Stort og småt

Der sker meget i haven nu selvom den rigtige sommervarme holder sig på afstand, eller måske netop derfor. Jorden er varm - og fugtig - og planterne trives fint i 15-20 graders varme, mens jeg bare glæder mig til at østenvinden lægger sig. I læsiden kan man sagtens sidde og hygge sig. 
   For 12 dage siden fik jeg endelig puttet Georginerne i jorden, og se bare hvor hurtigt de er kommet i gang! De står i år i en stor beholder på terrassen og har virkelig travlt. Allerede efter et par dage var der grønne blade, og nu er de over en halv meter høje.

På den samme terrasse er hyldetræet ved at være på toppen med et væld af blomster, og duften er dejlig,

og når vi sidder på nordsiden af huset kan vi konstatere at hasseltræerne er blevet store. Den røde hassel er stadig en busk, men den tyrkiske hassel er et rigtigt træ i baggrunden.

På den lille morgenterrasse er der læ når vinden er i vest, og her trives hornviolerne stadig nogenlunde. Gråspurvene åd jo navnlig de brogede blomster, som jeg ellers holder meget af, og man kan stadig se de er mindre end de rent gule. I en kasse på muren er det dog lykkedes at 'gemme' en potte med disse kønne violer som næsten smiler til mig hver gang jeg går forbi. 

Ude i haven er staudesalvierne i blomst, og sammen med fingerbøl og geranier er de en stærk magnet for alverdens insekter. Humlebierne er på vingerne i al slags vejr, og digitalis tilbyder jo også tag over hovedet i regnvejr med deres nedhængende blomster. Et smart arrangement - men alle insekter er vilde med salvie.

Hebe-buskene er blevet meget store og blomstrer samtidigt med blærespirea, og i skyggen bag den røde hassel er bronzeblad i fuld gang. 

Vi har haft mejser i kasserne nær huset i år, og foran huset har de små sortmejser haft travlt i den nye kasse, mens en humlebi-familie er flyttet ind i den gamle. Jeg har ligget på lur mange gange for at få et billede af sortmejsen, og her er resultatet. De er altså hurtige:-)

I luften over os svæver den røde glente, og den er heller ikke helt nem at fange med linsen.

Overvældende vækst

Det omskiftelige vejr bringer grokraften op på max med regn, blæst og sol på skift, og efter en lang tørke er alle bekymringer manet i jorden. Nu er det mere et spørgsmål om jeg kan nå at følge med, og jeg må i hvert fald meget snart i gang med at klippe hække for alvor. Lige så snart det bliver tørt nok...

Det grønne vælder frem fra alle sider, og pludselig er haven blevet til et hyggeligt sted med gange mellem buskadser. Bare se hvor stor den tyrkiske hassel er på billedet herover. Den står bag Viburnum Mariesii med de sidste hvide blomster og kan ikke engang få plads til toppen på billedet. I øvrigt et smukt træ med en fin kegleformet krone.

   På terrassen er det nye rønnebærtræ færdig med at blomstre og står nu og samler kræfter til 10 klaser orange rønnebær. Det blev plantet i november -23 og har altså stået her i 1,5 år, så det er kommet godt fra start.

Havens træer er klædt helt på til sommeren og skaber netop den hygge og skygge man savner om vinteren. I regnvejr tåger havens konturer lidt ud, men det er også fint. I baggrunden har græsmarken lagt sig ned med et sølvskinnende slør af dråber over sig og giver ekstra perspektiv.

I den yderste del af haven er stauder og buske i blomst og hele indtrykket er blevet meget lyserødt. Ikke at det er min yndlingsfarve, men når man genbruger og opformerer de planter der er ved hånden - som geranier og pudenellike - og når både akelejer og fingerbøl sår sig selv i hele haven, så bliver det ret voldsomt. Jeg har en opgave snart med at få de mest aggressive selvsåninger ryddet af vejen, for de trykker nogle af de planter der er plantet af mig, men det er jo et luksusproblem:-)

Pudenelliker foroven, geranier og fingerbøl i græsbedet:

I solbedet gør pudenellike sig godt i kanten, mens blærespirea (med rødlige blade) og trælupin blomstrer. Lupinen udsender en dejlig duft i hele denne afdeling af haven.

Jeg er jo glad for alle de flotte fingerbøl, men når de har blomstret skal nogle af dem graves op, så der bliver plads til de nye græsser og stauder, som de ikke levner plads til. Det gælder for eksempel dagliljer og Amsonia, Asters og den egebladede Hortensia. Lige nu nyder jeg bare overfloden, og der er da også dukket en mutant op blandt de blomstrende fingerbøl. Mere mærkelig end egentlig køn - denne kæmpeblomst i toppen.

Snart skifter haven til et mere broget indtryk med staudesalvie, margerit, potentil og dagliljer mens hyldeblomster og jasmin sørger for de hvide blomster. Det er bare et spørgsmål om at følge med så godt man kan.

