fredag den 7. oktober 2022

Oktoberhaven

Havearbejde er der ikke så meget af mere, men vi arbejder ind imellem på at bringe høsten i hus. Æbler skrælles og fryses eller koges til æblegrød, de få gode pærer nydes på stedet, og kastanjer samles til en lille smagfuld forret, men også de store solsikker er nu tørret og splittet ad.

Lidt ekstra tørring på fyret og dernæst en tur gennem et sold gav en rimelig kvalitet kerner til fuglene i vinter, og der blev da en god spandfuld af det dyre foder.



Under arbejdet med at rense frøene gik der nok en del i kompostspanden, så vi slipper ikke for solsikker i haven næste år:-)

Haven er ellers stille og roligt ved at trække i høststadsen og når solen kigger frem ser det dejlig kulørt ud med Hostaernes gule blade og de røde farver på benved og viburnum. Troldnød er ikke rigtig begyndt endnu og heller ikke kirsebær og røn, men det skal nok komme.







I skyggebedet ovenfor er alle Hosta samlet, så her er det gule fremtrædende. Solbedet glimrer mest med de orange bær og paradisæbler, samt blomsterne på potentilbuske og sankthansurt.




I pergolabedet gulner bregner og storkonval. Her skal vi se at få klippet vedben-hegnet inden oktober er forbi, men det bliver jo nemmere når en del af stauderne er visnet ned.



I skyggen af huset er planterne rykket på plads igen på hylden efter solsikkerne, og min fine nye grønne vandkande pynter jo svært her sammen med Hosta og stedsegrønt.



Grønkålen står flot og i aften skal vi smage vores første kastanjer. Der kan efterhånden blive 4 til hver!



18 kommentarer:

  1. Det er jo flott at det blir såpass mye solsikkefrø til fuglene hos deg, Ulla. Dere er så dyktige til å dyrke både frukt og grønnsaker, og det er jo morsomt at det blir mye ut av det.
    Flotte kastanjer, og det er jo fint at dere får smakt på de. Din nye grønne vannkanne ser veldig fin ut! :)

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt vi kan få lidt ud af produkterne, og det er jo én af glæderne ved havebrug synes jeg. Kastanjerne var friske og dejlige, så vi håber på der kommer flere af de store!

      Mange tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja dag for dag forandrer farverne sig og får en stærkere glød. Sejt med solsikkekærner af egen avl, for det er dyrt med fuglefrø ligesom med alt andet. Jeg håber, kastanierne var gode. Vi har samlet hestekastanjer med børnene i dag.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hestekastanjer er jo sjove at arbejde med - og man kan slet ikke lade være med at samle når de ligger der. Spisekastanjer kræver handsker, for de stikker så rædselsfuldt, men der er noget godt indeni - heldigvis. Vi nød vores friske nødder i går med næsten himmelvendte øjne, og håber bare på der kommer flere de næste dage. Solsikkerne gav et udmærket udbytte synes jeg!

      Knus fra Ulla

      Slet
  3. Haven ser fin ud i stadstøjet. Jeg kan godt lide stemningen nu, hvor der ikke er noget, der haster. Der er lige kastanjer nok til en lækker lille snack eller dessert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en rolig tid i haven, og det nyder jeg også! Kastanjerne smagte dejligt og var så friske i forhold til dem man kan købe i butikkerne. Vi fik en god smagsprøve hver.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Smukke billeder fra haven! Ih hvor er det smukt med de gule og røde "pletter" ind i mellem alt det grønne. Der er ikke noget bedre end at nyde høsten efter en god lang sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er rigtigt, og nu hvor der endelig er kommet lidt regn hjælper det også på helhedsindtrykket. Jeg synes efteråret er dejligt, også fordi der ikke er så meget at lave - andet end at nyde:-)

      Mange tak Sydney!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Det ser riktigt fint ut i dina rabatter och i trädgården. Vackra färger som harmonierar. Undrade var du hade kålen! Så såg jag den stora busken, vilken växtkraft. Kastanjerna är riktigt dekorativa.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika! Vi har flyttet grønkålen hjem fra kolonien, hvor den har stået under net hele sommeren, men nu er det nemt at hente nogle blade til maden.
      Kastanjetræet kan måske engang blive et pænt træ, men selve kastanjerne er meget dekorative - og så smager de dejligt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Åhja efteråret er her, og heldigvis er der ved at komme lidt farver. Det kneb ellers i september. Der var der mest grågrønt, vissentgrønt.
    Æblehøsten blev faktisk bedre end forventet. Jeg troede alle raslede ned pga. tørke. Men der er flere af de gode gemmeæble sorter, der har en fin høst. Heldigvis. Kender du den der hedder asian pæreæble???. Ret sjovt. En blanding mellem æble og pære. Og super i en tærte...
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har været på ferie sydpå, og nu er det da virkelig blevet efterår i mellemtiden!
      Godt du fik nogle gode gemmeæbler ud af din frugthøst - her var de bedste æbler også dem der faldt til sidst, for de var uden orm. Jeg har læst om pæreæble, men aldrig smagt det, men det lyder jo helt ideelt i en tærte.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  7. Der er flotte efterårsfarver i dine staudebede. At træerne lade vente på sig gør jo ikke noget, det altid dejligt at have noget at glæde sig til.
    Solsikkekerner er vist mange fugles favoritfoder, og til vinter vil de helt sikkert takke dig for indsatsen.
    Der er et fint bed omkring grønkålen. Hvad er det for et træ, der står i hjørnet ved hækken? Tillykke med den nye vandkande. Den pynter på hylden. Det er noget andet end min neongrønne plastikkande.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tænk - det var dengang, og nu hvor vi er vendt hjem fra ferie er alle Hostaerne visnet ned i mellemtiden, så nu venter vi bare på træer og buske, der er på vej.
      Det lille træ i hjørnet er en papirbarkløn, som endelig ser ud til at ville begynde at vokse. Den har stået der i 4-5 år og vegeteret, og planen var jo at det skulle være 'husets' træ, som man så over hækken, og kunne kende på afstand. I år har den stukket et par grene 10 cm over hækken, så nu er der tændt et lille håb:-)
      Den grønne vandkande har en god spreder med små huller, og så skal den skrues på kanden så man ikke pludselig taber den mens man vander små spirer og og frø. Sådan en har jeg længe savnet!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Det er koselig hagearbeid det, og nyklippet plen også ser det ut som. Høsten er fin. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ingeborg!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Hej Ulla,

    Vilka vackra höstvyer din trädgård bjuder på. Planteringarna är så fint komponerade och hösten lyfter dem lite extra.
    Är säker på att era fåglar uppskattar alla frön som ni lyckats samla. Vilken lyx!

    Ha det gott! Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal have mange tak Ulrika! Høstfarverne sætter jeg ekstra pris på, fordi de runder sæsonen af med et dejligt højdepunkt - og nu venter vi bare på farver på træer og buske...

      Hilsner fra Ulla

      Slet