lørdag den 13. april 2019

Påskeøsten

Vi er ved at være trætte af den kolde vind som suser lige ind fra Østersøen, men den allerværste nattefrost skal man ind i landet for at finde, så vi burde ikke klage. Og der er da også meget at glædes over.


I bedet på skråningen herover plantede jeg en farvebælg sidste år. Ja, det var faktisk den der satte mig igang med overhovedet at grave ud til et bed, og den stod da også meget pænt uden at vokse væsentligt i den lange, tørre sommer. Så nu er jeg jo lidt spændt på om den stadig lever - og det gør den! Her helt til højre i billedet nedenunder er en flot lilla spire på vej. Jeg har faktisk talt 4 skud, hvilket allerede gør den til en succés i mine øjne.


Da først jeg var kommet igang med at lave bede blev der også tid til et pæonbed sidste efterår, og her fik vi samlet hvad haven indeholdt af bonderoser og silkepæoner. Siden kom der også et dejligt lille paradisæbletræ til, en Viburnum og en lille Cypres, og det står altsammen godt.


Trods kulden er der virkelig gang i bonderoserne, som har klaret flytningen fantastisk. Også Geranierne i kanten ser ud til at være levedygtige. Dem har jeg fået ved deling af nogle store planter i kolonihaven, så dette bed er en billig fornøjelse.


Og her er jeg så småt begyndt på et bed rundt om de 3 bærmispelbuske, men føj hvor er det svært at grave i dette fjerne hjørne af haven. Græstørven er tyk og fjedrende, og under jorden ligger tykke rødder fra naboens gamle æbletræer. Dette lille stykke gravearbejde gav anledning til et meget langt hvil på sofaen bagefter...


Hernede vil vi sætte stauder som salvie, margerit, knopurt, løvehale og valmue, altså robuste planter med små blomster som kan danne en mild overgang fra haven til markerne bagved. Når jeg har samlet flere kræfter skal den tredie busk inddrages i bedet.


Men jeg kan jo heller ikke undgå at bemærke sneen. Ja, det er altså ikke noget stort problem med de par centimeter vi får ind imellem, det er mere det at det føles som om det er den forkerte årstid til den slags pjat.


Vi vil meget hellere se Ribes busken i fuld eftermiddagssol med lyden af brummende humlebier, som det heldigvis også sker på de gode dage.



13 kommentarer:

  1. Ja den sne kan vi godt undvære, det er som at arbejde om vinteren.
    Jeg fik en farvebælg foræret sidste efterår, jeg er spændt på om der er liv i den, sidst jeg kiggede var der ikke.
    Hilsen og god nat
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber da du også får liv i din farvebælg. Min gav ingen blomster det første år, så det håber jeg jo på at se i år. Men lad os se hvilket vejrlig vi får. Man føler sig ikke sikker på noget som helst efterhånden.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Usj, snø bør komme om vinteren og ikke om våren! Vinden må gjerne slutte og bli varmere. Å lage nye bed er veldig tungt ja. Da er det godt å vile på sofaen etterpå :)
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du ret i, men vi har ikke rigtig fået sne i år, så nu håber jeg på dette er de sidste krampetrækninger af vinteren. Egentlig var jeg indstillet på forår...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla
    Det er noget af en hård omgang med det mye bed, men det bliver godt med en blød overgang til markerne. Godt tænkt med de små blomster.
    Her er det bare koldt uden sne, men nu begynder selv jeg at blive utålmodig. Skiftevis 18 varmegrader og frost er IKKE ok.
    God søndag - du skal jo nok ud med spaden ;-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Her har vi ikke været oppe på 18 grader. Det forhindrer den stadige østenvind, men vi dog været tocifrede, og det må vi gerne blive snart igen. Sneen ligger ikke længe ad gangen og her for tiden er vi nærmest sat i køleskab, med 4 grader døgnet rundt - og blæst. Puh-ha, det føles koldt!
      I dag holder jeg helt fri fra haven og nyder at pynte op til påske. Lidt fred ovenpå anstrengelserne er godt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!

    Snart har du ingen gräsmatta kvar (smile) men det är väl bara som det skall vara. Fint och genomtänkt med planteringarna och de valda växterna. Vi är ganska vana vid här längre norrut att det faller snö på våren men nu har vi haft det väldigt kallt på nätterna. Växterna hukar sig i kylan - 8 grader härom morgonen men nu skall det visst bli varmare.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det virker som om al vækst er stoppet og planterne gået i koma, hvilket sikkert er det klogeste de kan gøre. Til gengæld ser det ikke ud som om der er nogen skader, og det jo fint.
      Håber påsken bliver lidt varmere så vi kan komme i skoven og plukke anemoner!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla

    Jeg tror nu ikke dette vejr er så usædvanligt - det er nok mere den varme optakt der har forvænt os.
    Super med det nye bed, Man sover så godt!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret. Her havde vi så vidt jeg husker en lun periode i februar og igen i marts, men sne har vi ikke set meget til i år, så nu får vi altså lidt drys fra store sorte bygeskyer.
      Oh yes! Jeg sover ganske udmærket, men kan da mærke jeg ikke er nogen årsunge længere.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Vi har heller ikke haft de helt lave temperaturer, men alligevel har kulden sat en stopper for væksten af mange ting.
    Spændende med nye bede, Farvebælg er så flot en plante.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  7. Det virker som om foråret har taget en time out, men i påskedagene får vi måske over 10 grader, så det glæder jeg mig til. Håber du også får lidt lune dage snart.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  8. Det lyder spændende med det bed, der skal danne overgang mellem haven og markerne. Det er en god ide med de små blomster. Margerit og valmue vokser formentlig også ude på markerne, og løvehale og salvie er jo ret “neutrale” og passer ind de fleste steder. Men pyha et arbejde det må være at grave i græstørvene.

    Hilsen Elna

    SvarSlet