Sommeren er gået...

Så er det september, og sommeren er forbi. September er nok min yndlingsmåned og foreløbig har den ikke skuffet. Himlen er ofte klar og lyseblå, og vi er blevet lovet en varm uge med sol, så jeg er helt optimistisk.

Jeg har kigget på billeder fra denne sommer og prøvet at samle de bedste. Haven har klaret sig igennem trods en meget tør start. April gav 32 mm og maj bare 6, så vi gik ind i sommermånederne med et mærkbart underskud. Hele juni spejdede vi efter regnen, men juni gav blot 7 mm, og på et tidspunkt fik vi oven i købet vandings-forbud. Det var hårdt for mange planter.

Når man kigger på juni-billeder ser de ikke så tossede ud, og både de blomstrende buske og den røde pelargonie er nærmest i topform. Særligt fin blev trælupinen, som slet ikke blev vandet, men blot struttede af smukke duftende blomster i lang tid. Jeg holder så meget af hylden, så den måtte med på et billede, men blomsterklaserne var mindre end de plejer og blomstringen hurtigt overstået. I haven blev græsset gult og honningurt dominerede det nye sommerblomst-bed.

Juli blev et vendepunkt, og måneden gav 104 mm regn. Der gik dog et godt stykke tid før effekten viste sig, for de første byger var så små at vandet ikke nåede rigtigt ned i jorden, men mod månedens slutning begyndte det at virke.
   Den nye krydderurt, løvstikke, skyndte sig i vejret og satte mange blomster, men ikke mange blade, til gengæld fik vi for første gang mange flotte og søde kirsebær, og det var dejligt! Den røde hasselbusk fik knaldrøde nødder, som vi glæder os til at smage, og i sommerblomstbedet var det tid for tagetes og morgenfruer, så her var det også de varme farver der tog over. Juli var ellers ikke en varm måned, men faktisk bare ustabil med torden og bygevejr.

August har givet 122 mm regn, og nu er alting godt gennemvandet. Det grønne blev meget mere grønt, og græsplænen vokser, så det næsten kan høres. 

   I sommerblomstbedet var jeg så glad og stolt over de røde løvemund og orange stolte kavalerer. Planterne væltede rundt blandt hinanden og krævede udtynding, og mange store buketter blev båret ind i stuen. Jeg har ryddet valmuer og honningurt af vejen og sået lidt nyt i de tomme felter. Der er en del arbejde med sådan en masse sommerblomster!

   I skyggebedet knoklede jeg med guldnælderne, der har bredt sig overalt, men nu hvor væksten aftager ser haven ret ordentlig ud igen. Solbedet er stadig ikke helt hvad jeg havde håbet. Her må jeg virkelig satse på det tørke-tålende fremover. I år har lammeøre praktisk talt ikke blomstret, og så er det tørt! Matrem og høstanemoner er introduceret i dette bed og har klaret sig rimeligt, men solbrud kommer ikke ud af stedet. 

I skrivende stund står sankthansurterne og rødmer, mens tæppepileurt og asters blomstrer på livet løs. Jeg har erkendt at kulørte sommerblomstbede nok ikke lige er min stil, men har været rigtig glad for at få den erfaring med mig. Det store kulørte bed bliver staude- og græsbed i løbet af det næste årstid, og det glæder jeg mig meget til at komme i gang med.

   Sommerens dejligste buket blev denne, som er i god overensstemmelse med min farvesans. Her har jeg valgt de gule sommerblomster sammen med Hostas blå klokker og bjergmynte, fennikel og blade af gul kornel.

Haven har klaret endnu en sommer, og vi er glade for alt der lykkes.