I dag tog vi fat på at klargøre køkkenhaven i gråt 6 graders vejr, men heldigvis klarede det op i løbet af eftermiddagen og vi sluttede af i kolonihaven i sol og 12 graders varme.
Sådan så køkkenhaven ud da vi tog fat, og John er ved at tage en dyb indånding før det går løs.
De gamle grønkål får lov at leve lidt længere, for vi kan stadig finde friske fine blade til råkosten på dem, men de grimmeste tog vi med hjem til rådyrene. Dyrene bliver dog ikke fodret i vores have, men på marken bagved. Ingen grund til at trække dem ind i haven med vilje.
I år graver vi ikke bedene igennem, men nøjes med en omgang med kultivator og rive. I de forrige to sæsoner har vi tilført Champost og gravet i dybden for at fjerne alle store rødder, så nu kan vi vel lukrere lidt på forarbejdet og nøjes med at løsne overfladen og fjerne frøukrudtet.
Til sidst bandt vi en snor omkring blommetræet i midten af køkkenhaven og trak en pind rundt og rundt for at rille op til alle grønsagerne.
Det er praktisk at markere alle rækker nu, for vi har allerede sået hestebønner i midterbedet og vi kan jo ikke trække en snor hen over dette stykke, når først bønnerne er kommet op.
Her skal kartoflerne stå, så her er der god plads til at hyppe. Jeg har fundet en pose læggekartofler af den gode gamle sort Æggeblomme, som får små runde gule og lækre knolde, men jorden er for kold til at lægge dem nu. Jeg venter til afgrøderne har en chance for at følge med ukrudtet.
Når grønkålen ikke vil mere kan der sås en række ærter opad rionettet, og hvis der bliver mere plads kan der sås blomster mellem kartoflerne.
Solsorterne vimsede om fødderne på os og fik sig et godt måltid.
Luksusbedet fik sig også en hurtig lugning. I dette bed står 4 blåbærbuske og en god række asparges, men vi må vente endnu et år før vi kan høste af aspargeserne. Selvfølgelig kan der ske et uheld så der knækker en enkelt eller to af under lugning... Man kan jo bare håbe.
I andre dele af haven er der gang i anden generation af forårsblomster. Turkestanica-tulipanerne står med knopper og de små påskeliljer stråler om kap med krokus.
Det blev en rigtig dejlig dag med gode vibrationer i kolonihaven, og hjemme igen fik vi en smuk aftenhimmel, så den vil jeg slutte af med i dag.
Hej Ulla
SvarSletJa sådan var det også her - det klarede op kl 15 og pludselig var det sommer:)
Super med jeres runde køkkenhave, dejligt forfriskende nu hvor så mange har overgivet sig til kvadratets diktatur:)
Og næste generation er på vej ja, det er en fantastisk tid i haverne!
Ha en dejlig dag
Jeg kan godt lide dit udtryk "kvadratets diktatur" og selvom jeg har anlagt en rund køkkenhave (blandt venner: Den onde Cirkel) er det dog ikke lykkedes at løse cirklens kvadratur - endnu. Jeg har så travlt med haven, at jeg overlader den opgave til andre mere kvalificerede. Den ene ende af min langstrakte kolonihave er rund, den anden meget firkantet. så er der noget for enhver smag, og variation er jo en fornøjelse.
SletGod fornøjelse med dine selvsåede pæoner, som ser ud til at have taget dig på sengen. Ikke altid nemt at være kontrolfreak, vel?
Hilsner fra Ulla
Så flott kjøkkenhage dere får, og uvanlig og spennende rund form på den :)
SvarSletDer får dere nok dyrket mye grønnsaker!
Tak skal du have!
SletSidste år fik vi flere grønsager end vi kunne spise, men det var vist også et usædvanligt godt år uden skadedyr. Ret fantastisk faktisk.
Den runde form er dekorativ at se på også nu, hvor der ikke vokser noget, og det er jo en fordel med en køkkenhave.
Hilsner fra Ulla
Sikke en flot køkkenhave. Den jord ser meget fin og gennemarbejdet ud.
SvarSletHer havde vi også meget diset og tåget vejr igår (har vi også i dag) men ved 13-14 tiden klarede det op og solen brændte skyerne væk. Er spændt på om det også sker i dag. Skylaget ser mig noget tykkere ud.
Jeg satte Turkestanica-tulipaner sidste år og går og venter spændt på de springer ud. Mine har vist ingen knopper endnu, men jeg har ikke kigget så grundigt efter.
Jeg har kun haft haven et par år, men den ligger i en meget gammel haveforening, så nogen har gjort et godt forarbejde.
SletDe små Turkestanica klæder påskeliljerne så godt og det er jo fint når de blomstrer samtidig. God fornøjelse med dine!
Hilsner fra Ulla
Så flittige I er, grønsagsbedet får mig til at tænke på Søren Ryge :) Det er et stort arbejde, men I er flittige. Her har det også været meget tåget i dag, og til aften kom gusen, så jeg måtte nyde din aftenhimmel her i stedet for min egen :)
SvarSletHilsen Lisbeth
Det er sjovt du siger Søren Ryge, for det er der nogle af mine naboer der kalder mig i haveforeningen. Men her blandt venner kan jeg røbe, at jeg lavede mit første runde bed før hr. Ryge. Svært at være trendsætter når ingen opdager det...
SletHav det godt!
Ulla
Hej!
SvarSletDet ser väldigt snyggt ut!
Jag blir också glad att läsa att ni ger mat till rådjuren, inte många trädgårdsägare gillar rådjur men vi matar dem också under hårda vintrar.
Hälsningar
/Gunilla
Her i Danmark har vinteren været mild, så jeg tror rådyrene har klaret sig godt. De kommer helt ind i vores have og spiser hvad der er, og måske er det derfor der ikke er ret meget andet end en græsplæne og en hæk (vi er lige flyttet ind i oktober måned). I år har de spist en masse vedben (murgröna - på svensk?), men den skulle beskæres alligevel, så det var ok.
SletNår jeg tager grønkål med hjem til dyrene er det mere fordi jeg ikke kan lide det bare går til spilde, der er jo stadig mange gode vitaminer tilbage.
Mit for hold til dyrene er ambivalent, hvilket vist er meget normalt.
Hilsner fra Ulla
Stilig! Ingenting smaker så godt som hjemmedyrkete grønnsaker :-)) Fin uke!
SvarSletJeg er bange for jeg ikke er særlig "stilig", men tak for det pæne ord! Faktisk er det ikke sværere at dyrke grønsager i en rund have end i en firkantet, men den runde form er pæn hele året synes jeg.
SletHilsner fra Ulla
Dere gjør en flott innsats for grønsaksdyrkingen. Det blir veldig flott! Hjemmedyrket er best.
SvarSletHa en fin torsdag!
Hvor har du ret! Hjemmedyrkede grønsager smager bare bedre, og så er det sjovt at se de bittesmå frø og planter udvikle sig på så kort tid. Meget tilfredsstillende for ego´et og for maven.
SletGod weekend!
Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilken fantastisk köksträdgård. Kommer att se härligt ut med lite grönska.
Ha det fint /Marika