... der på trods af decembermørket og de grå tågebanker, de korte farveløse dage og den kolde luft stadig er liv i haven. Fuglene flagrer atter frem og tilbage til kernerne i fuglehuset, de visne blade ligger mellem stauder og buske, hvor de varmer jorden og langsomt omsættes til næring - og under jorden ligger mange løg og sætter rødder til den kommende forårsblomstring.
Jeg skal lige huske mig selv på at hele årets vækst og frodighed stadig er her, den er blot trukket under jorden og lever i det skjulte indtil lyset vender tilbage igen.
Under min granpyntning ligger der nu 50 gule tulipanløg i den store beholder til højre, og ude i havens bede ligger der mange flere. Det er som at have en god opsparing at trække på når man virkelig trænger.
I denne måned er der varme og farver, hygge og julestemning indendørs, og når alle festligheder er overstået er solen vendt og kommer langsomt tilbage til os igen. Sådan går årshjulet rundt og man burde efterhånden have vænnet sig til det. Denne juletid har alle dage været en fejring for os på den nordlige halvkugle - og det er jo perfekt at komme igennem den mørke tid med håbet i behold.






Ingen kommentarer:
Send en kommentar