Fra græs til græs

Et af havens mindste bede har haft en omskiftelig tilværelse i havens yderste og mest solrige hjørne. Det begyndte så småt i efteråret 2018, hvor jeg plantede 3 buske af Amelanchier Laevis - bærmispel med flere årlige højdepunkter - som jeg havde læst skulle være yderst hårdføre og tålsomme planter, og håbede på et smukt buskads med tiden.
   Som man kan se var der ikke andet end græs fra starten, og af hensyn til rådyr blev buskene pakket ind i trådnet.

Året efter blev de 3 buske samlet i et lille bed med hårdføre stauder som margerit, salvie og løvehale.

I 2021 stod stauderne fint trods forsøg på udtynding og begrænsning, men bærmisplerne var ikke kommet ud af stedet og havde samme størrelse som da de blev plantet. Et sidste forsøg i 2022 på at sætte fut i buskene fik mig til at grave hele bedet op og lave et stort velgødet plantehul til alle 3 planter, men det slog også fejl, og så blev jeg træt af den leg.

I efteråret 2023 anlagde jeg græsbedet ved siden af og flyttede alle stauderne derover, og så stod bedet tomt til foråret 2024.

Bærmisplerne - ja, resterne af dem - er sat ned i et hul i hegnet, hvor de kan leve eller dø som det passer dem, og det lille problembed blev lavet om til 'bænkebed' med en helt anden beplantning. Nu måtte der da ske noget!

Her har jeg fået anbragt en bænk på fliser og plantet en del citrontimian som blev rykket op fra eksisterende måtter på terrasserne - og så skete der noget.
   I løbet af sommeren -24 indtog timianen hele området foran bænken, og bag bænken voksede de 3 spinkle elefantgræsser 'Morning Light' stille og roligt op. Senere på sommeren fik jeg også sat en dværgsyren på hver side af bænken, og sidste efterår så det egentlig ret etableret ud.

Foråret i år har overgået alle forventninger med et tæppe af duftende lyslilla timianblomster og masser af blomsterduske på de små syrener. Rundt om græsserne har jeg sået en masse fine valmuer som er godt på vej. De får mørke violette blomster, hvis de kommer til at ligne deres 'forældre'.

I et nærliggende bed har jeg en lignende syren og den er vokset hurtigt til, så jeg forventer det samme sker her i bænkebedet. I det hele taget er jeg meget lykkelig for at bedet er kommet så godt fra start her i andet-tredie forsøg, og glæder mig til at opleve syrener og græsser efterhånden som de vokser til her i udkanten af haven.
   Sådan så der ud i æblebedet i nærheden sidste år, og imellem disse to små bede har jeg klemt det store græsbed ind. Det kan godt gå hen og blive et flot område og på en måde er jeg via omveje nået frem til at græs er en af de bedste planter på denne plads. Fra én slags græs til flere andre slags er også en slags lære man kan drage i sin egen have!

Et par billeder fra sidste efterår:

GRØNT indlæg

Nu kom der hul igennem skyerne omsider, og det der begyndte som lidt drypperi i starten af ugen er blevet til rigtig regn det sidste døgns tid. Det er en herlig følelse, og alt det grønne er helt overvældende. Nu strutter bladene af saft hvor de tidligere hang modløst på grenene, græsset gror, ukrudtet gror og jeg er såmænd også vågnet lidt op af modløsheden og er pludselig optimist igen. Vi skulle igennem nogle blæsende dage med byger før det endelig gik løs, men det tager man gerne med når regnmåleren nu er oppe på 27-28 mm lige pludselig.
Samlet i maj: 37 mm, hvilket er det samme som februar, marts og april - tilsammen!

I KOLONIHAVEN har vi haft travlt med at ordne gange og græsplæne, vi er kommet lidt videre med at så køkkenhaven til og der er begyndt at spire ting og sager frem. I yderkanten af haven slås græs, ukrudt, stauder og buske om pladsen. Det er så vildsomt at man bare må nyde det grønne som det er. Senere må vi se at få skåret lidt ned på det vilde så vi kan få øje på frugtbuskene, rabarberen og de små stedsegrønne.

Her bliver man ikke færdig på en studs, men vi kan da komme omkring og det vigtigste lige nu er at nyde frodigheden og de gode grønne asparges.

