Farvel til atten - vi letter på hatten!

Det er snart længe siden kolonihaven havde min opmærksomhed, og jeg har næsten ikke taget billeder der siden oktober, men det er vel i orden at en kolonihave ligger stille i de kolde måneder.

Til gengæld har jeg jamret nok over det knastørre 2018 i årets løb, så nu vil jeg finde de pæne billeder og de gode oplevelser frem fra dette herrens år, og glæde mig til et nyt og spændende år i kolonien.

I februar var der gode dage med rimfrost

- og vi brugte en lille uges ferie på at snedkerere på det indvendige af huset.

Marts bragte vinter med snemængder man ikke har set i årevis.

I haven satte solsorten spor mellem småbuske og stauder på jagt efter noget spiseligt, mens en smule sne føg ind i skuret og satte pulverkaffen på køl.

April bragte varme og haven stod fersk og fejet, klar og åben til en ny vækstsæson.

Herlige løgvækster myldrede frem

- og vi fik spredt champignon-muld i køkkenhaven.

Som foråret skred frem kom der styr på køkkenbedene, som blev gravet igennem og tilsået, mens resten af haven blev grønnere dag for dag.

De sene løg springer også ud i flot solskinsvejr, som bare var en nydelse på dette tidspunkt.

Samtidig med haven sprang havelågen ud i grønt, mens det indre af huset blev malet hvidt fra top til tå.

Alt hvad der kan blomstre er igang her i juni, og det varme vejr indbyder til at få malet glasdøren og få den sidste hvide liste på plads. Det begynder at ligne...

 

I køkkenhaven er der vekslende succes - som sædvanlig - men majs og bønner har det godt og vi vander alt hvad vi kan.

Brombær i højsommeren er ikke normalt

- og det er ved at gå op for mig at det alt i alt er et ret unormalt år. Imponerende så godt den japanske løn klarer forholdene.

I juli bliver kaffestuen færdig. Alle de hæklede puder, det tulipanblomstrede betræk og de gamle dåser kommer på plads sammen med kaffekopperne - og det er en dejlig dag!

Når man sådan gennemgår årets billeder får man heldigvis øje på de gode sider af 2018. Lidt fremskridt kan vi godt prale af, selvom det var et år med forhindringer.

Her i september har vi fået lidt regn, og alt hvad der kan og vil gro bliver hilst velkomment. Det ligner kaos, men det er ok, for jeg er bare så glad for at haven grønnes igen.

Da det nu er muligt at få en spade i jorden, går vi løs på endnu et afsnit af haven, et mørkt og vedben-overgroet hjørne, som peppes op med gulbladede buske, stedsegrønne bregner og jødekirsebær.

I den blandede randbeplantning sætter vi stadig stauder og buske ud, når der er overskud andre steder.

Et super år for vin! Vi kan faktisk nyde nogle druer uden munden rimper helt sammen og de stakkels gamle bregner sætter nye skud.

Selv høstanemonerne tager sig sammen og leverer en behersket blomstring.

En blanding af 3 forskellige grøngødningsplanter overtager de tomme bede i køkkenhaven i løbet af efteråret. Nu har vi bare porrerne og bladbederne tilbage mens de få spiselige gulerødder høstes.

Aspargesbedet står faktisk i sit flotteste skrud nu, og her har vi haft en god høst af grønne lækre asparges før Skt. Hans og dernæst en jævn strøm af dejlige blåbær.

Det er ved at være tid at lukke ned i kolonien, så vi giver ukrudtet en overhaling. I oktober lukkes der for vandet i foreningen, og så må man klare sig uden kaffe og uden toilet. Det sætter en helt naturlig begrænsning på hvor længe vi har lyst til at være der. I øvrigt skal man jo arbejde sig varm nu...

Et smukt efterår blev det! Med farver på løv og sene blomster kom sæsonen i mål

- og som jeg ser det nu i bakspejlet, var både forår og høst i og for sig meget vellykkede.

Og her i decembers sidste dage ser her sådan ud.

Huset fungerer som jeg havde forventet, og kan vel komme igennem vinteren med tagrender forbundet til det nye dræn uden at stå og soppe i vand.

Haven ligger i dvale - undtagen rapgræsset som altid vokser. Jødekirsebærrene har nu kun farve på selve bærret, mens frøhylsteret er ribbet for den flotte orange farve og de sidste pralbønner rasler svagt i en smule vind.

Men hey hey hey! Der er jo store knopper i ribsbusken

- og grøngødningen står grøn endnu.

Dagen er allerede 5 minutter længere og det nye år ligger lige om hjørnet med håb og udfordringer.

Rigtig godt nytår!