 

Sommer i kolonien

Maj måned blev årets hidtil givtigste regn-måned og vi går styrkede ind i sommeren. 64 mm kom vi på her, og juni starter også med varsel om næsten daglig regn og dertil lune temperaturer omkring de 20 grader. Alt i alt en helt tilfredsstillende baggrund for at få køkkenhaven fyldt op med frø og planter.

I lørdags tilbragte vi en arbejdsom - men solrig, lun og stille dag - med at få gjort de sidste bede klar og få både majs og bønner, tomater og artiskokker i jorden.

Det er gået langsomt i de første bede vi tilsåede, men nu er hestebønner og ærter kommet op, og ruccola er vokset fra duerne så vi selv kan få lov at smage. Varmen gør sit til at tempoet er sat op og en del blomsterfrø er også spiret. 

Pauserne tilbringer vi på terrassen bag det lille stakit, som har gjort pladsen mere hyggelig, og nu begynder der også at ske noget i de to staudebede. Det første er det bed jeg omlagde i vinters.

John er begyndt at trimme kanterne langs havegangen, så det er nemmere at komme rundt, og jeg er gået i krig med buske og hække som allerede nu trænger til at blive holdt i ave.

Den nye fjerbusk er godt på vej, men rabarberen der plejer at være mandshøj er blevet helt overskuelig i det tørre forår. 

Klokkebuskene er til gengæld i fuld gang med deres blomstring.

Jeg håber juni fortsætter med varme og regn i passende mængder. Lige nu føles det godt at være nået rundt til de mest trængende områder og kunne nyde sin have i god form. Solsorten har travlt med at samle insekter og orm til ungerne i reden, og løber omkring mellem fødderne på os, og når dagens dont er gjort, sidder den og synger smukt i toppen af piletræet. En herlig tid!

Fra græs til græs

Et af havens mindste bede har haft en omskiftelig tilværelse i havens yderste og mest solrige hjørne. Det begyndte så småt i efteråret 2018, hvor jeg plantede 3 buske af Amelanchier Laevis - bærmispel med flere årlige højdepunkter - som jeg havde læst skulle være yderst hårdføre og tålsomme planter, og håbede på et smukt buskads med tiden.
   Som man kan se var der ikke andet end græs fra starten, og af hensyn til rådyr blev buskene pakket ind i trådnet.

Året efter blev de 3 buske samlet i et lille bed med hårdføre stauder som margerit, salvie og løvehale.

I 2021 stod stauderne fint trods forsøg på udtynding og begrænsning, men bærmisplerne var ikke kommet ud af stedet og havde samme størrelse som da de blev plantet. Et sidste forsøg i 2022 på at sætte fut i buskene fik mig til at grave hele bedet op og lave et stort velgødet plantehul til alle 3 planter, men det slog også fejl, og så blev jeg træt af den leg.

I efteråret 2023 anlagde jeg græsbedet ved siden af og flyttede alle stauderne derover, og så stod bedet tomt til foråret 2024.

Bærmisplerne - ja, resterne af dem - er sat ned i et hul i hegnet, hvor de kan leve eller dø som det passer dem, og det lille problembed blev lavet om til 'bænkebed' med en helt anden beplantning. Nu måtte der da ske noget!

Her har jeg fået anbragt en bænk på fliser og plantet en del citrontimian som blev rykket op fra eksisterende måtter på terrasserne - og så skete der noget.
   I løbet af sommeren -24 indtog timianen hele området foran bænken, og bag bænken voksede de 3 spinkle elefantgræsser 'Morning Light' stille og roligt op. Senere på sommeren fik jeg også sat en dværgsyren på hver side af bænken, og sidste efterår så det egentlig ret etableret ud.

Foråret i år har overgået alle forventninger med et tæppe af duftende lyslilla timianblomster og masser af blomsterduske på de små syrener. Rundt om græsserne har jeg sået en masse fine valmuer som er godt på vej. De får mørke violette blomster, hvis de kommer til at ligne deres 'forældre'.

I et nærliggende bed har jeg en lignende syren og den er vokset hurtigt til, så jeg forventer det samme sker her i bænkebedet. I det hele taget er jeg meget lykkelig for at bedet er kommet så godt fra start her i andet-tredie forsøg, og glæder mig til at opleve syrener og græsser efterhånden som de vokser til her i udkanten af haven.
   Sådan så der ud i æblebedet i nærheden sidste år, og imellem disse to små bede har jeg klemt det store græsbed ind. Det kan godt gå hen og blive et flot område og på en måde er jeg via omveje nået frem til at græs er en af de bedste planter på denne plads. Fra én slags græs til flere andre slags er også en slags lære man kan drage i sin egen have!

Et par billeder fra sidste efterår: