Forårets fylde

Små og spredte livstegn begynder at samle sig i større grønne flader og grupper, så april har nu gjort sin indflydelse gældende. Mildere vinde fra vest - endda lidt regn - og solskinsdage hjælper alt sammen - snart er den sorte jord dækket af plantevækst.
   På solrige dage flagrer citronsommerfugl, dagpåfugleøje og Nældens Takvinge over primula, men billedet er taget en grå dag, hvor blomsterfarverne står bedre frem - og i øvrigt vil de flyvende slet ikke sidde stille:-) 

Noget af denne yppige vækst er naturligvis skvalderkål, og langs kanten af haven et bredt bånd af italiensk ingefær med smukke brogede blade, men ikke alt i denne have skal nødvendigvis være ryddeligt og nydeligt, så randområderne får lov at folde sig ud i denne tid. Senere vil jeg tynde ud i ingefær og skvalderkål, men lige nu ser det bare dejligt ud, og jeg har fået flyttet en del guldnælder herover også. De har små brogede blade og får gule blomster senere.
   En taks som jeg stammer op skal udvikle sig i parasol-form og dermed skjule kompostbunken set oppe fra huset. Den er allerede godt på vej ligesom klatrehortensier der snart kan nå helt op i toppen af pergolaen - det har taget nogle år.

De to koreanske rønnebærtræer viser fint plisserede lysegrønne blade, og sjovt nok har den ene af dem beholdt de visne blomsterstande fra sidste år, selvom de nye blade og blomster er godt på vej.

Tulipanerne er lige på trapperne. De første er altid Purissima med hvide blomster, men en Darwin-tulipan er lige i hælene på den. Geranier dækker næsten den bare jord.

Hyldetræet var det første til at vise grønne blade, og her i haven har vi 3 hyld, som sørger for skygge, blomstring og fine bær. Jeg kunne ikke forestille mig en have uden hyld, og under dette træ på terrassen bor der to mejsefamilier i hver sin redekasse.

Man nu er mirabelletræet i blomst og kirsebær følger snart efter.

Den røde paradisæble - Freja - er fin, og Viburnum blomstrer med skøn duft.

I aftensolen lyser blomsterne på kodriver og påskelilje smukt op. Jeg er ret glad for bedet med de mange lysegule påskeliljer som ligger yderst i haven, for jeg kan se det helt inde fra huset. I bedet vokser også 5 buske som effektivt skjuler de mange løgblade senere. Her er 3 ribsbuske, en dværgsyren og en blærespirea med mørke blade, og over det hele vogter Filippa-æbletræet med sin krone.

Et af de sidste billeder viser nogle krukker som burde have set sådan ud i påsken, men dengang var der ikke mange blomster fremme. Jeg nyder alligevel de gule indslag -

- også i haven!

Det blev en ordentlig masse billeder, så hvis ikke I skal ud og se stjerneskud senere siger jeg godnat med en flot og klar himmel.

På kanten af vår

En skovtur i ganske køligt og fugtigt vejr for lige at se om det skrider fremad derude, og jo, anemoner var der mange af. Det er en god start, og da jeg også fik øje på frø-æg i en grøft begyndte jeg at tro på et snarligt forår.

Anemonerne var lukkede i det grå vejr og da jeg kom hjem begyndte det at regne. Jeg håber I kan se en klump frø-æg mellem spejlinger af skovens træer!

Dejligt med lidt grønt i skovbunden, og snart også friske bøgeblade når disse store knopper springer ud.

Besynderlige 'skulpturer' af faldne og fællede træer, men heldigvis er der nogle få gamle træer som får lov at stå - endnu. Disse to ser næsten ud som de er midt i en ivrig samtale med store armbevægelser.

Der er liv i skovsyre med små våde blomster, og mos trives helt fantastisk på gamle træer.

I skovbrynet på vej hjem kunne jeg se regnen nærme sig, og ude i disen på marken gik et par gravænder rundt og fandt noget spiseligt. Det er de to hvide prikker i det fjerne, hvis I kan se dem. Lige foran næsen på mig stod de visne vinterstandere fra sidste år og ned fra oven stak nye grønne blade på en tjørn. Jo, vi befinder os lige på kanten af vår!

Flere små skridt...

Halvvejs gennem foråret og et par planter mere har stukket næsen frem. Det er de sædvanlige blomster man forventer på denne årstid, men i år kræver det åbenbart en del overvindelse at sætte blomst i kulden. Jeg går næsten med lup gennem haven for at opdage de meget små skridt der tages, og her er billeder af kodriver, lungeurt, sødskærm osv.
   Ja-ja, det er Tordenskjolds soldater, men når der nu ikke er andet...:-)

Nu står hyacinterne ikke helt alene, for løvstikken er godt på vej, men den skal jo også nå op i et par meters højde, så den har travlt. I pergolabedet lagde jeg en del gule påskelilje-løg i efteråret og de er da heldigvis kommet op, men nu er sødskærm også oppe med sine fine lysegrønne blade.

I pæon-bedet er bonderoser og silkepæoner med røde skud på vej under kejserkroner og påskeliljer.

Haven virker stadig meget tom, men fra en kold skovtur i weekenden fik jeg dog en dejlig buket med hjem, så den nyder jeg inde i varmen.

Solen står ofte op i en tåget verden, men der er også nogle kønne solnedgange ind i mellem.

Små skridt

Det går ikke så hurtigt i dette kølige forår. På omkring 14 dage kan man sagtens nå at følge med når vi stadig har nattefrost, og en mindre storm har været igennem landet i påskedagene. Dette er det samme bed, som jeg har holdt øje med siden jævndøgn, og i går begyndte det endeligt at ligne noget. Det sidste billede er taget i dag.

På jagt efter grønne skud kom jeg rundt i haven på en morgentur, og lidt var der da at finde. Kornel, røn og Viburnum gør hvad de kan -

- og ikke alle primula bliver spist af fugle. Den lyslilla primula og den vilde lærkespore har begge sået sig selv og jeg synes det er et meget smukt par, selvom jeg har læst på en blog, at de 'smudsig grå-lilla' lærkesporer er noget skidt, der bare skal udryddes. Jeg har da heldigvis lov til at have min egen mening om den sag:-)

I dag vil jeg slutte af med en lille serie billeder jeg var så heldig at få ud af køkkenvinduet. En temmelig forpjusket spurvehøg sad på plankeværket, og jeg tænker den nok har være inde i et vindue - hvis da ikke den har været i nærkamp med en kat. Den sad der længe og sundede sig, men fløj dog væk ved egen kraft. Til sidst fik den øje på mig bag ruden og gav mig 'blikket' - det direkte blik med begge øjne - som kun rovfugle kan præstere.