Juletid

I denne søde juletid er der gang i læsning af sukkerroer på en stor mark vi har udsigt til fra vores hus. Der er larm og lys dernede en stor del af døgnet, og i går gik jeg en tur forbi for at se hvor langt de er nået. Som man kan se er der stadig et stykke vej til man er færdig, men selvfølgelig skal roerne afsted til sukkerfabrikken mens vejret er mildt og uden frost - i julen skal vi alle bruge sukker:-)

De få lyse timer rækker ikke til arbejdet, så her er trafik af kæmpestore lastbiler til ud på aftenen, og selve 'opsamleren' med transportbåndet hører jo også til det store maskineri. Apparatet æder sig simpelthen igennem den enorme roekule fra en ende af, og tilbage ligger blot nogle stumper som rådyrene kan hygge sig med.

Turen bragte mig også ind i skoven hvor der er blevet fældet og tyndet ud hele efteråret, men der er stille steder hvor træerne står op endnu. 

Luften var mild og vindstille så jeg gav mig god tid og fik en dejlig tur - og en stor pose frisk mos med hjem til krukkerne. Nu tror jeg ikke der skal gøres mere ved haven i år og som et punktum for den udendørs pyntning fik jeg hængt en lille krans på døren.

Pyntegræskar købt i september holder sig friske længe i dette vejr, og jeg har næsten alle i behold, så der er vel ingen grund til at smide dem ud endnu. Jeg synes de lyser op i denne mørke tid.

Haven i december ligner fuldstændig haven i november, men man kan jo studere detaljer rundt omkring når der ikke er meget nyt at berette.

 

Solsorten har spist alle rønnebærrene, men klasen sidder tilbage endnu og pynter. Nogle geranier får smukke høstfarver og montbretia har dekorative frøstande.

Sødskærms blade er visne men stadig smukke og de to Viburnum lader enkelte blomster og knopper se.

Sankthansurt fylder godt op med sine store kastanjebrune skærme, mens skovasters frøstande er lette og fine som snefnug. Blærespirea har stadig enkelte blade tilbage.

Det første træ jeg plantede i haven for 8 år siden var en papirbarkløn som skulle stå og brede sig over hækken i forhaven. I år har den fået masser af lys på - og nu har den faktisk toppen over hækhøjde. Jeg skal love for det tog sin tid, men den har selvfølgelig også haft konkurrence fra den gamle hæk. 

Lys er en mangelvare i denne tid hvor der ellers er rigeligt af alting...