Jeg har jo ferie året rundt, men efterårsferien her midt i oktober er på en måde indarbejdet i min rygrad, så den stadig virker som en dejlig pause i hverdagen. I år har vejret været fint med både skarp sol, blæst og stille gråvejr, og det har været vejr til at gå og nusse i haven.
Jeg rydder lidt op i det visne som lægger sig på kryds og tværs, luger lidt græstotter og flytter på nogle primula som vokser i tætte tuer. Småting man bare kan hygge sig med og samtidig følge udviklingen i høstfarverne.
Sidste år anlagde jeg jo et nyt bed som jeg kalder græsbedet, men der er sådan set græsser i de fleste af havens bede - altså ikke bare ukrudtsgræs, men også græs jeg har valgt at plante:-) I det mest solbeskinnede hjørne af haven er græs blevet et sikkert hit, når det gælder om at finde noget der kan trives, og her er den gamle bænk ved at være omgivet af smukke græsser.
Oktober er jo et højdepunkt for græs, men der er jo også små fine bær på den vingede benved, hvis man ser godt efter
- og solsikken blomstrer helt overdådigt endnu, mens de gule æbler på Golden Henry drysser ned i blæsten.
Sidste år plantede vi en Sorbus Dodong på terrassen, og den har fine røde farver, mens den anden røn i solbedet går mere i de gule farver. Om det skyldes forskellighed i voksested eller blot variation indenfor arten ved jeg ikke, men det er netop så dejligt med denne variation.
En rigtig skøn høstplante er den røde troldnød hvis blade antager alle farver før de falder. Det er godt den står lige udenfor vinduet, hvor jeg rigtig kan nyde den både i blomst - og blad.
I kolonihaven er det stadig paradisæblerne der stråler, men den gamle benved har også mange frugter på vej og Cotoneaster serverer røde bær for solsorten. I denne have skal vi snart have ryddet køkkenhaven, og i løbet af vinteren vil jeg renovere begge staudebede. Jeg har købt en del planter som står og venter på at komme i jorden - men endnu er det jo ferie:-)
Kongelys har fundet vej til kolonien for et par år siden og får lov at stå næsten hvor den vil. En kæmpeplante var tidligere ved at løfte hele hegnet omkring køkkenhaven, og blev skåret ned, men tænk den er i gang med at blomstre med nye skud helt nede i ankelhøjde. En utrolig vækstkraft!
Skønt med en lille ferie her midt i efteråret!
Ja, høsten er fin tid til å få gjort forskjellige ting i hagen så sant været er ok. Du har så mange flotte trær med høstfarger, Ulla!
SvarSletDine gress er også fine med sine vakre fargenyanser. Høsten er utvilsomt en fin tid på året.Er det amerikanske blåbær dere høster i kolonihagen? Jeg vet ikke hva de kalles på dansk. De er jo så store :)
Hilsen Marit
Jeg har såmænd ikke så mange fine træer Marit. Jeg tager bare mange billeder af dem og de ændrer sig jo hurtigt i farven på denne tid:-) Græsserne får også gode farver heldigvis! Ja, vi har amerikanske blåbær i kolonien, men det er nu et stykke tid siden John høstede de sidste. Jeg satte bare billedet på for at vise den gule kongelys.
SletHilsner og tak fra Ulla
Ja du holder også af efteråret, kan jeg se. Du har mange smukke farver, vi må nyde det inden vinterens mørke kommer. Hvad er det, John samler her på sidste billede? De ser fine ud, det ligner blåbær, men det kan det ikke være. Har du kigget på Skovhaver.dk der kan nemt være noget, der kan interessere dig, ja og også mig :)
SvarSletKnus fra Lisbeth
Tak Lisbeth! Ja, det er blåbær han høster, men det er et godt stykke tid siden. Det var bare det bedste billede jag havde af kongelys:-) Jeg skal prøve at kigge på Skovhaver.dk - du plejer jo at kende de gode steder.
SletKnus fra Ulla
Vi får stadigvæk besøg af børnebørnene (13 og 16) i efterårsferien, og så får vi fornemmelsen af ferie frisket op. Din have ser forrygende ud i sit efterårsantræk. Jeg har også nogle om- og nyplantninger på beddigen, men det føles som om der er god tid og ikke noget, der haster.
SvarSletVi har også haft besøg af børn i ferien, og det er nok det der smitter af på mig også, men det er en dejlig følelse! Jeg synes efteråret går stille og roligt, og der er stadig lang vej til det hele slukker og lukker, så der er forhåbentlig tid til alt det man gerne vil nå, men man ved aldrig... Sidste år i oktober ramtes vi af en storm og en flodbølge, så helt tryg kan man ikke være, men mon dog ikke det går.
SletHilsner og mange tak fra Ulla
Her er efterårsferien osse blevet nydt i den grad. Det er flere år siden jeg har haft en helt uges efterårsferie. Herligt, sikke en masse efterårsdimserier jeg har kunnet lave iår.
SvarSletJeg er lidt, lillebittesmule, misundelig på dine flotte store græsser. De kan bare noget i et bed. Men de overvintrer elendigt her, første vinter til nøds, anden vindter væk. Jeg har prøvet med så mange forskellige at nu har jeg lovet mig selv, ikke flere, desværre.
Din flotte solsikke du viser, er det den der hedder Lemon et eller andet? Det er en fantastisk farve.
Sjovt med Troldnød. Min rødblomstrende er" kun" gul i bladene, den gulblomstrende er mangefarvet i gul-grøn-orange og rød. Jeg har ofte brugt bladene til bordekorationer.
hilsner Gunvor
Nej, hvor skønt Gunvor! Forstår du har nydt din ferie.
SletJeg er helt sikker på du har andre skønne planter i din have som udmærket kan konkurrere med græsserne. Jeg dyrker jo kun det der vil og kan vokse her, og det kan og vil græsserne altså, mens mange andre fine sager må opgives. Den store staudesolsikke hedder Lemon Queen, og tænk, den var bare 30 cm høj da jeg købte den for et år siden. Hvis den trives kan den blive stor som en busk, og foreløbig går det jo godt.
Her har jeg bare gule blade på den gule troldnød, og det er da sjovt det er lige omvendt hos dig! De brogede blade er jo som skabt til borddekoration.
Nyd resten af ferien!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletJag njuter av dina fina bilder. Färgerna är så fina. Du har så vackra växter med fina färger och fina former. Dina gräs dungar är så frodiga och fina. Har tänkt skaffa mig blåbärsbuskar, de ni har på kolonin ser väldigt stora och fina ut.
Hälsningar Marika
Det er dejligt du nyder billederne Marika! Jeg er selv så glad for haven i denne tid.
SletBlåbærbuske vil være rigtig fine hos dig, og de får jo en fantastisk rød farve før de kaster bladene. Hos os har de lidt svært ved at trives fordi de helst vil vokse i sur jord (og næsten hele Danmark er jo skabt af kalk:) og gerne vil have meget vand. Begge dele er lidt svært i vores have.
Hilsner og tak fra Ulla
Fine billeder af efteråret. Tænk at der kan være så mange farver i haven selv om vi er på vej ind i den kedelige mørke årstid. Jeg har snydt og plantet en del i aug./sept. Jeg vil helst se at planterne falder til og kommer i gang inden alt går i vinterhi.
SvarSletJa, det er en fin afskedssalut vi får, og det er en rigtig god årstid at plante nyt på Sydney. Nu når de at få fat med rødderne og så kommer de hurtigt i gang næste forår.
SletHilsner og tak fra Ulla