Det går ikke så hurtigt i dette kølige forår. På omkring 14 dage kan man sagtens nå at følge med når vi stadig har nattefrost, og en mindre storm har været igennem landet i påskedagene. Dette er det samme bed, som jeg har holdt øje med siden jævndøgn, og i går begyndte det endeligt at ligne noget. Det sidste billede er taget i dag.
På jagt efter grønne skud kom jeg rundt i haven på en morgentur, og lidt var der da at finde. Kornel, røn og Viburnum gør hvad de kan -
- og ikke alle primula bliver spist af fugle. Den lyslilla primula og den vilde lærkespore har begge sået sig selv og jeg synes det er et meget smukt par, selvom jeg har læst på en blog, at de 'smudsig grå-lilla' lærkesporer er noget skidt, der bare skal udryddes. Jeg har da heldigvis lov til at have min egen mening om den sag:-)
I dag vil jeg slutte af med en lille serie billeder jeg var så heldig at få ud af køkkenvinduet. En temmelig forpjusket spurvehøg sad på plankeværket, og jeg tænker den nok har være inde i et vindue - hvis da ikke den har været i nærkamp med en kat. Den sad der længe og sundede sig, men fløj dog væk ved egen kraft. Til sidst fik den øje på mig bag ruden og gav mig 'blikket' - det direkte blik med begge øjne - som kun rovfugle kan præstere.
I dag vil jeg slutte af med en lille serie billeder jeg var så heldig at få ud af køkkenvinduet. En temmelig forpjusket spurvehøg sad på plankeværket, og jeg tænker den nok har være inde i et vindue - hvis da ikke den har været i nærkamp med en kat. Den sad der længe og sundede sig, men fløj dog væk ved egen kraft. Til sidst fik den øje på mig bag ruden og gav mig 'blikket' - det direkte blik med begge øjne - som kun rovfugle kan præstere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar