Tågevinger og tøbrud

Vinden er vendt fra øst til syd-vest og sneen er hastigt på retur, men jorden er frossen endnu og der står isvand i alle krukker, så det bliver spændende at se hvordan det går med de planter der har stået hele vinteren ude i krukkerne. Der er et stykke vej til kulden har løsnet sit tag og jorden bliver levende igen.



'Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord'.

- Som Elna citerede for nylig fra Blichers gamle vintersang i et indlæg. Ja, det er netop hvad der sker lige nu, og det føles godt! Én lille vintergæk står i knop i en snefrit hjørne, og påskeliljer er ved at rette ryggen nu hvor de kommer fri af sneen. Hvilken ufortrøden optimisme og energi! Man begynder næsten at tro på foråret.

Her er det gået stærkt de seneste par dage, og man kan rolig tale om tøbrud. I går var jeg lige ved at deklamere 'Vårflom' da hele den nederste del af haven stod under vand, men som vanligt forsvandt vandet på et døgn. Der må være god forbindelse til vandårer under mit hul i haven.

Vandet synker og optimismen stiger!

I går var jeg i haven en time for at starte 'forårsrengøringen', men også for at se hvordan det står til derude - og ikke mindst for at få lidt frisk luft i lungerne. Græsser og buske har været helt nede med nakken og været fastfrosset i en måned under dyner af sne. Nogle af dem rejser sig igen mens andre måske skal have lidt hjælp henad vejen. Græsser og vinterstandere af stauder skal jo snart klippes ned alligevel, så jeg begyndte så småt. 

Solsorten er i forårshumør og jager ikke bare konkurrenter væk fra æblerne, men er nu også begyndt sin 'dame-jagt' blandt de skønne, og gråspurvene larmer op i troldnødden. Nu er den røde troldnød også ved at springe ud.

Påskeliljer på vej frem i lyset lover godt!

Man kan jo håbe

Ja, nu er jeg begyndt at håbe på det snart bliver det sidste indlæg med sne og frost i dette år, men må jo sige at det heldigvis stadig ser godt ud her hos os. Vi fik et lille ekstra lag sne inden weekenden, og så kom kulden. Nu er der en hård skorpe på snedyngerne og hvad der foregår nedenunder har jeg ingen anelse om, men vi der nyder solen i disse kolde dage har næsten brug for solbriller for at kunne holde ud at se på den hvide verden.

Jeg har måttet købe æbler til solsorten, da den ikke kan få hul på sneen mere, og selve haven ligner et olympisk landskab med 'fugle-løjper' alle vegne. Der er virkelig brug for mad til mange nu.

Kun få gennemtrampede stier får besøg af os, og det meste af haven ligger urørt hen mens istapper på sydsiden af huset drypper dagen lang.

I skoven er der også dyrespor overalt, og man kan ikke lade være med at tænke på hvor svært det er at skaffe sig føden, når man bor derude. Intet under mange fugle kommer ind i haven til middag!

Blå skygger i den hvide sne er jo kønt, og sneen ville være perfekt til ski for den knirker som rigtig frostsne skal.

 

Men når foråret engang kommer bliver det sikkert en kort og hektisk tid hvor jeg skal nå alt det jeg plejer at lave i en mild vinter:-)

Tidsfordriv

Ja, hvad skal man dog få dagene til at gå med? Det er jo usædvanligt at jorden er frossen og dækket med sne her i landet, i hvert fald i længere perioder. Man må finde på noget at lave inde i varmen, og jeg trængte til variation fra strikketøjet.

Inspirationen fandt jeg her - lige udenfor vinduet - så jeg har fundet maling frem (navnlig hvidt:-) og hygget mig med en vinterfantasi.

Under troldnødden sidder solsorten og venter på jeg kaster et par æbler ud til den, men hvis man kigger nærmere efter er der endelig begyndt at titte et par små gule blomster frem på busken. Det er jo stort!

Ellers er der faktisk ikke andet end snerydning at tage sig til, og alle de haveplaner jeg har ligger bare og venter på forår. 

Sneen fylder og former planterne men atter engang bliver jeg så glad for det græs der hedder Calamagrostis Karl Foerster. Det har været helt nede at ligge under en mægtig snedyne, og nu står det op igen. Vi har det flere steder i haven og også i krukker lige udenfor vinduet, og på de næste billeder kan man se hvordan det meste har klaret at rejse sig efter at have ligget under 20 cm sne i over en uge.

Det sner igen, så jeg må videre med maleriet:-)

Borgfred i en kold tid

 

Februar kom med solskin men den isnende kulde fortsætter. Østenvinden skal op og toppe på kuling med kraftige vindstød før den lægger sig, så vi har et par dage endnu med blæsten, som går til marv og ben. 

   I haven myldrer det med sultne og forfrosne fugle fra nær og fjern, som håber på at kunne klare endnu en nat på vores fedtkugler og solsikkekerner. En flok dompapper har boet her i nogle dage, og selvom der ikke er nogle af de røde hanner med i gruppen, er de normalt meget selvhævdende, og vil have alt foder for sig selv. En lille stædig grønsisken fik dog lov at være med i fuglehuset efter nogle start-vanskelligheder hvor der lige skulle råbes højt:-)

Spætten og blåmejsen kommer dagligt, men spætten vil også helst have hele buffeten for sig selv. Nu hvor kulden strammer til kan man åbenbart godt enes om at spise i hver sin ende.

Spætmejsen har vi ikke set siden de store egetræer i skoven blev fældet for nogle år siden, men nu er den her igen. Dette blev det bedste billede ud af en mængde forsøg, for den er lynhurtig, og det er jeg ikke:-)

I ligusterhækken slås solsorte og sjaggere om bærrene dagen lang, men dem kan jeg slet ikke fange med mit kamera. Nu hvor alle de gamle æbler er fodret op og solsorter for længst har spist de sidste paradisæbler er det ikke nemt at få maverne fyldt i vores have, men der er dog stadig hyben og andre bær ude i landskabet.

Vi har ikke fået mere sne end den der kom i sidste uge, men blæsten har travlt med at flytte rundt på den i en evig 'hvid tornado'. Det meste af sneen er for længst fløjet ned fra grene og hække, men på de stedsegrønne ligger der stadig ret slidte kalotter, og vinterkrukkerne ser ikke festlige ud mere. Der er ikke andet at gøre end at vente på tøbrud og bide tænderne sammen i kulden.

Jeg må glæde mig over lyset og fuglene så længe...