt det ville blive svært at passe begge haver samtidigt med et stort renoveringsarbejde i vores hus, så køkkenhaven blev tilsået med lutter sommerblomster, og nogle af dem har da også givet lidt blomster. 

I slutningen af august fik vi nogle gode bær med hjem - og en fin buket solsikker. I posen i baggrunden er der masser af frø fra morgenfruer, og tagetes har også givet frø til flere års forbrug, men ellers har haven passet sig selv uden min indblanding:-)

September har givet lyst til at komme videre med den kompostplads vi begyndte på i april måned, og nu kom vi endelig i mål med den. Senere forhøjer vi nok siderne med nogle rafter og sætter en plade op i midten så vi får to kompost-rum, men foreløbig er jeg tilfreds. Nu er der en god plads til efterårets have-affald.

Siderne er monteret med kraftig ståltråd stukket gennem huller i pladerne, så kan man nemt udskifte delene.

Alle materialerne - fra fliser til pæle og plader har ligget parat siden foråret, så det krævede egentlig bare et læs grus for at få arbejdet gjort færdig. Heldigvis har den tørre sommer været en hjælp i resten af haven, hvor væksten har været meget begrænset, så det føles ikke som om vi er langt bagefter, men selvfølgelig venter der en mindre oprydning i bede og hække som skal studses. Hurra for den tydelige struktur!

I går aftes sad vi inde i huset med dørene åbne og nød en lang pause, mens regnen trommede på taget. Der kom faktisk 10 mm på en halv time, så det var ikke vejr at være ude i, men den besked havde rådyret ikke fået:-) Den fjantede panisk rundt i haven da den fik øje på os, og kunne slet ikke finde ud af at komme videre ind i næste have. Regnen faldt i kaskader og gjorde nok ikke panikken mindre, men efter 5-10 minutters renderi fandt den endelig et hul i hækken - og forsvandt. Nu må vi altså snart se at få dyrene ud af haveforeningen inden de slår sig ned for endnu en vinter!

Ovenfor kigger den frem i højre side langs hækken, og nedenfor holder den øje med os fra sit skjul bagved en kongelys. Måske kan I se den?

Vi har stadig et lille projekt med at lægge fliser under en bænk, men det må vente til regnen er sunket i jorden. Det var hyggeligt at sidde i læ og se hvordan regnen strømmede ned. I løbet af efteråret skal vi have klippet buske og hække og lagt kompost ud i køkkenhaven. Næste år skal vi have grønsager igen!

De to vildtvoksende staudebede skal lægges helt om næste år, og jeg tumler med idéer til forskellige blomstrende buske og et lavt bunddække. Til den tid har vi forhåbentlig haven for os selv, så vi kan begynde på en frisk. Hegnet omkring foreningen er jo sat op, og kun en stor låge skal udskiftes, da rådyrene nemt springer over.

Udsigt fra huset med ny kompostplads og paradisæbler i et ordentligt regnvejr.

Efterår og ustadigt vejr

2/3 af året er gået og min have har fået 1/3 af den regn et gennemsnitligt år ville give, så tørken er ikke forbi, men i det mindste er vejret gået ind i en 'ustadig' periode, så vi nu får regn ind imellem. Til gengæld er havens vækstperiode slut og planterne kan med god samvittighed pakke sammen og forberede sig på hviletiden - men det har mange af dem jo faktisk gjort for længst. Man kan håbe på nogle pæne høstfarver inden det hele er forbi...

En bregne har holdt ud på skyggehylden og de små koreanske fjerbuske er begyndt på høstfarverne, men er faktisk meget robuste i al slags vejr.

Blærenød har længe haft sine høstfarver. Den står i baggrunden i det meget tørre hjørne af haven og her er der også røde blade på himmelsk bambus og kornel.

I dette hjørne af haven satte jeg sidste efterår en kertepileurt, som heldigvis har overlevet, men ikke har klaret at vokse. Den skal meget gerne komme i gang i både højden og drøjden og supplere høstanemonerne fremover.

I den anden ende af dette solrige bed lyser asters op med hvide blomster selvom bladene længe har haft høstfarverne på.

Ovenover farves paradisæblerne langsomt orange, mens de gamle sankthansurter begynder at springe ud i rosa. Her er der snart et ordentligt måltid for alverdens insekter.

