onsdag den 12. juni 2019

Sommerens lyksaligheder


Det er blomstringens højdepunkt i kolonihaven her i juni, hvor de gamle stauder er på toppen. Den blå Geranium med store blomster er så smuk og blomstrer kun kort tid, så den skal nydes ind imellem regn, tordenbyger, tåge og blæst. 
 

Disse to klassikere har en længere blomstring og kan også komme igen efter en nedklipning. De sår sig villigt overalt.



Men de fleste af disse store kupler af frodige Geranier er nu nogle som jeg har anbragt, og de klæder de lyserøde klokkebuske fint.

 
Hækken er blevet klippet og den pilebladede pære har fået en ordentlig studsning.


Asparges har der været mange af, men her på det sidste har vi ikke været så flittige til at høste, så nogle af dem får nu lov til at skyde i vejret. Snart skal de fredes allesammen. I midten af bedet står en helt utrolig mængde små røde Amarant-spirer. Jeg lod planterne ligge her sidste år da de var færdige, og de har smidt tusindvis af frø, så nu gælder det om at tynde ud igen og igen indtil mængden er passende.


Det gror så det knager og tiden løber hurtigt for os, så vi rubber neglene med ukrudtsbekæmpelse og beskæring hver gang vi er i haven. Regn har vi fået masser af, men de varme dage lader vente på sig, og det er måske meget godt.


Der venter en god brombærhøst hvis man skal dømme efter mængden af blomster, og humlebierne er heldigvis godt igang overalt.


Her er dog en enkelt som tager sig en lille lur mageligt henslængt mellem to purløgblomster. Den lille lur virker som en god idé og måske én man burde tage til efterretning...




17 kommentarer:

  1. Ja det kan være nødvendigt med en lille lur, når ukrudtet gror som betalt og man har problemer med at holde det nede. Amarant så jeg gerne i min have, men de kommer desværre ikke igen, de er ellers flotte. Til gengæld har jeg mange forskellige storkenæb, som har blandet sig selv, de er egentlig ret flotte, men der er for mange af dem, og de bliver for høje.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er og bliver håbløst at holde den fine balance mellem det vilde og det kultiverede, for det vilde man egentlig nyder den ene uge er bare blevet for meget den næste. Eneste løsning er at tillade sig selv frihed til at nyde denne overflod, men det er jeg ikke god til.
      Måske har du nogle helt specielle geranier som kun findes i din have. Det er da en spøjs tanke!
      Mine amaranter har altid stået i bede, så de har villigt sået sig i den bare jord. I din have er der måske slet ikke plads til selv det mindste amarantfrø, mens jeg nærmest betragter dem som ukrudt. Og sådan er der ikke to haver eller haveejere der er ens...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla. Hvor ser det godt ud i jeres kolonihave. Billede fem ser godt ud. Jeg er temmelig træt af de storkenæb, som sår sig selv overalt. Jeg burde vist også klippe vores pilebladet pæretræer, men er det et godt tidspunkt nu? Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen mange tak! I sandhedens interesse vender jeg altid kameraet mod det mest præsentable:) Billede 5 er vist også det bedste, selvom det viser kanten af haven, som er ét sammensurium af græs, snerler, stauder, buske og krydderurter - men på afstand ser det helt romantisk ud.
      Jeg klipper når der er behov, og her i vækstperioden heler sårene godt. Jeg ville dog ikke klippe lige midt i blomstringen, for man skulle jo nødig gå glip af noget.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Flot sti - der er meget, der skal beskæres i år, synes jeg. Jeg er på det hold, hvor storkenæbbene sår sig lige tilpas meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gror jo fantastisk, og navnlig sammenlignet med sidste år.
      Stien er det eneste rolige element i en lille have med alt for mange elementer, og den fungerer godt når den er ny-skuffet.
      - Og bliver vi nogensinde tilfredse? Der er altid noget der er for lidt af og noget der er for meget af, men det er måske det der driver os fremad; drømmen om det perfekte.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla

    Ja, sikken det gror, alting skyder i højden i år.
    Oh heldigvis da også de ønskede - Geranium er nu flotte!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan ser jeg også på det. Og jeg vil meget hellere leve i denne vildtvoksende overflod, end den støvede og skrantende overskuelighed sidste år.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Ljuvliga bilder av lika ljuvliga blommor :) Ja tänk vilken vacker tid vi har nu...
    Sommarkram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg nyder også denne tid hvor det hele er frisk og frodigt.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Så flott det ser ut i kolonihagen deres! Geranium er så fine, men de frør seg så mye hvis en ikke passer på de. Jeg har kun fire og de klarer jeg sånn nogenlunde å holde øye med :)
    Humlen gjorde noe fornuftig der!

    SvarSlet
    Svar
    1. 4 geranier burde være til at overse, men man skal aldrig sige aldrig, når det gælder netop dem. Humlen er nok den mest fornuftige alt i alt. Jeg ville ønske jeg var lige så fornuftig.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Er der andre en den bølgekronede storkenæb der kan selvså? Bare de ville i min have, men der er simpelt hen for tæt til ret meget selvsår sig. Kun ude i sten kanten finder jeg en gang imellem guld. Digitalis og forglemmiej fks. fisker jeg frem i gårdhaven og grusgangene. Ellers må jeg så dem i bakker og det er ikke altid jeg får gjort det i tide.
    Den brumbasse har da fundet sig en god madras. hihi
    hilsner gunvor

    SvarSlet
  8. Jeg tror de fire geranier jeg har alle selvsår, men det kan godt være det kræver lidt bar jord. Nogle af mine bedste planter er lirket ud af revner og sprækker mellem sten og fliser, og det anser jeg for en udmærket måde at få flere på - uden nogen indsats fra min side.
    Jeg tror brumbasser er meget kloge, selvom man aldrig kan vide hvad bier tænker, som Peter Plys siger. Måske man skulle finde sin egen madras?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  9. Dejlige billeder fra kolonihaven. Jeg synes, der er så meget gammeldags kolonihavestemning over jeres valg af blomster og havens grundplan med det runde bed. Den blå geranium ligner en, som vi altid har haft i haven. Jeg kender ikke navnet på den, men jeg synes, den er så smuk - så må jeg jo tage med, at den ikke blomstrer i så lang tid.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  10. Det skyldes nok især at vi er kørt videre med de blomster der stod i haven da vi overtog, og haveforeningen er omkring 70 år gammel, så der er sikkert meget af det oprindelige iblandt. Man kan sige det er den nemme måde at lave have på (og billigt), for det der har overlevet i så mange år må være nemt at dyrke lige netop her. - Men selvfølgelig har vi flyttet det meste rundt.
    Jeg ser også denne blå geranium i gamle haver lige netop nu. Den vælter i regn og blæst, men er alligevel driftsikker - og sikken en skøn farve!
    Hurra for de gode gamle dage!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  11. Hej Ulla!
    Vackra bilder från kolonin. Geranium är så tacksamma växter, blommar fint och länge. Har dem gärna i min trädgård.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet