søndag den 12. marts 2017

Vårlyst

Min gamle botaniklærer på Landbohøjskolen var meget interesseret i plantenavne - nomenklatur - og fortalte engang en sjov historie. 
   En professor på skolen var langt tilbage i tiden blevet sat til at lave fælles danske navne til de mange planter, som hed noget forskelligt alt efter hvor i landet man boede. Planen var også at få udryddet de meget folkelige navne, som mange planter gik under og give dem mere civiliserede navne.


Den Netto-gule Forsythia skulle have et dansk navn, og her faldt professorens valg på "Vårlyst". Dette er nok ikke et navn nogen hverken kender eller bruger, og måske var det fordi professoren med det nye navn blev lige lovlig landlig og folkelig. Hvis man endelig bruger den danske betegnelse, så hedder den festlige busk nu om dage Vårguld, som er helt uskyldigt.
   Ja, verden er måske blevet lidt kedeligere og mindre farverig end den var engang, men her er der så meget knald på de gule krokus, at jeg godt kunne finde på at kalde dem både Vårlyst og Vårguld. 


I går var det rigtigt forårsvejr og vi fik ryddet lidt op i kolonihaven. Vi pakkede bilen med en masse potter og krukker og tog dem med hjem til vores nye have. Det er ikke praktisk at have krukker, som skal vandes i kolonihaven hele sommeren, og her hvor vi nu bor trænger der til mange krukker på terrasserne.



Der er rigtig god gang i alle løg og både de små turkestan-tulipaner og påskeliljerne har store blomsterknopper i jordoverfladen. Et par klumper Dorothea liljer jeg netop har tiltusket mig står også flot.


Se bare hvilken flot blå himmel... Den spejler næsten det nye stenmel, som også har en blå tone.


I kolonihaven stod også en altankasse fyldt med buksbom-stiklinger, og de viste sig at være slået an. Jeg var helt overrasket over det flotte rodnet de havde lavet, og må konkludere at den bortglemte tilværelse bag kolonihavehuset var lige det de havde brug for.


Jeg tænker der kan blive 4 gode kugler ud af dem i tidens fylde. Med andre ord: de skal bare glemmes igen nu hvor de har fået ny jord og potter. Dejligt med havearbejde der laver sig selv!

8 kommentarer:

  1. Ja, jeg synes det er en stor fordel å bruke de latinske navn, for de lokale navn skifter fra sted til sted.

    Flotte gule krokus! Deilig å se bilder av de, for her er det mye snø fortsatt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er selvfølgelig praktisk med et fælles "blomstersprog" - det latinske - men der er jo også megen underholdning at hente i de gamle navne.
      Her hvor jeg bor hedder lærkespore (Corydalis) f.eks. Gøjsengrød, og det er da et sjovt navn!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Ja den gule krokus er flot, forsythia har jeg ikke længere i min have, jeg ville hellere have noget andet spændender, der hvor de stod. Flot med dine buksbom, de har haft det fint, mens du har glemt dem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Jeg må indrømme jeg heller ikke er helt vild med forsythia, men er ellers ikke bange for de gule farver, og disse krokus har jeg arvet med haven. - Og buksbom'erne var bare en ekstra gevinst.
    Rigtig god bedring med dit ben! Det må være surt at blive sat i stå netop nu.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  4. Hej Ulla

    sikken en masse du har på vej - jeg er selv rigtig glad for de små flerblomstrede tulipaner!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Ja, jeg prøver at forvandle et stykke græsplæne til skovbund i skyggesiden af min kolonihave, og der synes jeg det var bedst med små enkle tulipaner. Der er også lagt gammeldags pinseliljer og flyttet en del småløg fra andre steder i haven. Løgene er lagt ned i plantehuller med bregner og buske, så de kan få lov at visne i fred.

    God ny uge med forår!
    Ulla

    SvarSlet
  6. Haha...det var en sjov historie du fortalte der :) Den fik mig til at trække på smilebåndet :)

    Jeg købte i efteråret omkring 50-70 (husker ikke nøjagtigt) af de botaniske tulipaner....og jeg kan se de er godt på vej. Jeg glæder mig til at se dem springe ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan roligt glæde dig, jeg er så glad for mine. Den ene er turcestan den anden så vidt jeg husker tarda - begge gule og hvide.

      Min gamle professor var en hyggelig mand med virkelig gode pædagogiske evner (en sjældenhed). Nomenklaturen dyrkede han som fritidsfornøjelse, så han var meget oplagt, når han af og til forvildede sig ud i plantenavnene.

      Snart rigtig god weekend - du har jo nok at rive i har jeg set!
      Ulla

      Slet