Filippas æbler begynder at rødme og i græsbedet har kålsommerfugle travlt med bjergmynte og salvie.

Kaprifolien hænger med røde bær i skellet ind mod naboen og hyldens bær tynger den ned i regnen. 

Et paradisæbletræ måtte beskæres da grenene hang helt ned i knæhøjde på grund af enorme mængder af æbler.

I disse dage mens vi tager hul på efteråret - og får lidt regn - er græsplænen ligefrem begyndt at grønnes. Den har ikke givet meget arbejde i sommers, hvor vi kun har slået den én gang om måneden, men der er kommet lidt gang i Geranium Rozanne og en sen Hosta, som har nydt godt af bygerne. Det er jo altid dejligt!

Den allermindste sommerfuglebusk er sprunget ud med 4 blomster, men sommerfuglene har åbenbart svært ved at få øje på sådan en lille busk:-)

En speciel søndag

Vejrudsigten fortalte mig at vi (måske) ville få et par mm regn i forbindelse med et tordenvejr sent på dagen, men det har jeg hørt så mange gange, så det tog jeg ret let på. Som sagt i det forrige indlæg er jeg holdt op med at håbe.

   Men som sagt blev det en speciel dag, og allerede om formiddagen begyndte regnen samtidig med at solen skinnede - og det er jo altid flot og giver de fineste regnbuer. Vi fik 6 mm inden middag.

6 mm er altid godt at få, og navnlig efter en meget lang og meget tør sommer, men det blev bedre endnu. Da tordenvejret kom et par timer senere begyndte det virkelig at regne! Den ene kraftige byge efter den anden væltede ind over os, og tidligt på aftenen kunne vi aflæse regnmåleren og se vi havde fået 19 mm på en enkelt dag. Det er ikke sket siden det store snevejr i februar måned, så det blev en meget speciel og glædelig søndag!

Dagen reddet - og måske var det endda begyndelsen på et nyt kapitel i dette tørlagte forår og denne støvede sommer. Måske var det ikke bare dagen der blev reddet - men haven! 
   I hvert fald var det som om haven og mange af planterne smilede til mig da jeg tog en runde i dag.

Asters med de hvide og blå stjerner...

... årets sidste daglilje og den lille bitte sommerfuglebusk, som står og stritter med 4 blomster som så gerne vil springe ud. Nu får den måske chancen.

Rønnebærtræet med nogle ganske få røde bær og paradisæbletræet som er helt overlæsset med små umodne æbler...

 ... nøddebusken med de røde nødder og benved busken med en enkelt rød gren. 

Hvor jeg end kiggede hen så jeg våde blade og sort jord, og jeg gik ligefrem i gang med at flytte rundt på nogle af de planter der længe har stået på det helt forkerte sted. Måske fortryder jeg hvis denne dejlige søndag var den eneste af slagsen, men jeg blev revet med af en stemning som jeg længe har savnet:-)

Endelig en dag hvor end ikke tomaterne skulle vandes!

Om at håbe som en tåbe

Siden foråret har jeg håbet på regn og har da også fået nogle millimeter ind imellem, men aldrig 'rigtig' regn. Dagevis med regn kan jeg slet ikke huske i dette år, og hver gang der har været skybrud er det også stoppet inden det nåede frem til min have. I Næstved (25 km væk) fik man en dag 75 mm, men vi fik ikke en dråbe. Der har endda været et mindre skybrud i Præstø (3 km væk) som vi heller ikke mærkede.
   I denne uge var der varslet regn flere dage i træk - og håbet steg! Vi fik 2 mm, og nu er det ved at være for sent for planterne. Det føles faktisk tåbeligt at gå rundt og håbe og drømme om noget der aldrig sker, så nu vil jeg lade håbet ligge og koncentrere mig om det jeg kan gøre og det jeg kan se. Jeg kan vande og jeg kan nyde de dage hvor lyset falder smukt på haven, og så kan jeg tage nogle billeder på de gode dage:-)

Her kommer nogle billeder som viser den tørkeramte have når jeg gør mit bedste for at fange lysets spil i havens bede.

Siden marts måneds start er her faldet 160 mm regn.