mandag den 24. juli 2017

Et have-halvår er gået

Det kan være meget godt at kigge tilbage i tiden engang imellem. Jeg lader som regel tankerne flyve lidt i forvejen med forestillinger om hvordan det kan komme til at se ud, og selv har jeg en følelse af at halte bagefter, at være for sent på den med det meste.
   Nu hvor sensommeren har indfundet sig, ukrudtet vokser mere adstadigt og den vilde gulerod står flot i vejsiden sammen med rejnfan og cikorie, vil jeg vende tankerne til begyndelsen af dette haveår.

I februar så asparges- og blåbærbedet sådan ud - nydeligt brunt.


Dette er et billede fra juli, hvor det bugner af frodighed og forskellige bladfarver og -former danner et smuk varieret indtryk, ja nærmest en hæk.


Inde under aspargeserne kravler disse smukke mørkerøde tallerkensmækkere så småt frem. De spiller fint op til rævehalernes røde blade.


I februar var vi så glade og lettede over at få lagt stenmel på havegangene. Dengang så jeg vist slet ikke andet end det gråblå grus...


I dag ænser jeg ikke belægningen med mindre den er ved at gro til i ukrudt, og så er det en smal sag at løbe igennem med et skuffejern. Til gengæld har beplantningen overtaget hovedrollen, som den rettelig bør. Lige nu dominerer merians lette blomsterflor sammen med de blågrå bladfarver.


Jeg tager ikke mange billeder fra denne vinkel af en eller anden grund. I februar var der også her fokus på havegangen.


Men nu er kameraet drejet væk fra stien til den grønne frodighed langs hækken med klokkebuskens brogede blade, sommerfuglebusken og merian i blomst. 




Utroligt så overskuelig haven er i vinterdragt.


Og selvom her stadig er plads til at træer og buske kan vokse i både højden og drøjden, så kan man faktisk tage et billede under guldregnens grene og dermed få indrammet kigget til hus og terrasse.


Endelig er der jo det famøse skur, som vores tanker og energi er gået til indtil videre. Jeg kan huske hvor glad jeg var da fundamentblokkene var kommet i jorden i marts måned.


Og nu er det allerede en fast installation, som jeg tager for givet. Måske fordi jeg så længe har prøvet at forestille mig hvordan det kunne se ud. Det er nok det man kalder visualisering nu om dage...


Det er den tredie sæson i kolonihaven, og jeg tror da snart vi kan se en ende på anlægsarbejdet.


18 kommentarer:

  1. Godmorgen Ulla

    Alletiders med sådan en status rapport, før og efter billeder siger så meget!
    Og du har ret, beplantningen får det hele til at ændre udtryk!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  2. Ja, det er godt for stressniveauet at tage et tilbageblik både på egne resultater og så ikke mindst naturens evner til at give en hånd med og svøbe alle ens konstruktioner i et formildende skær.

