lørdag den 9. maj 2020

Liv og død - og det ind imellem


Der er et vældigt leben i haven i denne tid, hvor store territoriestridigheder afgøres blandt skovspurve og gråspurve med skrig og skrål, flaksen og basken og flyvende fjer, skovduerne puster sig op og danser for hinanden, pindsvinet trisser over plænen når natten falder på og flagermusene lyner parvis gennem luften ganske lydløst.
   Også spurvehøgen lyner gennem haven som en fartstribe man først ser, når den er væk igen, men af og til slår den sig ned og får et lille hvil. Kan I se den sidder på opbindingen til den tyrkiske hassel?


Vores fasaner, 1 kok og 3 hunner, har jo snart boet her længe og vi har vænnet os til hinanden, så det nærmest føles som at holde høns. De står og venter på os og følger os rundt i hælene, for at se om der dog ikke skulle fremkomme noget spiseligt.
   Én af hønerne har set sølle ud en tid, og her forleden morgen lå hun død på græsset, mens to krager, som bor i den store eg i nabolaget, allerede var ved at pille den smule kød af benene, som de kunne få øje på. Inden hun døde lå der æg midt i haven, og dem forsvandt kragerne også med, så intet er gået til spilde. Livets og dødens gang i en ganske almindelig villahave...


 Vi tager lige en lille blomst for at komme tilbage til de levendes land igen. Geranium malviflorum, som forsvinder når den har blomstret, men trofast lever op igen hvert forår.


Vi andre, som stadig er relativt raske og rørrige, får brugt kræfterne på alt det der stadig godt kan trænge til en overhaling. Ingen store projekter (heldigvis!) - blot vedligehold, som aldrig tager en ende.


Under pergolaen havde de italienske ingefær efterhånden helt taget magten fra de stauder jeg har plantet. Kærmindesøster lå nærmest ned under ingefæren og blomstrede svagt i kanten og liljekonvallerne kunne jeg slet ikke finde.


Længe har jeg tænkt over hvordan jeg skulle få dem fjernet uden at ødelægge alt for meget, for det er umuligt at grave dem op inde mellem vedbenrødderne, og det endte med jeg trak alle bladene op.


Jeg er ganske sikker på de vil komme igen og igen, men nu er de vel svækket for en stund, nu da jeg har fjernet alle de meterhøje blade, og så kan vi nok styre dem gennem resten af sæsonen.
   Vi har ingefær mange steder i haven og jeg synes jo det er flotte planter - jeg holder også så meget af deres orange frøstande om efteråret - men visse steder må der godt være plads til andre ting.


Det blev til to trillebørlæs inden jeg var færdig, men jeg fandt liljekonvallerne!


Andetsteds i haven gjorde John havestolene i stand til en forhåbentlig god sæson med tid til hvile og gode måltider omkring havebordet. Godt han har sans for det vigtige i livet!




8 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Flot flot billede af spurvehøgen, det var tæt på - Mon ikke det er den der har nappet den syge fasan først, og kragerne der tager resterne?
    Ja, de italienske ingefær kan godt virke som ukrudt, når de får muligheden - jeg er nu også glad for frøstanden.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den sad længe stille bare 5 meter fra vinduet, så det var en smal sag at få hentet kameraet og skudt.
      Tror nu faktisk fasanen er død ved egen kraft. Jeg har studeret lidt på fuglesygdomme og fundet ud af den formentlig havde gabesyge - en parasit i halsen. Lyder rædsomt.
      Ingefær er en statelig plante og de brogede blade skaber glæde hvert forår/vinter når de kommer frem som noget af det første grønne i haven, men de har deres pris.

      God søndag!
      Hilsen fra Ulla

      Slet
  2. Super billedskudt af spurvehøgen. Normalt ser man den bare i fuld fart gennem haven.
    Vi har osse haft en rugende fasan. Men skaderne fandt reden og plyndrede den. Nu har fasanhønen forhåbentlig fundet et mere skjult sted.
    Ja ingefær er flotte men alt med måde. Jeg har kun en lille bitte blok. Men jeg kan forstå jeg skal være over den, at den ikke bliver overdrevet.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er første gang jeg får et billede af fru spurvehøg og det er jo også en flot fugl.
      Jeg tror den syge fasan har klattet sine æg rundt omkring på plænen uden tanke på redebyggeri. Den har været så sølle at den ikke har kunnet andet. Men det er rigtigt de ofte lægger deres reder ret synligt, og så skal det jo galt.

      Pas du bare på din ingefær! Den har det med at dukke op overalt, formentlig frøsået. Selvom de orange bær er super dekorative, burde man nok fjerne dem på et ret tidligt stadium, men selvfølgelig nyde dem så længe det varer.

      God søndag!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Så fint bilde av spurvehauken! Det er en stor rovfugl, og små fugler skal ikke føle seg trygge når den er i hagen.
    Ja, vanlig vedlikehold tar lang tid bare det, så de store prosjekter kan en godt vente med :)
    Ha det godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, trygge kan de små ikke være med spurvehøgen i nabolaget, men den holder dem vågne!
      De store projekter må i hvert fald vente på vi får regn fra oven. Nu er her tørt igen, og de 30 mm vi fik for 14 dage siden er sporløst forsvundet.

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Du har många vilda djur i din trädgård, spännande att se dem på nära håll. Synd om fasanen, men om den inte mådde bra, kanske det var bäst så. Känner inte till din växt, den är vacker, men de får gärna hålla sig där man tänkt och inte sprida sig allt för mycket.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
  5. Ja, vi nyder dyrelivet i haven hver dag. At der både er gevinst og tab må vi tage med. Tænker det var bedst for fasanen at få en ende på lidelserne.
    Italiens ingefær er stærkt invasiv - i hver fald i vores have. Den trives over al måde og nu må jeg til at gøre noget, hvis det ikke skal gå galt i alle de nye bede.

    Tak - også du!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet