mandag den 21. september 2020

På vej

For et år siden begyndte jeg så småt at tænke på at starte et stort bed i denne solbeskinnede side af haven, hvor der er plads nok. Jeg havde allerede nogle idéer, men da haveslangen kom ud på plænen blev det mere konkret. 


Indkøb af et paradisæbletræ og forskellige buske med gode farver blev indledningen til et bed, som nok vil komme til at beskæftige mig fremover. I november 2019 var jeg nået så langt som på billedet herunder.


I marts i år, mens det stadig var koldt om fingrene, gravede vi videre på solbedet og fik plantet et rønnebærtræ, en Sorbus Dodong, som var en tynd pind på halvanden meter. Den skulle jo have lidt selskab, og det blev i første omgang en Thuja og andre buske fra lageret, suppleret med en lav kulsukker som bunddække. 

I den anden ende af bedet satte jeg nogle buksbom og en stedsegrøn Viburnum.


Senere kom der mere til, blandt andet 3 orangerøde potentilbuske og nogle fine Skt. Hansurt. De høje røde Amarant er blevet bragt ud som frø i komposten, men de fylder mellemrummene på udmærket vis her mens det hele er så nyt.


I slutningen af august begyndte jeg på at flytte rundt på stauder og buske, og i forgrunden står nu nogle røde Skt. Hansurter, som har haft det virkelig svært i den glohede periode i starten af august. Bladene er helt brændt af på flere af dem, og jeg forsøger blot om de kan reddes igennem med vanding til næste år - ellers må de flyttes væk fra solen.

I resten af bedet rokerede jeg rundt på Hebe og kulsukker for at få fordelt planterne over et større areal, for nu var det tid til at udvide yderligere. 

Jeg har ikke indkøbt meget nyt, men brugt hvad der allerede var i haven og i krukker på terrassen. Lammeøre vokser jo hurtigt til og kan deles. Det er en meget velegnet staude her i solen med sine lådne, sølvgrå blade og solide rodnet. En del staudepotentiler med røde blomster og grågrønne blade kom også ned sammen med en lille blærenød-busk, som jeg såede sidste efterår. Citronmelisse kan nok også vokse her i solen, hvor den trækker en del insekter til. 

Et planteskolebesøg bragte en elefantgræs og et par kinesiske Skt. Hansurt med hjem. Det er planter jeg længe har ønsket mig at eje, og som jeg tror har en chance for at klare sig i sol og vind -

- ligesom endnu et par potentilbuske med orange blomster.


Nogle fine orangegule solbrud fra nabobedet, som er i gang med deres anden blomstring i år, blev delt og fordelt i de to bede. 



Nu nærmer de to bede sig så meget til hinanden at de gerne må have nogle fællestræk, og solbrud har vist sig at trives godt her i denne ende af haven. 


Der er mange planter der klarer sig ganske udmærket i solsiden. Paradisæbletræet, Professor Sprenger, er i gang med at farve sine mange små æbler orange - 

- og denne Chrysantemum trives også godt efter den er kommet ud af sin krukke i foråret.


I det smukke septembervejr stiger bedet frem af tågen, når morgensolen tager fat, og jeg er ganske fornøjet med resultatet indtil videre. Der er stadig udvidelser på vej så jeg glæder mig til at tilføje flere kvadratmeter og flere planter fremover. De næste udvidelser bliver nok i bredden.



September viser sig stadig fra sin pæne side med morgentåge og roligt vejr. Det er blevet koldere om natten, men dagene er stadig fine, når solen brænder tågen af. Jeg er vild med de smukke formiddage, hvor lyset filtreres gennem tågen og er mildt mod øjnene. - Og nu er det spindelvæv-tid for alvor! 






20 kommentarer:

