tirsdag den 30. september 2025

Sidste 'sommermåned' gået...

Jeg tror efteråret er lige på trapperne nu hvor vi går ind i oktober, og hvis der kommer regn kan jeg oven i købet komme videre med haverne.
   I kolonihaveforeningen har vi haft den sidste fællesarbejdsdag, hvor alle stier og hække blev ordnet inden vinter, og vi har også fået styr på vores egen have. Det har været den dårligste sæson vi nogen sinde har oplevet med hensyn til grønsager, og årsagen har været en enorm mængde voldsnegle, som vi ikke kan gøre meget ved. Paradoksalt nok har sneglene ikke været plaget af tørken, men har bare ædt alt hvad vi har puttet i jorden. Her på det sidste har vi sået grøngødning i køkkenhaven og prøvet at vande det, for at få det i gang. Noget af det vokser, men næste år tror jeg vi sår blomster over det hele...

I september har gyldenris pyntet i komposthjørnet, og jeg er ganske ligeglad med om de er invasive, for alt hvad der kan og vil vokse og blomstre er efterhånden velkomment. Mit store arbejde med staudebedene har ikke givet resultat, og forbigås i stilhed. 



Huset er rengjort med nypudsede vinduer og det er da altid noget man kan glæde sig over.



Her vander John køkkenhaven for sidste gang i år, og hvis ikke grøngødningen vil gro må vi bare dække bedene med kompost.





Tallerkensmækker og morgenfrue falder åbenbart ikke i sneglenes smag og vi har fået en del fine røde æbler på de espallierede æbletræer, men det er også stort set resultatet af årets arbejde.

I september har jeg ikke lavet meget i den hjemlige have, for jorden er bare tør og ikke egnet til at grave i. Selvfølgelig har vi slået græsset og vandet potterne, men ellers bare nydt det hele mens der stadig har været mange sommerfugle, masser af fine æbler og enkelte blomster på falderebet. For tiden samler interessen sig om kastanjerne, som sidder og titter ud af de stikkende skaller. Selve træet har haft det alt for tørt i år, men måske får vi til et lille måltid af de gode nødder.


Hasselnødder fik vi mange af på den røde busk, og store flotte æbler drysser stadig ned. John koger æblegrød og er så flittig. Pærerne kommer sent, og dumper ned fra stor højde, men der skal nok blive til et par gode desserter. 

 


Nu hvor væksten er stoppet koncentrerer jeg mig om lidt forberedelser til efteråret. Et godt parti mini-græskar ligger klar til pynt i krukkerne sammen med en masse tulipan- og påskeliljeløg, der skal i jorden. Mærkeligt nok er mange af vores påskeliljer forsvundet men nu er der altså nye forsyninger på vej.



Om det nu er høsten eller tørketegn så gulner det rundt omkring i løvet,



og visse planter rødmer. Rødegen lever i hvert fald op til sit navn netop nu. Den lille stikling ved siden af er en gul sommerfuglebusk jeg fik med hjem fra Lisbeth på Fyn, og den har tænkt sig at blive voksen tænker jeg. Den er på vej med endnu et lille skud nedefra, så det lover godt for fremtiden.


Livet leves i haverne som om intet var hændt, og det føles godt! 




Septembers himmel var så blå, så blå, når ikke lige den lavede en fin rosa aftenstemning til os:-)



torsdag den 25. september 2025

Høj himmel

September udmærker sig - på de bedste dage - med særligt klar luft og en skøn blå himmel. Det er som om der er meget højt til loftet, og sådan er det netop i disse dage. Med den høje himmel følger de kolde nætter, men hvad, det er jo efterår, så det kan nok ikke undre. 



I morges da det stadig var køligt listede jeg rundt i haven og tog billeder af de stauder og buske som giver lidt blomstring midt i alt det grønne. En særlig fornøjelse er det at se den sene asters som så småt er i gang. Den flyttede jeg ud i lyset i foråret og den har klaret det tørre år med udmærkelse. Måske blomstrer den endda lidt tidligere nu da den får solen i ansigtet?



Her står den sammen med den hvide skovasters (tror jeg man kalder den), tæppepileurt og masser af Sedum, så den er i godt selskab.


Sjovt nok er der én blomst på Viburnum mariesii, så den blomst får lige så megen opmærksomhed som hele busken fik i maj måned, da den stod fuld af hvide blomster.



Den egebladede hortensia pranger ikke med sine blomster i år, men den har nok savnet regn. Til gengæld ser bladene sunde og friske ud og jeg håber den vil få flotte høstfarver inden bladene falder.

