søndag den 15. februar 2026

Man kan jo håbe

Ja, nu er jeg begyndt at håbe på det snart bliver det sidste indlæg med sne og frost i dette år, men må jo sige at det heldigvis stadig ser godt ud her hos os. Vi fik et lille ekstra lag sne inden weekenden, og så kom kulden. Nu er der en hård skorpe på snedyngerne og hvad der foregår nedenunder har jeg ingen anelse om, men vi der nyder solen i disse kolde dage har næsten brug for solbriller for at kunne holde ud at se på den hvide verden.




Jeg har måttet købe æbler til solsorten, da den ikke kan få hul på sneen mere, og selve haven ligner et olympisk landskab med 'fugle-løjper' alle vegne. Der er virkelig brug for mad til mange nu.



Kun få gennemtrampede stier får besøg af os, og det meste af haven ligger urørt hen mens istapper på sydsiden af huset drypper dagen lang.



I skoven er der også dyrespor overalt, og man kan ikke lade være med at tænke på hvor svært det er at skaffe sig føden, når man bor derude. Intet under mange fugle kommer ind i haven til middag!



Blå skygger i den hvide sne er jo kønt, og sneen ville være perfekt til ski for den knirker som rigtig frostsne skal.
 



Men når foråret engang kommer bliver det sikkert en kort og hektisk tid hvor jeg skal nå alt det jeg plejer at lave i en mild vinter:-)



1 kommentar:

  1. Ja, denne vinteren er nok mer annerledes for deg enn her hos meg. Du er vant til en tidlig vår og har jo en veldig lang sesong normalt sett, men ikke i år ser det ut som. . Det er vakre bilder du viser av det snødekte landskap hos deg. Fuglene har det godt hos deg som både får vann og epler :-)

    Hilsen Marit

    SvarSlet