onsdag den 15. juli 2026

Ferie i Sverige

Nu er det faktisk flere år siden vi har været afsted på en ferie der varede mere end 3 dage, så min forventning var stor op til en hel uges ferie væk fra tørkeramte haver og husrenovering. 
   Turen gik til Göteborg i bil, B&B syd for byen i fredelige omgivelser, og mange ture ind til byen med tog, bus og sporvogn, udflugter i egen bil og dejlig sejltur ud i skærgården. Vejret var rigtig varmt og solrigt, så det var faktisk meget godt at komme ind og opleve et par interessante museer når man fik det lidt for varmt i byens gader.
   Vi har selvfølgelig set nogle dejlige parker inde i byen og skønne landskaber udenfor byen, og det er det jeg vil koncentrere mig om her.



Haveforeningens Have ligger midt i byen tæt på Central Stationen, så det var et naturligt sted at starte, og allerede den fine gamle bro med blomsterkasserne giver jo lyst til at kigge indenfor. Lige ved indgangen lå dette enkle og smukke bed som lover godt for resten af haven.



Sommerblomst-plantningerne var sammensat af mange spiselige planter, som var årets tema, men der var også fine bede med stauder i skønne farver -



- og flotte plantekummer med en god blanding af stauder og sommerblomster.



Roserne var forbi så dem sprang vi over, men jeg var ret begejstret for legepladsen hvor mange børn og forældre havde det dejligt blandt smukke bede, træer og buske. Godt at se en legeplads kan være både grøn og frodig - og samtidigt sjov og afslappende med mange borde og bænke til de voksne!


Et helt netværk af parker i den indre by giver pauser med grønne plæner, kanaler og store gamle træer, selvom byen var stopfuld af turister som os, og alverdens tilbud om mad, is, modevarer og souvenirs til overpris i brede som smalle gader med fine gamle bygninger. Vi var glade for at kunne nyde skyggen i det varme vejr, og glade for at slippe væk fra larmende byggepladser med maskiner og kraner. Man kan virkelig godt tale om at Göteborg er midt i et byggeboom, men vi forsøgte at koncentrere os om den ældre del af byen.

På en sejltur ud i skærgården sad vi ved siden af en hyggelig ældre mand, som fortalte om alle hans egne yndlingssteder i og udenfor byen, og her fik vi mange gode anbefalinger. En af dem var den botaniske have, som vi derefter besøgte en aften i det skønneste vejr. En virkelig flot park med dejlige staudebede, køkkenhaver, urtebede og mange andre afdelinger, som lå flot i det bakkede terræn.




Meget af parken vokser næsten vildt og smukt, men der var masser af inspiration at hente i de forskellige plantninger, og de mest fantastisk dejlige træer. Hvad med et hjertetræ som dette her?


Jeg fik et par gode idéer med hjem fra staudebedene, og blev helt imponeret over en anden afdeling med overlegen stil i sommerblomster som georginer og tagetes. Det kan jo gøres så flot når man ved hvordan!









Jeg har endnu flere billeder fra et rigtigt barok-anlæg ved et lille slot og vil også gerne vise billeder fra den herlige skærgård, men mon ikke dette er nok for nu... Her mens mine egne haver stadig tørrer mere og mere ind og vi lever på feltfod i huset, mens køkkenet bliver renoveret, er der ikke så meget at vise fra de hjemlige forhold, så jeg tror der bliver til et indlæg mere fra ferien:-) Håber I er friske på mere  havekunst og dejlig natur fra vores store nabo på den anden side af Øresund!


14 kommentarer:

  1. Fantastiske bilder, Ulla! Ja, sånne parker kan jeg like. Treet med hosta rundt var virkelig flott. Egentlig så er alt du viser helt nydelig. Det må være en stor jobb å plante alt der av sommerblomster, men det er jo et veldig fint resultat.
    Takk for de vakre bildene!

    Klem fra Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Marit! Jeg bliver altid glad når jeg besøger byer med gode parker, og Göteborg var en virkelig positiv oplevelse. Jeg kan godt anbefale et besøg:-)
      Botanisk Have var meget smuk og meget inspirerende - og der var rigelig plads til alle de forskelligartede plantninger de havde lyst til at vise. Problemet i København er jo at arealet er begrænset.