    Rigtig god ferie i din svenske idyl!
    Ulla

    SvarSlet
  3. Interessant med disse sammenligninger, og hvor er det bare godt med disse stier af stenmel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min hukommelse er kort, og derfor nyder jeg at kigge tilbage i bunken af billeder. Så længe der er en udvikling bliver jeg helt glad, og om ikke andet er der jo årets gang.
      Stenmel kan jeg godt anbefale.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Utrolig hvor mye et bed endrer seg bare på et halvt år! Det er fint å ha før og etter bilder, for det setter ting i perspektiv. Men når jorden ligger der brun og ubrukt erdet nesten vanskelig å se for seg forvandlingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vist en fantasi der er næsten lige så frodig som planternes grokraft, men det sjove er der altid sker noget uventet. Så er der nogle frø som ikke spirer, eller andre som har sået sig selv, eller nogle planter trives ikke og andre dukker pludselig op ud af det blå.
      Det ender altid med at se anderledes ud end jeg har forestillet mig. Og sådan er det vel bare med haven. Den overrasker altid - heldigvis.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  5. Det ser fint ud, skønt med før og nu billeder, for hvor er alting forandret siden i foråret, det er blevet flot.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, forandringen er til at tage og føle på, men det skyldes nok også min have stadig er "ung". I din have forsvinder det hele vel ikke om vinteren. Du har jo så mange flotte træer og buske med god størrelse.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla. Så fint og frodigt det er. Huset på træstubben ser spændende ud.
    Hvordan er det at have 2 haver at at dele sig mellem? Er de tæt på hinanden? Hvad gjorde at I valgte ikke at have det hele i haven, hvor I bor?
    Jeg spørger, fordi jeg så småt er gået i gang med en ny have et andet sted.
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have!
      Huset på træstubben er et fuglefoderhus som fulgte med vores nye hus. Et ordentligt skrummel, som stod lige præcis midt i udsigten fra stuen ud over fjorden. En ren fejlplacering. I kolonihaven passer det bedre med dette finurlige hus, synes jeg.
      2 haver er mere end rigeligt lige nu, men der er flere grunde til jeg holder fast i kolonihaven.
      For det første er der kun 3-4 km mellem haverne, og kolonihaven fungerer på linje med de forskellige butikker vi handler i: vi smutter ind forbi for at hente rucola, eller gulerødder eller en god buket blomster eller...
      Så er der det med rådyrene - de kommer ikke i kolonien.
      Så er der navnlig fremtiden (læs: alderdommen) at tænke på. I vores villahave vil vi have træer og buske, lidt græs og nogle dejlige terrasser rundt om huset. Når vi bliver gamle kan en knægt slå græsset og vi kan tulle rundt og vande potter på terrasserne.
      Eller: det bliver for meget med haven og huset, så vi flytter i lejlighed i byen og tuller over i kolonien, når vi trænger til luft.

      Kunne være sjovt at høre hvorfor du er i gang med have nr. 2.
      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Mon jeg svarer det rigtige sted denne gang:
      Tak for svar Ulla. Ja jeg kan se, der er god ide med begge haver. Jeg har spekuleret på, om det kunne virke frustrerende at dele sig over 2 steder.
      Det er en længere historie, hvorfor mine tanker og energi begynder at flytte sig til have nr. 2. Kort kan jeg sige, der de sidste 2 år, har været meget dårlig energi i landsbyen, hvor min have ligger. Huse bliver købt op af et usympatisk menneske, som jeg så desværre har fået som grundejer på 3 sider. Da jeg så nu har fået et fantastisk tilbud om have, jord og hus i Mols Bjerge med udsigt og vidder, er der vist ikke så meget at betænke sig på. Min have her er jo noget indeklemt. Jeg kan beholde min have her. Skulle jeg en dag beslutte mig til at sælge, bliver det bestemt aldrig til opkøberen!

      Slet
    4. Lyder ganske rædselsfuldt, at en enkelt person kan lægge sin klamme hånd på en hel landsby, og jeg føler med dig.
      En eller to - man kan vist altid finde gode grunde for det man vælger. Jeg håber du finder din vej og får sjælefreden tilbage i haven.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Gillar din koloni och alla projekt ni gör där. Vilken lyx att ha en helt orörd bädd på våren och sedan se allt som hinner växa till på en säsong. Helt fantastiskt.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Det er et stort privilegium.
      Jeg følger din blog og beundrer mange af dine projekter. Du har sandelig også gang i mange kreative tiltag, og hvor er du dygtig.

      Rigtig god arbejdslyst i din have!
      Ulla

      Slet
  8. Sjovt med sådan nogle "før- og efterbilleder" - jeg elsker at se sådan nogle :)

    Det ser fantastisk flot og frodigt ud langs jeres fine sti- virkelig smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Langs kanten af haven forsøger jeg en kombination af ukrudt, stauder og buske - altså ikke et bed, men en vildsom bevoksning. Det er en svær balanceakt, som lykkes ind imellem.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet