I går var vi helt klar fra morgenstunden til at tage på marked i Folkeparken på Jungshoved. Trailer og bil var pakket med planter, borde, stole, skilte og en stor parasol, samt alt det løse jeg kunne forestille mig at få brug for. Det sidste inkluderede tøjklemmer, gaffatape, sakse, poser og naturligvis kaffe!

Vi kunne køre ind på pladsen med traileren - bare bilen blev kørt ud igen, så den ikke stod og fyldte op. Til den ene side var folk ved at sætte en pavillon op til sæbe-salg, på den anden side havde vi en keramiker, og overfor os en del forlystelser til børn, så der var stor variation.

Jeg havde mine hjemmelavede planter, som alle sammen var af den slags der breder sig villigt i haven, mest stauder og bunddækkeplanter. Ikke særligt festlige, men nyttige og robuste. Derudover et par stueplanter, nogle frø og stiklingeformerede buske.
Det var ikke planen at tjene mange penge, men jeg håbede på at få nogle hyggelige plante-samtaler - og det fik jeg! Jeg snakkede med flere end jeg solgte planter til og det var helt i sin orden.
Det var ikke planen at tjene mange penge, men jeg håbede på at få nogle hyggelige plante-samtaler - og det fik jeg! Jeg snakkede med flere end jeg solgte planter til og det var helt i sin orden.

Rundt omkring i Folkeparken var der musik og madboder, loppesalg og lege for børn omkring bål-hytten, kajakker og bridge-klub, motorcykler og kagesalg, og den store underholdning kom med De Røde Løbere, som trak rundt med deres herlige vogn, der kan bruges til både musik og sang, akrobatik og dans. De satte stemningen i vejret!



Vi fik et nummer lige ud for vores bod og bagefter var der workshop med masser af dans for alle der havde lyst.

Folkeparken er etableret for få år siden ved hjælp af frivilligt arbejde af de lokale og støtte fra kommunen, og lægger plads til mange sommeraktiviteter hvert år. I næste uge kan vi gå til koncert, og om et par uger kommer en komite fra Landdistrikternes Fællesråd og skal se på Jungshoved, som er med i opløbet om at blive Danmarks Bedste Landsby 2026, så vi er da stolte af vores egn!
Efter 4-5 aktive timer vendte vi hjem med de fleste af planterne, men oplivet af det hyggelige folkeliv og god underholdning. Eneste minus var at parasollen blæste omkuld og knækkede, da vi ikke kunne få den banket ordentligt i jorden. Også Folkeparken er ramt af tørken, og jorden var hård som beton. Heldigvis kom ingen til skade, og plantesalget gør os i stand til at købe en ny parasol for overskuddet:-)
Jeg fik også tid til en runde mellem boderne og kom hjem med 3 dejlige have- og plantebøger som kostede 10 kr. stykket, så jeg var meget tilfreds med dagen!
Jeg fik også tid til en runde mellem boderne og kom hjem med 3 dejlige have- og plantebøger som kostede 10 kr. stykket, så jeg var meget tilfreds med dagen!



Ja lige sådan en dag skal vejret være godt. Og det har I da haft. Sommetider er det så som så med plantesalget især når det er så tørt som det nu. Jeg prøver at luge skvalderkål og jeg nyser fordi jorden er så tør den støver...
SvarSletSådan en lokal park er rigtig god. Måske får man ikke solgt ret meget, men man får snakket med en masse. Både plante snak og lokalsnak. Og 3 havebøger til en tier stk. så er dagen reddet. Jeg jagter osse bøger hver gang jeg er i en genbrug. Desværre er der flere genbrugeser der drosler ned på deres boghylder, så ærgerligt.
hilsner Gunvor
Ja, vejret var perfekt hverken for varmt eller koldt, og folk var i godt humør. Det er en meget god måde at møde andre lokale på, og vi kedede os ikke:-)
SletDenne tørre sommer har ikke været nem, men mine planter nåede at vokse lidt til i potterne. Jeg styrtede ud og gravede op da vi fik en smule regn i juni, men der er vel ikke mange der køber stort ind i sådan en sommer, så jeg er tilfreds med dagens salg.
Da vi var på ferie i Sverige fandt vi en meget stor genbrugsbutik med masser af bøger - sorteret efter emne endda. Der fik jeg et par skønne havebøger med hjem, men den slags velorganiserede bogsalg ser man ikke herhjemme. I går fik jeg en herlig lille bog af Lotte Möller og en klassiker af Troels Østergård, så det var fint!
Hilsner og tak fra Ulla