      Knus fra Ulla

      Slet
  2. Det lyder, som om det var det helt rigtige tidspunkt at tage på ferie på. Vha bloggen kan jeg konstatere, at Søren og jeg var på en endagstur til Göteborg i 2018 med det hovedformål at besøge den botaniske have. I modsætning til dig fik jeg ingen billeder taget, men vi nød haven i fulde drag, og jeg er helt enig med dig i, at den er virkelig inspirerende, ligesom de store, gamle træer skaber en speciel stemning. Jeg havde håbet, at de solgte eksemplarer af nogle af deres sjældne planter, men det gjorde de desværre ikke. Det er sikkert for bekosteligt at have mandskab, der tager sig af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var det sandelig også, og jeg har altid været glad for den svenske natur, men kender ikke meget til bylivet - og navnlig ikke Göteborgs. Den botaniske have var et rigtig godt bekendtskab, og vi var meget glade for at se den. Vi kom ikke hele vejen rundt men det vi så var nemlig inspirerende! Gamle træer kan man vel næsten kun elske (der er jo ikke så mange rundt omkring) og i staudebedene fandt jeg gode idéer, men nej, der var ikke noget planteudsalg... I Sverige har de jo rigeligt med plads så de kan tillade sig mere end vi kan herhjemme, hvor botanisk have mere ligner en udstilling end en smuk sammenplantning - i hvert fald blandt de urteagtige planter:-) Dejligt I også fik en god oplevelse i 2018!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  3. Skønne billeder. Der ser ikke ud til de har tørke derovre?. Det hjertetræ siger da spar to til de fleste ! så flot. Ja store gamle træer er der desværre ikke for mange af. Diverse bede giver da gode ideer, især det billede med fjerbusk? og diverse blå -hvide match. Og det geoginebed,, Jamen de kan da ikke have dræbersnegle derovre. Ingen gnaskede planter, og de skønneste farver, suuk.
    Så jotak gerne flere billeder oplevelser fra "hidsan"
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Gunvor! Du skal nok få flere billeder:-)
      Jeg ved ikke hvordan vejret har været forinden, men der var meget varmt og solrigt mens vi var der. Du har jo ret i det ser vældig godt ud, og de havde da også sprinklere i staudebedene, men snegle så man ikke noget til. Vi mødte en enkelt dræbersnegl i en skov men det var det. Det blå hvide match er vældig flot og det skyldes vel også at planterne får lov at vokse sig store og brede - og så har de helt klart en idé med det de laver. Dagliljerne stod jo i klumper på en kvadratmeter, og det giver effekt!
      De store træer er bare skønne...

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Göteborg är en trevlig stad, och har en speciell plats i mitt hjärta, tack för alla fina bilder. jag har besökt Göteborg en massa gånger men skäms nästan att säga att jag inte har besökt Botaniska trädgården. Då man reser i tjänsten så finns inte så mycket tid till annat. Du visar fina planteringar och vackra rabatter. Hjärteträdet med den fina statyn är riktigt fin.Ser fram emot nästa inlägg, skärgården är fin på västkusten. Min svärfar var en go och glad Göteborgare, och min man är född där, men så flyttade de till Helsingfors då hans far fick i uppdrag att öppna ett kontor för ett göteborgskt rederi där efter kriget. Och tur var väl det, annars hade vi nog inte träffats.
    Hälsningar Marika
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen næste gang du er i byen må du se den botaniske have! Jeg tænker også der er en hel masse jeg ikke har set - det var mit første besøg i Göteborg og det er jo en stor by:-) Ja, og skærgården var så dejlig i det fine sommervejr! Vi fik så mange gode oplevelser på bare en uge, så der kommer snart et indlæg mere.

      Hilsner og mange tak fra Ulla

      Slet
  5. Sikken en fin tur I har været på, dejlige billeder du har taget, og ja så behøvede I ikke at se på tørken og elendigheden derhjemme. Vi vander og vander, men kan ikke blive ved, vi håber for i morgen, men vil se det før vi tror på det. Bent render rundt med vandkanden hele tiden, jeg går rundt og fortæller, hvad der trænger (igen igen) ja det holder ikke længe med vandkanden, vi vil hellere have det fra himlen, men det hjælper os ikke.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man behøver såmænd ikke tage så langt væk for at få nye oplevelser - men varmen fulgte med, og det gør jo ikke så meget når man er på ferie:-) Göteborg er en af de byer jeg længe gerne har villet opleve, og nu ved jeg hvor meget der er at se på de kanter. Noget at vende tilbage til...
      Herhjemme gisper vi i varmen og når jeg går og klipper vissent af i haven - og der er meget(!) - står støvet omkring mig så jeg nyser. Nu må det være vores tur til en ordentlig skylle! Tænk man har fået 65 mm i Næstved mens vi var væk... Vi krydser alt hvad der kan krydses for weekendvejret!

      Knus fra Ulla

      Slet
  6. Ja jeg tjekkede lige vejret hos jer, de lover ikke meget, her lover de 25 og 21 mm, ja vi får se. Også vi trænger, jeg håber I får lige så meget.
    Knus

    SvarSlet
  7. Dejlige billeder. Skønt med lækre åndehuller i storbyen. Fint at komme lidt hjemmefra og få lidt "fremmede" inspiration!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var dejligt at komme lidt hjemmefra og få nye indtryk, og der var nok at se når man aldrig har været der tidligere.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet