Lige nu er det som om jeg slet ikke kan følge med, og det på trods af jeg bor i den tørre ende af landet, hvor vi er oppe omkring 8-10 på tørkeindekset. Bare det at holde græsset nede tager tid, og ukrudtet er heller ikke ligefrem blevet skræmt til døde endnu... Nej, det er bare den årstid hvor alle planter har vanvittig travlt, så vi deler fælles vilkår, men jeg føler overmagten:-) Måske synes planterne de skal skynde sig at sætte afkom i verden inden de dør af tørst, og har derfor ekstra travlt i år - eller også er jeg bare ved at blive gammel:-)
Jeg er tilfreds med disse to ret nye planter i haven. Øverst bispehue Amber Queen, som jeg fik reddet ud af ukrudtet og anbragt ved det nye vandhul i skyggen. Den er begyndt at blomstre i år, og det er Amsonia også, selvom den blev reddet ud af skyggen og sat i solen, hvor tørken tilsyneladende ikke forstyrrer den voldsomt.
Et område som virkeligt leverer i maj/juni er det lille 'bænkebed' med citrontimian, dværgsyren og græsser. Det står som et lysende felt i lilla, og når man sidder på bænken står duften omkring én som en salig pause fra alt det grønne.
Et område som virkeligt leverer i maj/juni er det lille 'bænkebed' med citrontimian, dværgsyren og græsser. Det står som et lysende felt i lilla, og når man sidder på bænken står duften omkring én som en salig pause fra alt det grønne.
Bunddække er en af mine kæpheste, og uden dem kunne jorden slet ikke holde på fugten, men når det kommer til kantplanter er det ikke helt ligegyldigt hvilke jeg vælger. Jeg sætter kun det gode japanske skovgræs langs flisekanter, da det ellers bliver kørt over af græsslåmaskinen, og jeg har fundet ud af at pudenellike, som ellers er lav og vintergrøn og derfor godt egnet, blander sig med græsplænen på den mest irriterende måde, da nelliken har græslignende blade. Her er et område jeg har gravet op og genplantet for nylig, da det var gået helt galt, og græsset vandrede lige ind i bedet.


Alunrod og geranier fungerer bedre da de giver kontrast med deres bladformer og farver, og selv den lille skovmærke er fin, da det faktisk er den der invaderer plænen, og derfor kan klippes ned med maskinen hvor den forivrer sig.


Visse planter trives godt i det tørre solrige vejr. Silkepæonerne står med mange flere knopper end de plejer, mens bonderoserne virker noget trykkede af situationen.
Inde i skyggen blomstrer Viburnum mariesii og vortemælk som de skal, og bregner, bronzeblad og hosta lader sig heller ikke kyse - endnu. Jeg har haft et vældigt arbejde med at fjerne ukrudt her, og det pyntede!