En helt perfekt admiral varmede sig i morgensolen på et stort blad mens jeg fik lov at fotografere. I det stærke lys blev den orange farve på vingerne næsten gul, men det var dejligt at få lov at komme så tæt på mens den solede sig.



Staudesolsikken har også haft lidt svært ved tørken i år, men nu giver den gas og fylder nogenlunde sin plads ud. 


September er stadig en rigtig edderkop-måned og denne korsedderkop har boet udenpå stuevinduet i et stykke tid. Nu er den fejet væk sammen med utrolige mængder af andre spind da vinduespudseren havde meldt sin ankomst. Det varer nok ikke længe før alle edderkopperne er flyttet ind igen, men jeg nyder de klare ruder i det klare vejr så længe det varer!




torsdag den 18. september 2025

Snart jævndøgn

I haven og på himmelen tager sommer og efterår livtag med hinanden og på søndag er det jævndøgn, så lige nu står kampen og bølger frem og tilbage mellem de to årstider, men fra næste uge er det altså efterår.


Man mærker ganske tydeligt på både vejr og lys at kampen er oppe på de høje nagler, og for ligesom at understrege dramatikken har vi haft en meget ustadig periode med bratte skift fra regn og torden til tørvejr, mørke skyer til lysende blå himmel og vind fra flere retninger med kraftige vindstød. Jo, det mærkes at der er store kræfter på spil!




De høje græsser er på toppen lige nu og giver sandelig blæsten mulighed for at spille med musklerne. Det ene øjeblik er haven lutter idyl og 5 minutter senere skal man ud og redde sine parasoller inden de vælter. Jeg tager en hurtig runde mens blæsten og regnen holder pause og kommer ind med et par billeder i kassen. Andet sker der egentlig ikke her for tiden...




En virkelig god sommerblomst jeg har haft i år er paletblad, som har stået helt fantastisk hele sommeren. Jeg fik en stikling i julegave og satte den i vindueskarmen, og da det blev forår knækkede jeg den i stykker og stak stiklingerne ned i en stor balje på terrassen. Siden har den ikke set sig tilbage, og de små lavendelblå blomster trækker endda mange humlebier til. Når det bliver koldt igen tager jeg en stikling med mig ind i køkkenvinduet så den kan fortsætte næste år. Nemmere kan det ikke blive!




Omskifteligt vejr giver masser af underholdning og på plussiden skal det siges at vi endelig har fået lidt regn, men det kommer i små sjatter og er vel løbet op i omkring 20 mm de sidste 10 dage. Ikke noget at prale af men det bliver vel vores tur engang... Foreløbigt nyder jeg alle de forskellige vejrlig og belysninger derude, men holder mig på måtten.



mandag den 8. september 2025

Når man smøger ærmerne op

En arbejdsom men meget tilfredsstillende weekend er gået, og i det fineste september-vejr har vi fået ordnet en hel del almindeligt vedligehold i haven. Når vi begge to smøger ærmerne op samtidig rykker det på en helt anden måde, end når jeg tuller rundt alene.


I denne tid er bilen sat ud af spillet (den skal på værksted men er ikke helt død:-) og så må man jo koncentrere sig om de hjemlige forhold. Nu er græsset slået, hækkene klippet og kanterne skåret til.




Her hvor John er i gang med brændenælderne har han dog smøget ærmerne ned.



De runde kugler af laurbær, tuja og buksbom har fået en studsning, og meget vissent er fjernet i bedene, så det er en fornøjelse at vandre rundt i den trimmede have, hvor æblerne drysser ned og alting stråler i den skarpe sol.



Det er en tid med mange sommerfugle og guldsmede - af og til en græshoppe - så der er liv i haven selvom den nu ser meget ryddelig ud.






I det lokale supermarked fik jeg fat på nogle fine græsser til en ganske overkommelig pris, og jeg er så småt i gang med at omlægge et trist område i solbedet, hvor der også skal plantes nye blomstrende stauder næste år.



Det er her hvor lammeøre fylder op men ikke rigtigt trives. Næste år vender jeg tilbage med resultatet, men nu er jeg i hvert fald i gang. Som man kan se måtte jeg vande hele området godt igennem før jeg kunne få en spade i jorden.


Undervejs i arbejdet fik vi en dejlig pause mens godt 60 traner lå og cirklede over vores have for at finde en god opvind. Det var helt festligt med deres høje kald der nærmest lyder som hornmusik, og jeg fik chancen for at tage nogle billeder.




Flotte fugle mod den blå himmel! 
- Og nu vi er ved dette med at kigge op, så fik jeg høstet en ganske god portion hasselnødder fra de grene jeg kunne nå på den røde hassel. Det var endnu en god oplevelse og de friske saftige nødder smager så godt, at musen ikke skal have dem helt alene:-)