HAVEN derhjemme så jeg med helt nye øjne på da vi i går aftes fik en pause i regnen og solen kom frem for at stråle i glimtende dråber og friske blanke blade. Det medførte selvfølgelig en våd og frisk havevandring med kamera og mange dejlige - og meget grønne - motiver i kassen. I må følge med så langt I orker:-)

Skyggebedet:

Æblebedet, hvor Filippa lige er blevet befriet for en lavthængende gren, mens dværgsyrenen blomstrer blandt ribsbuske:

Græsbedet hvor fingerbøl har bredt sig og står parat til at blomstre:

Bænkebedet:

- og solbedet, som for en gangs skyld ikke ser nødlidende ud:

I vindueskarmen står artiskokker og tomater klar til udplantning, så nu skal vi bare have lidt varme, men mon ikke det sker i næste måned?

Med dråbetæller i haven

Mens vi venter på regnen fortsætter jeg med at vande - navnlig de større buske og træer, som jeg helst ikke vil miste. I vejrudsigten tales der om skyer som måske når frem til os fra øst med en smule drypperi, og det gør jo bare at jeg krydser fingrene endnu hårdere. Lad os se om det virker.

Vi har endnu ikke mærket så meget til den lune, milde maj, men må dog glædes over fremgang i væksten trods alt, og i aftenlyset stråler haven som om alt er som det skal være. Jeg tog en runde i går mens gøgen kukkede fra forskellige retninger. Det er første gang jeg hører den i år, og jeg tog det som et godt varsel:-)

I skyggesiden af haven når enkelte glimt af sol ind og giver liv og bevægelse.

Sødskærm fylder godt med deres fine blade og smukke blomster lige nu. I baggrunden anes bronzeblad - nu med mange blomsterknopper. 

I solsiden gløder farverne i dagens finale.

Græsserne er godt på vej, og den egebladede Hortensia herunder får et skvæt vand ind imellem.

En gulbladet kornel med røde grene står godt ved siden af paradisæbletræet Freja.

Ja, sådan så det ud i går, men her i dag fik vi et par af de dyrebare dråber fra oven. Regnmåleren kom op på 1,6 mm - ikke nok til at gøre nytte i jorden, men planterne fik et lille brusebad og jeg måtte jo ud og tage et par billeder med dråber på:-)

I dag har jeg også hørt gøgen kukke og jeg tænker den tæller de mange år min have skal leve fremover.

 

Skarp sol og kølighed

Efter en lang tur til det Nordjyske i weekenden kan jeg jo godt fornemme at der er forskel på øst og vest, syd og nord i vores lille land, og der blæste langt mildere vinde i den nordlige ende af Jylland end der gør her ved Østersøen. Hele vejen gennem hovedlandet var der gang i vandkanoner på markerne, men som John så rigtigt sagde: 'Det er jo også her de har vand til at vande med':-)
   Nu håber jeg virkelig vi snart kommer ind i et område med lavtryk og skiftende vejr, så vi også kan få lov at mærke 'Kom maj du søde milde'. Her stråler solen meget flot, men med et tørkeindeks på 8-9 er tiden ved at være inde til et omsving.

Der er gang i væksten på kirsebærlaurbær, og den er flot.

Storkonvallen er blevet stor, som navnet jo også lægger op til:-)

Min vortemælk Fireglow er en god makker til den røde hassel,

og hvis man vender sig om ser man Viburnum Mariesii i blomst.

For første gang blomstrer også blærenød-busken, som jeg selv har sået, med 2 duske,

og selvom jeg ikke har synderligt held med nellikerod (desværre) så er den lille portulak jeg fik med fra Høneballehaven ikke til at standse. Det er de små hvide blomster herunder, som popper op i alle mellemrum.

Haven trænger til meget vand hvis den skal fortsætte sin fine stil, og jeg vander så længe vi ikke har restriktioner. Tanken om at det hele kan slutte før det rigtigt kommer i gang er slem.

   Nå, men set på afstand ser det stadig godt ud og ukrudtet må vente til jeg kan komme i jorden igen. De sidste æbletræer blomstrer allerede, og Freja skiller sig ud i sin pink farve. De røde tulipaner slutter af i rosa, og det var jo også den farve jeg troede jeg havde købt.

Rønnebærtræerne blomstrer

og det gør bonderoserne også.

Rødt og hvidt er åbenbart blomsterfarven lige nu i min have, men det yderste hjørne med den hvide bænk er for tiden 'det blå hjørne'. Her er en ukendt løgplante i fuldt flor, og den kommer hvert år op i skellet ud mod marken. Sammen med alle de lyslilla timian og de blå knopurt og forglemmigej, flimrer denne ende af haven i skønne blå toner, men det er svært at fange det på billeder og i det skarpe lys bliver alle skygger sorte. Det er blærenødden der står midt i billedet.

Når græsset er slået og vandslangen rullet sammen er haven præsentabel. Vi skulle få lunere vejr i denne uge og mindre blæst, så man kan komme ud og sidde på en bænk og nyde det hele.