Juletid

I denne søde juletid er der gang i læsning af sukkerroer på en stor mark vi har udsigt til fra vores hus. Der er larm og lys dernede en stor del af døgnet, og i går gik jeg en tur forbi for at se hvor langt de er nået. Som man kan se er der stadig et stykke vej til man er færdig, men selvfølgelig skal roerne afsted til sukkerfabrikken mens vejret er mildt og uden frost - i julen skal vi alle bruge sukker:-)

De få lyse timer rækker ikke til arbejdet, så her er trafik af kæmpestore lastbiler til ud på aftenen, og selve 'opsamleren' med transportbåndet hører jo også til det store maskineri. Apparatet æder sig simpelthen igennem den enorme roekule fra en ende af, og tilbage ligger blot nogle stumper som rådyrene kan hygge sig med.

Turen bragte mig også ind i skoven hvor der er blevet fældet og tyndet ud hele efteråret, men der er stille steder hvor træerne står op endnu. 

Luften var mild og vindstille så jeg gav mig god tid og fik en dejlig tur - og en stor pose frisk mos med hjem til krukkerne. Nu tror jeg ikke der skal gøres mere ved haven i år og som et punktum for den udendørs pyntning fik jeg hængt en lille krans på døren.

Pyntegræskar købt i september holder sig friske længe i dette vejr, og jeg har næsten alle i behold, så der er vel ingen grund til at smide dem ud endnu. Jeg synes de lyser op i denne mørke tid.

Haven i december ligner fuldstændig haven i november, men man kan jo studere detaljer rundt omkring når der ikke er meget nyt at berette.

 

Solsorten har spist alle rønnebærrene, men klasen sidder tilbage endnu og pynter. Nogle geranier får smukke høstfarver og montbretia har dekorative frøstande.

Sødskærms blade er visne men stadig smukke og de to Viburnum lader enkelte blomster og knopper se.

Sankthansurt fylder godt op med sine store kastanjebrune skærme, mens skovasters frøstande er lette og fine som snefnug. Blærespirea har stadig enkelte blade tilbage.

Det første træ jeg plantede i haven for 8 år siden var en papirbarkløn som skulle stå og brede sig over hækken i forhaven. I år har den fået masser af lys på - og nu har den faktisk toppen over hækhøjde. Jeg skal love for det tog sin tid, men den har selvfølgelig også haft konkurrence fra den gamle hæk. 

Lys er en mangelvare i denne tid hvor der ellers er rigeligt af alting...

Glem ikke at...

 ... der på trods af decembermørket og de grå tågebanker, de korte farveløse dage og den kolde luft stadig er liv i haven. Fuglene flagrer atter frem og tilbage til kernerne i fuglehuset, de visne blade ligger mellem stauder og buske, hvor de varmer jorden og langsomt omsættes til næring - og under jorden ligger mange løg og sætter rødder til den kommende forårsblomstring.

Jeg skal lige huske mig selv på at hele årets vækst og frodighed stadig er her, den er blot trukket under jorden og lever i det skjulte indtil lyset vender tilbage igen.

   Under min granpyntning ligger der nu 50 gule tulipanløg i den store beholder til højre, og ude i havens bede ligger der mange flere. Det er som at have en god opsparing at trække på når man virkelig trænger.

Jeg pynter op i det små udendørs og indendørs, og bruger af havens grene og grønt, mos og sten.

I denne måned er der varme og farver, hygge og julestemning indendørs, og når alle festligheder er overstået er solen vendt og kommer langsomt tilbage til os igen. Sådan går årshjulet rundt og man burde efterhånden have vænnet sig til det. Denne juletid har alle dage været en fejring for os på den nordlige halvkugle - og det er jo perfekt at komme igennem den mørke tid med håbet i behold. 

Fint med sol og sne...

 ... så længe det varer - og jeg har nydt både lyset og sneen de sidste dage - men nu er vi tilbage i mørkt og uldent vejr med grå skyer, tåge og regn. Her i november gælder det om at nyde de fine stunder!

Mens det endnu var klart vejr fik jeg tyndet godt ud i hasselbusken, og alle de lange grene brugte jeg til at lave et slags klatrestativ i det døde æbletræ, så der nu er noget de to klematis kan få fat i næste år. Foreløbig har jeg hængt alle mine kulørte glaskugler op sammen med en lyskæde, og nu glæder jeg mig til at se det med lys på i julemåneden.

Tidligere på året fik jeg frelst en fin lille raketblomst ud af græsbedet, hvor den var ved at blive kvalt af store bladrige stauder, og tænk, nu står den på terrassen i sin krukke og blomstrer! Én blomst har den fået, men det er da også godt gået på denne årstid, og hvis den holder ud kan jeg nyde den som nytårsraket:-)

I går vågnede jeg til et tyndt lag sne og opad formiddagen begyndte det at sne igen. Det var rigtig tøsne, som satte sig fast på alle grene, og den slags er altid kønt, men det holdt ikke længe. I dag er det hele væk igen. Her fik vi måske 5 cm, men det lignede pludselig vinter.

I det sparsomme morgenlys tog jeg et par billeder ud af vinduet, og senere måtte jeg lige ud og mærke sneen. Det føltes dog meget vådt og da det tog fat igen var jeg tilbage i varmen fra brændeovnen:-) 

Snart begynder julemåneden, og der er nok at se til inden da. Jeg har stadig krukker på terrassen som skal have ekstra gran at lune sig ved, og indendørs gælder det om at få lavet en adventskrans og forskellige andre forberedelser. Fra nu af er der ingen grund til at kede sig, selvom haven er gået i hi.

Gode buske

Tre gode Viburnum, eller kvalkved-buske som de hedder på dansk, præger haven året rundt og jeg nyder dem alle 3 - også midt i november. Der findes virkelig mange arter af Viburnum, så enten er de alle sammen gode at have, eller også har jeg været heldig med de 3 jeg har:-)

Den første er Viburnum carlesii Aurora som jeg plantede for 7 år siden i et nyt bed under kirsebærtræet. Jeg valgte den på grund af de ganske få kulørte blade den havde i november (foto til venstre), og fordi den får duftende blomster om foråret.

Den anden var et rodskud af Viburnum plicatum Mariesii, som kom til haven for 6 år siden. Den har også meget fine høstfarver, og så blomstrer den overdådigt i maj-juni måned. Her står den som en tynd pind med to sidegrene forrest (til venstre) da den blev plantet, så den har fart på!

Den tredje er Viburnum tinus, en stedsegrøn busk, men som man kan se fik den en helt forkert placering det første år i sol og blæst. Da jeg flyttede den til et nyt sted med læ og skygge tog den straks fat på at vokse. Her er den for 4 år siden (til venstre) inden jeg flyttede den.

I dag - midt i november - er det disse tre buske der gør sig allerbedst set fra vinduet i min stue, og det er en fornøjelse. Aurora svarer ganske godt til sit navn netop nu, hvor mange røde og gule farver pynter på bladene.

Mariesii har smidt mange blade tidligt i år - måske på grund af tørke - men de få der er tilbage er meget smukke. Busken står i skyggebedet bagved vinter-viburnum, som af gode grunde bare er grøn året rundt.

Alle 3 buske vokser godt i min have, og jeg må jævnlig beskære dem for at få plads til dem i bedene. 

Her til morgen så min udsigt fra stuen med rim på græsset sådan ud. Helt til venstre er det Mariesii, helt til højre Aurora der titter frem bag en stor buksbom. Vinter-viburnum er den store grønne busk til venstre.

Jeg har mange buske i haven, men disse 3 hører afgjort til favoritterne, både fordi de kan lide at være her, og fordi de har flere strenge at spille på året rundt.