I forrige indlæg fortalte jeg om første etape af arbejdet med det nye bed i haven - græsbedet.
Jeg har arbejdet i flere dage for at komme videre og her har jeg plantet en bunke 'diverser' ind imellem de 3 store græsser. Her er staudesalvie, margeritter og løvehaler, men også masser af løvefod, perikon og bjergmynte. Alle disse planter kommer fra havens andre bede og skal graves op, deles og renses for ukrudt, så det tager sin tid.
Her er starten gået til anden etape, og endnu et stykke sommerblomster er ryddet, jorden gennemgravet og der er tilført frisk jord på toppen. Så er jeg klar til at få endnu et par nye græsser i jorden, denne gang 2 elefantgræsser - Miscanthus sinensis Maleparthus - med røde toppe her i september.
Der står en stol ved siden af bedet så jeg kan sidde ned og hvile mig lidt undervejs. Her er det blevet fyraften og det sene sollys sætter liv i de svajende strå og de fine blade på fennikel.
Her er det tredie etape det gælder, og nu er der kun et par meter sommerblomster tilbage alt i alt.
2 blå præriegræsser med et forfærdeligt navn(!) er plantet og så har jeg ikke flere nye græsser der skal i jorden. Man anbefaler ikke at sætte græsser om efteråret, da de dårligt kan nå at få fat med rødderne, men jeg håber det sommerlige septembervejr kan hjælpe dem på vej, og har netop skyndt mig af samme grund. Jeg mangler stadig stauder i hullerne, men det skal nok komme.
2 blå præriegræsser med et forfærdeligt navn(!) er plantet og så har jeg ikke flere nye græsser der skal i jorden. Man anbefaler ikke at sætte græsser om efteråret, da de dårligt kan nå at få fat med rødderne, men jeg håber det sommerlige septembervejr kan hjælpe dem på vej, og har netop skyndt mig af samme grund. Jeg mangler stadig stauder i hullerne, men det skal nok komme.
Foreløbig har jeg sat Elnas raketblomst, og den dyrt indkøbte Amsonia (med de fine gule blade) er blevet delt i 2. Så kom prisen også ned på et mere acceptabelt niveau:-)
De nye græsser syner ikke af noget endnu, men her er en Maleparthus vi har haft i 2 år, og den kan give et fingerpeg om hvordan det nye bed vil se ud om et par år.
Blandt 'diverserne' lige nu hører denne skønne smørgule daglilje, som ikke har haft mod på at blomstre i sommer (det var nok for tørt) men heldigvis når den da lige et par dejlige blomster her på falderebet.
Spisekastanjerne er blevet enorme mens jeg har gået med snuden i mulden, og trods de djævelske torne er en lille mariehøne her kravlet til vejrs og solbader på fakir-madrassen. Det er nok den der har været en tur hos Vor Herre og bede om godt plante-vejr!
Resten af haven har måttet passe sig selv, mens det nye græsbed tog form, og nu skal jeg da love for græsplænen trænger til at blive klippet! Det er en græsselig tid...
Det har været det perfekte vejr til den form for haveaktiviteter, du har haft gang i. Græsbedet begynder allerede at se beboet ud, og græsserne gør sig godt i den lave eftermiddagssol. Amsonia i forskellige varianter er en rigtig fin staude, som bruges alt for lidt. Foruden efterårsfarverne har de smukke, blå blomster tidligere på sæsonen.
SvarSletSå sandt, så sandt - og det perfekte vejr måtte udnyttes. Nu kan resten komme henad vejen - efteråret er jo dårligt begyndt, så der burde være tid nok. Amsonia har jeg set hos Piet Oudolf, og faldt for dens forskellige udtryk igennem sæsonen. Den burde nok være mere almindelig, men prisen alene er vel nok til at holde mange væk. Den skal nok blive mere kendt før den bliver produceret i store mængder, og dermed billigere. jeg glæder mig til at se den folde sig ud næste år!
SletHilsner og tak Marie!
Ulla
Det blir så fint med alle dine gress, Ulla. Det som heter Maleparthus er så vakkert, og du er så heldig som kan dyrke det hos deg. Det selges veldig lite gress i hagesenterene her, for de overlever dessverre ikke. Hvilken plante er det blå præriegress med det forferdelige navn?
SvarSletHer har det vært både torden og regn på en gan, og jeg har blitt dyvåt allerede en gang i dag. Kan jeg få sende deg litt regn? ;-)
Regnværshilsen fra Marit
Jeg kan tænke mig det er lidt besværligt med de eksotiske græsser hos dig. Denne præriegræs, som hedder Schizachyrium scoparium Blue Heaven, skulle kunne klare tørke og masser af sol, så den skal nok få det godt, hvis dette vejr fortsætter:-) Den er blå om sommeren og bliver rød-violet om efteråret, så der er noget at glæde sig til.
SletJa tak! - meget gerne Marit. Her er der knas-tørt 5 cm nede i jorden, og vi trænger virkelig til en ordentlig omgang!
Mange hilsner fra Ulla
Hihi ja et godt udtryk, græsselig tid. Gemalen piber osse over han skal slå græs endnu.
SvarSletMen dine græsser ser flotte ud. Krydser fingrer for de sætter sig fast og overvinterer. Men med det vejr så mon ikke.
