lørdag den 18. marts 2017

Flere enere...

Foranlediget af en kommentar fra Mette på mit forrige indlæg smider jeg lige et par billeder af skønne Ener fra den danske natur på bloggen. De første to er fra Vesterlyngen ved Havnsø i det nordvestlige hjørne af Sjælland. Vistnok den eneste vandreklit på Sjælland.
   Det tredie foto er fra Feddet ved Faxe på Sydsjælland. Feddet er en lang tange som lukker Præstø Fjord mod øst og er opstået af materiale som transporteres ned langs kysten fra Stevns klint.




Dejlig natur som vi ikke har meget af her i det østlige Danmark.

10 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Rundt omkring er der små perler! Det ser rigtig godt ud.

    Tak for turen.

    Og ha en dejlig weekend

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde - og for dit eget indlæg om bier og blomster og storkapital.

    SvarSlet
  3. Mycket vacker natur och det ser ut som blommande ljung där bland enarna. Jag är en stor beundrare av ljung, både i trädgårdar och i natur.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er dejlig natur på de dårlige jorder. Faktisk mere kulørt og spændende end på den fede lerjord. Og lyng er da et smukt farvel til sommeren.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej
    Lignende landskaber så jeg på vores tur til Møn for 14 dage siden, jeg spekulerede på, om der går får der om sommeren.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske har du været nede på Høvblege bagved klinten i bakkerne mod syd. Her vokser ene og mange helt usædvanlige urter, som klarer sig fint i kalkjorden f.eks. blå hør og orkideer i store mængder. Jeg mener der græsses med kvæg, og det gør der også på Feddet, hvor der går Skotsk Langhorn. Dengang jeg var i Vesterlyngen, for en del år siden, gik der Aberdeen Angus. Prøv at kigge på mit indlæg fra 10. juni 2016.

      Du burde måske vende tilbage til Møn om sommeren hvis du er interesseret i den vilde flora?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Flotte bilder! Ener er vel det samme som vi kaller einer her i Norge. Det er flotte planter, og det er vakre bilder du viser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Den gamle vindblæste bevoksning har altid fascineret mig - det som vi ikke har forsøgt at styre og regulere. Og så mener jeg at have hørt, at Ene (Juniperus) er en af de eneste oprindelige danske arter af træer. Det giver den en vis pondus, synes jeg.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Så flotte naturperler! Einen er en dekorativ busk.
    Tusen takk for titten.

    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! - og hav en rigtig god uge.

      Hilsner fra Ulla

      Slet