Man kan jo håbe

Ja, nu er jeg begyndt at håbe på det snart bliver det sidste indlæg med sne og frost i dette år, men må jo sige at det heldigvis stadig ser godt ud her hos os. Vi fik et lille ekstra lag sne inden weekenden, og så kom kulden. Nu er der en hård skorpe på snedyngerne og hvad der foregår nedenunder har jeg ingen anelse om, men vi der nyder solen i disse kolde dage har næsten brug for solbriller for at kunne holde ud at se på den hvide verden.

Jeg har måttet købe æbler til solsorten, da den ikke kan få hul på sneen mere, og selve haven ligner et olympisk landskab med 'fugle-løjper' alle vegne. Der er virkelig brug for mad til mange nu.

Kun få gennemtrampede stier får besøg af os, og det meste af haven ligger urørt hen mens istapper på sydsiden af huset drypper dagen lang.

I skoven er der også dyrespor overalt, og man kan ikke lade være med at tænke på hvor svært det er at skaffe sig føden, når man bor derude. Intet under mange fugle kommer ind i haven til middag!

Blå skygger i den hvide sne er jo kønt, og sneen ville være perfekt til ski for den knirker som rigtig frostsne skal.

 

Men når foråret engang kommer bliver det sikkert en kort og hektisk tid hvor jeg skal nå alt det jeg plejer at lave i en mild vinter:-)

Tidsfordriv

Ja, hvad skal man dog få dagene til at gå med? Det er jo usædvanligt at jorden er frossen og dækket med sne her i landet, i hvert fald i længere perioder. Man må finde på noget at lave inde i varmen, og jeg trængte til variation fra strikketøjet.

Inspirationen fandt jeg her - lige udenfor vinduet - så jeg har fundet maling frem (navnlig hvidt:-) og hygget mig med en vinterfantasi.

Under troldnødden sidder solsorten og venter på jeg kaster et par æbler ud til den, men hvis man kigger nærmere efter er der endelig begyndt at titte et par små gule blomster frem på busken. Det er jo stort!

Ellers er der faktisk ikke andet end snerydning at tage sig til, og alle de haveplaner jeg har ligger bare og venter på forår. 

Sneen fylder og former planterne men atter engang bliver jeg så glad for det græs der hedder Calamagrostis Karl Foerster. Det har været helt nede at ligge under en mægtig snedyne, og nu står det op igen. Vi har det flere steder i haven og også i krukker lige udenfor vinduet, og på de næste billeder kan man se hvordan det meste har klaret at rejse sig efter at have ligget under 20 cm sne i over en uge.

Det sner igen, så jeg må videre med maleriet:-)

Borgfred i en kold tid

 

Februar kom med solskin men den isnende kulde fortsætter. Østenvinden skal op og toppe på kuling med kraftige vindstød før den lægger sig, så vi har et par dage endnu med blæsten, som går til marv og ben. 

   I haven myldrer det med sultne og forfrosne fugle fra nær og fjern, som håber på at kunne klare endnu en nat på vores fedtkugler og solsikkekerner. En flok dompapper har boet her i nogle dage, og selvom der ikke er nogle af de røde hanner med i gruppen, er de normalt meget selvhævdende, og vil have alt foder for sig selv. En lille stædig grønsisken fik dog lov at være med i fuglehuset efter nogle start-vanskelligheder hvor der lige skulle råbes højt:-)

Spætten og blåmejsen kommer dagligt, men spætten vil også helst have hele buffeten for sig selv. Nu hvor kulden strammer til kan man åbenbart godt enes om at spise i hver sin ende.

Spætmejsen har vi ikke set siden de store egetræer i skoven blev fældet for nogle år siden, men nu er den her igen. Dette blev det bedste billede ud af en mængde forsøg, for den er lynhurtig, og det er jeg ikke:-)

I ligusterhækken slås solsorte og sjaggere om bærrene dagen lang, men dem kan jeg slet ikke fange med mit kamera. Nu hvor alle de gamle æbler er fodret op og solsorter for længst har spist de sidste paradisæbler er det ikke nemt at få maverne fyldt i vores have, men der er dog stadig hyben og andre bær ude i landskabet.