Jeg ville være "knust" hvis jeg skulle rydde sommerblomster så flotte. Tappert af dig, du kan.
hilsner Gunvor
Jamen græsset skal vel slås til vi når jul med dette vejrlig Gunvor, så du må heppe lidt på din græsmand! Da jeg fjernede alle disse sommerblomster føltes det som overlagt mord. Eneste trøst er at der (forhåbentlig) kommer noget der er bedre:-)
SletHilsner og tak fra Ulla
Ja, se bare hvor fint gressaksene fanger lyset!
SvarSlet/Irene
Ja, det er så smukt!
SletHilsner og tak fra Ulla
Ja og du får næsten græs på hjernen ;) Det bliver uden tvivl godt, inden du ser dig til, skal du til at dele dem, det er også hårdt arbejde. Du går grundigt til værks og arbejder hårdt, godt du har en stol, så du kan hvile dig ind i mellem.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Ja, jeg har haft græs på hjernen den seneste måned - alene det at vælge de sorter der skulle indkøbes! På Overdam planteskole står der flotte græsser som ikke har været delt i 30 år, så jeg gør mig ikke alverdens bekymringer om det. Lad os se hvad der sker. Stole er en virkelig god opfindelse, når man trænger til at sidde ned og få pusten - og et overblik - og det har jeg virkelig haft brug for! Det handler jo nok så meget om alle de andre planter som skal gøre græsset selskab.
SletKnus fra Ulla
Jeg tror, at mit problem med græsser, der skulle deles, var at jeg havde sat dem sammen med rhododendron, løvfældende, så græsset bredte sig for meget, forkert planlægning de skal stå sammen med stauder.
SletKnus og held og lykke med dine.
Hej Ulla!
SvarSletDet ser gräsligt snyggt ut redan. Det kommer att bli riktigt bra. Så fint väder för trädgårdsprojekt också. Vi har haft ett fint väder idag , så det blev en del planteringar gjorda, också här. Din Malepartus är mycket snygg. Jag skulle gärna ha stora gräs men vet inte riktigt om de trivs. Har provat några gånger med dåligt resultat.
Hälsningar Marika
Ja, gräsligt snygt:-) Tak Marika! Det gode vejr har været en stor hjælp, og nu går jeg bare og venter på regn (som sædvanlig). Der burde vel findes græsser som kan tåle dit klima, og hvis du har svært ved at finde en måde at bruge dem på, kan de sagtens stå helt alene midt i plænen eller ved et hushjørne. Så er de jo nemme at fjerne igen hvis de ikke trives. Jeg tror du skal finde et sted med megen sol/lys, så skal det nok gå.
SletHilsner fra Ulla
Det har været et stort arbejde at lave dit nye græsbed, men det må også have været spændende - både i planlægningsfasen og efterhånden som arbejdet skred frem, og du kunne begynde at se resultatet. Og så indbefattede det jo også en tur til Overdam. Du har fyldt godt op med stauder, så allerede til næste år vil bedet blive tæt og frodigt. Et sommerblomstbed er smukt, mens planterne står i fuldt flor, men den største del af året er der desværre ikke så meget at kikke på. Dit nye bed, vil derimod være smuk året rundt. Og så vil det komme til at harmonere godt med havens øvrige bede.
SvarSletHilsen Elna
Hilsen Elna
Det er godt du kan se idéen Elna! Jeg har selvfølgelig selv store forventninger til næste år, og næste osv.:-) Jeg har hygget mig med både planlægning, indkøb og plantning, men pludselig kom virkeligheden i vejen da min gamle far faldt og brækkede lårbenet, og det er derfor jeg ikke har fået svaret her på det sidste.
SletHilsner og tak fra Ulla
Så fint gress Maleparthus er, har aldri sett det før. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg
SvarSletMaleparthus er en meget smuk græs - en slags elefantgræs i en overkommelig størrelse. Den er særlig fin når den blomstrer om efteråret.
SletHilsner fra Ulla
Ja det er hårdt arbejde, men også meget spændende. Herligt med et bar stykke jord og masse af ideer. Det lyder rigtig godt med de stauder du har sat mellem de forskellige græsser. Der bliver nogle gode kombinationer. Det bliver spændende at se resultatet til forår. WOW! Sikke en flot buket. Når sommerblomsterne skulle vige pladsen så er det bare skønt at kunne smovse i smukke farver til stuen.
SvarSletMange tak Sydney! Undskyld jeg ikke har fået svaret dig, men jeg har meget at se til med min gamle far for tiden, så jeg er faldet lidt ud af bloggen:-)
SletHilsner fra Ulla
Dina planteringar kommer att bli så fina med alla gräs och perenner där emellan. Det är sant att (det sägs att) man inte ska plantera gräs på hösten men jag har gjort det många gånger och lyckats bra. Har man som du stora gräs med vippor så får man ju se hur vackert det kommer bli redan när man planterar och det hjälper med placeringen. Sen är det också en lyx att kunna "växt-shoppa" i den egna trädgården :)
SvarSletAllt gott! Ulrika
Ja, jeg tænker også at det nok skal gå Ulrika, for vi har jo haft varmt vejr hele efteråret. Jeg håber man kan se idéen med græsbedet allerede næste år - og glæder mig. Genbrug af planter fra haven er som regel min fremgangsmåde, når der skal laves nyt, og det sikrer mig planter som er gratis og som i forvejen trives her. 2 gode grunde!
SletHilsner og tak fra Ulla