Høj himmel

September udmærker sig - på de bedste dage - med særligt klar luft og en skøn blå himmel. Det er som om der er meget højt til loftet, og sådan er det netop i disse dage. Med den høje himmel følger de kolde nætter, men hvad, det er jo efterår, så det kan nok ikke undre. 

I morges da det stadig var køligt listede jeg rundt i haven og tog billeder af de stauder og buske som giver lidt blomstring midt i alt det grønne. En særlig fornøjelse er det at se den sene asters som så småt er i gang. Den flyttede jeg ud i lyset i foråret og den har klaret det tørre år med udmærkelse. Måske blomstrer den endda lidt tidligere nu da den får solen i ansigtet?

Her står den sammen med den hvide skovasters (tror jeg man kalder den), tæppepileurt og masser af Sedum, så den er i godt selskab.

Sjovt nok er der én blomst på Viburnum mariesii, så den blomst får lige så megen opmærksomhed som hele busken fik i maj måned, da den stod fuld af hvide blomster.

Den egebladede hortensia pranger ikke med sine blomster i år, men den har nok savnet regn. Til gengæld ser bladene sunde og friske ud og jeg håber den vil få flotte høstfarver inden bladene falder.

En helt perfekt admiral varmede sig i morgensolen på et stort blad mens jeg fik lov at fotografere. I det stærke lys blev den orange farve på vingerne næsten gul, men det var dejligt at få lov at komme så tæt på mens den solede sig.

Staudesolsikken har også haft lidt svært ved tørken i år, men nu giver den gas og fylder nogenlunde sin plads ud. 

September er stadig en rigtig edderkop-måned og denne korsedderkop har boet udenpå stuevinduet i et stykke tid. Nu er den fejet væk sammen med utrolige mængder af andre spind da vinduespudseren havde meldt sin ankomst. Det varer nok ikke længe før alle edderkopperne er flyttet ind igen, men jeg nyder de klare ruder i det klare vejr så længe det varer!