  1. Så fine bilder du har tatt, Ulla! Spindelvevbildet som du har som header er veldig flott. Dine nye bed vokser og vokser, og snart har du ikke gress igjen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak bedene vokser ganske rigtigt, men det vare dog længe før græsset forsvinder helt:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. De to tågebilleder af bedene er utroligt vellykkede. Citronmelisse savner jeg lige pludseligt, nu du nævner den. I tidernes morgen brugte jeg den meget, når jeg skulle lave salatdressing, men i dag er den forsvundet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er bare så smukt at jeg ikke kan lade være med at tage billeder lige for tiden.
      Citronmelisse er en dejlig grøn plante, med god duft og selvom den blomstrer ganske diskret trækker den alligevel masser af insekter. I nabobedet har jeg en lyseblå bjergmynte som stadig blomstrer og trækker sommerfugle bl.a. Jeg bruger også melissen når jeg har glemt at købe citroner.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hvor er der sket meget i jeres have bare på det ene år, I er flittige, og det ser bestemt godt ud. Du er også god til at dele og bruge den samme staude i flere bede.
    Tågebillederne er flotte, det har jeg også prøvet, men jeg er ikke sikker på, at resultatet er lige så godt, jeg har vist ikke så meget kulørt som du, udover roserne selvfølgelig. Det får vi at se i næste indlæg, jeg har nemlig ikke set billederne endnu :) Her brænder solen desværre ikke disen af, så jeg er bange for, at det grå også fortsætter i dag.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også forbavset over hvor hurtigt det går. Jeg har jo vist det meste af dette indlæg tidligere, men pludselig slog det mig, at det nu er præcis et år siden jeg først satte spaden i jorden der, og det skulle lige fejres.
      Vores formiddage er så fine med tågen der letter ganske langsomt. Der er masser af tid til at tage billeder, og jeg kan ikke lade være:) Du viste for nylig dejlige tågebilleder fra morgenturen, som jeg nød meget.
      På en måde er tågen jo meget god når vi nu ikke får regn. I det mindste nedsætter den fordampningen.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Ja det har du ret i, nu lover de regn i næste uge, vi får se.

      Slet
  4. Ser ut som et spennende prosjekt, det er vel noe vi alltid må ha antagelig :) Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må vi! Projekter i haven giver masser af motion og giver samtidig kreative udfordringer - det kan vi slet ikke undvære:)

      Tak og hilsner herfra!
      Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla

    Godt at se de nye bede nu hvor planterne er vokset mere til. Fantastisk proces!
    Flotte billeder med tågen, det giver sin helt egen stemning!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en spændende proces, når man starter på et blankt lærred, og jeg er stadig forbavset over hvor hurtigt det går.
      Jeg er helt enig! Tågen er fantastisk at se på, og lyset bliver helt specielt.

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Det er vist et godt lager, I har. Det kan hurtigt blive dyrt at købe planter, så det er godt at have lidt at tage af. I er hele tiden i gang med at anlægge og udvide bede, og det ser ud til, at planterne hurtigt vokser til og dækker jorden. Må jeg spørge om, hvilket år I startede med at anlægge haven?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Lageret består jo bl.a. af planter fra krukker og baljer, hvor jeg oftest sætter flerårige stauder og buske, men jeg laver også stiklinger eller sår frø. Lige for tiden har jeg flere taks og buksbom på vej, plus en vintergrøn Viburnum, men også Skt.Hansurt - og 6 trælupiner fra Høneballehaven, så jeg lader ingen mulighed gå fra mig:)
      Ja, det er sjovt du spørger. De allerførste græstørv blev gravet op i april 2018, tro det om du vil. Indtil da bestod haven af en plæne med enkelte frugttræer, så her har vi været i gang i 2,5 år.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Dejligt med nyt bed :-) og så skønt at få plantet noget af lageret så det rigtig kan komme igang. Bedet ser godt ud.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal have mange tak!
      Jeg er faktisk godt tilfreds selv:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Ni har lyckats riktigt bra med både växtval och placering av växterna, ser så fint ut. Tack för tips om växter, skall ta med dem till min och dotterns planteringar. Lammöron har jag också delat, de växer till sig ganska snabbt. Idag skall jag försöka plantera nytt i min egen trädgård.
    Ha det fint /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika!
      Jeg tror du er lige så have-gal som mig, for jeg kan se du angriber både din egen og datterens have med stor energi og optimisme, og du opnår jo meget fine resultater, kan jeg se.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Det er da blevet et rigtigt fint bed. I havde nu også en stor græsplæne, så der var noget at tage af:)
    Ja, skønne september - det kan vi li'

    SvarSlet
    Svar
    1. - Det var en dejlige september og et herligt gensyn med sommervejret, men i dag er det næsten endnu bedre, for nu regner det!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Hej Ulla,
    Vilket jobb ni lagt ner och vad fint det blev. Härlig variation av både färger och former. Som ett smycke i gräsmattan!
    Allt gott. /Ulrika

    SvarSlet