Vi har ikke fået mere sne end den der kom i sidste uge, men blæsten har travlt med at flytte rundt på den i en evig 'hvid tornado'. Det meste af sneen er for længst fløjet ned fra grene og hække, men på de stedsegrønne ligger der stadig ret slidte kalotter, og vinterkrukkerne ser ikke festlige ud mere. Der er ikke andet at gøre end at vente på tøbrud og bide tænderne sammen i kulden.

Jeg må glæde mig over lyset og fuglene så længe...

Ordentlig vinter omsider

I dag blot billeder fra vores snedækkede have. Efterhånden er sneen blæst ned fra grene og kviste, men lige nu sner det igen, og jeg glæder mig over endelig at få noget nedbør.

Snestorm natten til d. 26. foroven, og herefter haven som den så ud i går.

De sidste billeder viser tydeligt hvor populært fuglebadet er. Både dompap, spætte og ringdrossel, samt fasanen og alle de andre faste beboere har travlt ved både foder og vand dagen lang.

Kold januar

Fra nytår og til nu har vi nærmest haft barfrost, for nedbør har der ikke været meget af i denne ende af landet. Men nu sner det faktisk, og samtidig blæser det koldt fra øst. Jeg er glad for sneen - selvom det giver lidt besvær - for jeg tror planterne har godt af at blive pakket lidt ind, når det er så koldt.

Normalt er jeg jo i gang med at grave allerede i denne måned, men jorden er hård som beton, så det bliver der ikke noget af. Til gengæld har vi nok at gøre med at følge fuglenes liv ude omkring foder og vand. Her er det en lille blåmejse der kigger bebrejdende på mig gennem ruden, for nu er vandet frosset til is igen! 

Den nye foderautomat er populær hos både mejser, rødhals og skovspurve, og selv dompappen har forsøgt at mase sig ind - men det gik jo ikke.
   I det gamle fuglehus har vi fået en ny gæst i dag og den har vi aldrig set i haven før: en ringdrossel. Først troede vi det var en solsortehun, men da vi fik kikkerten frem måtte vi også have fat i fuglebogen. Ringdrossel yngler ikke her i landet, men kommer forbi på træk - dog mest i Vestjylland. Denne er nok kommet ud af kurs og måske blevet blæst tværs over Østersøen for at ende her.

I skålen er der fedt med solsikkekerner og havregryn, men der er jo også tag over hovedet og det tror jeg den nyder. I hvert fald har den været i haven - og navnlig i fuglehuset - i flere timer i dag, og kun rødhalsen har kunnet jage den ud i sneen:-)

Vi gik en meget frisk tur i skoven midt på dagen.

Det gav røde kinder og god appetit, men man nyder sneen når den endelig er her - og det sner stadig derude. Nu hvor det sidste dagslys prøver at trænge igennem skyer og sne er der stadig trængsel om fuglemaden, mens vi har ild i brændeovnen. 

Solsorte i haven

Her i januar har vi en hel flok solsorte i haven, og det skyldes jo nok at vi er ved at komme i bund med de sidste æbler fra Filippatræet. De skal spises nu før de rådner op, og der er kamp om godterne derude i kulden. 5-6 æbler forsvinder hver dag under stor ståhej når de 5-6 solsorte kæmper om de bedste frugter, og det er udmærket underholdning - men svært at fotografere:-)

I efteråret rev jeg alle de visne blade ind i bedene, men det har solsorterne også lavet om på. De leder efter insekter og skraber som høns i den frosne jord, dog ikke med fødderne, men med næbbet - og det er også effektivt.

I denne kulde er det småt med fremskridt hos vintergækkerne, men der dog tittet lidt frem lige udenfor hækken ved siden af skraldespanden. Det er altid her de første vintergækker blomstrer, men der dog et stykke vej endnu.

Stauder med store lådne blade som løvefod og løvehale pranger med masser af rim i skyggesiden, og i solen står Sedum smukt med de kastanjebrune vinterstandere mellem stedsegrønne buske. Vi er stadig kun omkring halvejs gennem vintertiden. 

Men nu er den gule troldnød endelig begyndt at åbne lidt for blomsterknopperne, og man aner en smule gyldent derinde.

Rødhalsen er også en fast gæst ved foderet og lader sig slet ikke gå på af den store flok solsorte. Den ved sandelig hvad den vil, og får fred til at spise. De andre småfugle orker ikke at tage kampen op.