Fliser i metermål

I efteråret 2016 overtog vi haven her hvor vi bor fra et par som ikke var haveinteresserede, så der var virkelig mulighed for at sætte sit eget præg på omgivelserne. Huset er omgivet af 3 terrasser og i vinklen mellem hus og carport ligger den største, som jeg gætter på er omkring 70 kvm. En stor beton ørken ret og slet, og resten af haven var græsplæne.

Eneste bevoksning var et lille bed for enden af carporten, hvor 2 klematis og en kraftig rød rose kæmpede for livet i næsten rent stabilgrus. Rosen, som havde store spidse torne, stod på hjørnet netop der hvor man går ind på terrassen udefra, så den var til fare for alle som skulle den vej. I den anden side af terrassen - ud mod haven - stod en vildtvoksende hæk af kirsebærlaurbær. 

I 2017 havde vi meget at gøre med huset, så jeg besluttede mig til kun at gøre lidt ved terrasserne. Resten af haven måtte vente. Allerede i dette år spirede idéer om at bryde den store flise-flade op ved at anbringe planter på midten, og langs husets høje sokkel begyndte jeg at samle potter med bladplanter, men der skulle gå endnu et år før det var tid til at komme videre.

I 2018 fik vi lavet den lange hylde, som ligger i skygge hele året undtagen et par uger omkring midsommer, så den blev indtaget af Hosta, bregner og græs.

I det lille bed med den stikkende rose blev der i stedet plantet 2 nye klematis.

I 2019 begyndte jeg at klippe lidt facon ind i laurbær-hækken, og det viste sig der stod 3 buske, som nu fik en kuplet form i flere højder. Det er en god 'windbreaker' ud mod haven, men i takt med havens anlæggelse blev det også godt at kunne se ud imellem buskene. Her det første år ser det mildt sagt mærkeligt ud men efterhånden fandt jeg en form der kunne bruges.

Vi skulle helt hen i 2020 før vi endelig fik brudt den store terrasse op med et 'stenbed' i midten. En stor del af efteråret gik med anlæg af nye fliser i kanten og natursten i midten.
   Her er vi i 2021 og har fået anbragt en stor kompostbeholder med græs i den ene ende. I den anden ende står en gulbladet tretorn, som med tiden var tænkt som en slags parasol med dens lette fine løv.

Og så er jeg nået frem til nutiden, hvor vi er blevet ret tilfredse med terrassen, men ikke med den gule tretorn. Den vokser nedad i stedet for opad, og kan kun brugs som parasol over fødderne, så den må væk og erstattes af noget andet. 

Til gengæld har en selvsået hyld slået sig ned ved siden af lågen og skaber hygge og tag over indgangen fra carporten, og de nye klematis klatrer gerne op i hyldens grene. Vi er så glade for fuglene i haven at vi har sat et par nye fuglekasser op i år. De er beregnet til mejsefamilier, men er endnu ikke taget i brug som den gamle kasse, der hvert år huser et par skovspurve - men det kommer nok.

Under hyld og klematis vokser taks og masser af krydderurter, som trives godt i den dårlige jord, og i stenbedet har trædebregner fået fat mellem naturstenene, hvor de giver lidt grønt midt i betonen.

Laurbær-hækken er nu blevet til 3 kupler. Den inderste mod ligusterhækken er delt på midten og danner krone et stykke oppe. Den skal jeg snart i gang med at forme. Fra bænken har man et godt kig ned i haven og ud til marken bagved.

Jeg overvejer for tiden hvilket træ vi skal vælge i stedet for tretornen,

men skygge-hylden er kommet for at blive. Den fungerer præcis som jeg havde drømt om.

7 år er gået siden jeg besluttede mig for at starte med terrasserne:-) 7 år går forbavsende hurtigt, når der også er andet at se til, og det fortæller mig blot at den gamle sandhed om at 'haver bliver man aldrig færdig med' stadig står ved magt. Det er jo også skønt at kunne blive ved med den kreative proces mange år ud i fremtiden!