Plus og minus i en meget tør tid

I denne juli måned har vi fået lidt regn i starten og nu her i slutningen, men alt i alt giver det ikke så meget på regnskabet, som stadig er i alvorligt minus. I følge meteorologerne mangler der stadig omkring 200 mm regn i jorden her hvor jeg bor, og meget ofte har vi stået og set på store mørke skyer som løber lige forbi, mens vi bliver ladt tilbage med endnu en lang næse.

Alligevel er der sket en del i haven, hvor jeg har skåret mange planter ned - både dem der plejer at få en ordentlig omgang med saksen efter endt blomstring og nogle som ikke plejer at blive skåret ned.
   Geranier og løvefod er næsten alle sammen skåret ned og er på vej tilbage, men i år er også løvstikken skåret helt i bund og det samme gælder den fine orange vortemælk 'fireglow'. Begge faldt helt sammen i varmen og tørken og kommer nok ikke igen i år. En mængde stauder sætter kun ganske få eller små blomster, og mange buske hænger med bladene. Det gælder f.eks. Viburnum 'mariesii' og den egebladede Hortensia, som jeg har forsøgt at hjælpe med vand. Syrener og jasmin ser lidende ud og der er gule blade på paradisæblerne, mens den ægte kastanje ærligt talt ser næsten død ud.

Det er altsammen trist at se på, og minder meget om sommeren 2018. Nu siger de kloge at vi kan forvente den slags tørre og varme somre hvert femte år fremover, og så må vi se hvordan vi klarer det. I 2018 fik vi en helt utrolig æblehøst, men da fik vi også meget vand i august, så det er det jeg går og håber på vil ske igen. Foreløbig ser Filippa ud til at være klar til endnu en rekord-høst.

Jeg har vandet meget og det har nok holdt liv i en del mindre planter, men ind imellem gider jeg ikke engang vande fordi det meste ser så elendigt ud, og større træer er jo ikke nemme at holde liv i. Jeg plantede flere nye stauder i efteråret og de har overlevet, men er ganske små. Blyrod klarer sig netop og sætter nogle få dejligt blå blomster, den hvide fredløs er begyndt at blomstre i 20 cm's højde(!), begge Amsonia lever og den ene har blomstret behersket.

Gamle stauder kommer med små eller få blomster, og de der står i solen har høstfarvede blade. Geranium Rozanne leverer en slags krøllet blomstring, Hosta blomstrer lidt og kort, mens tæppepileurt vist tror vi er helt henne i efteråret. Jeg har næsten ingen billeder taget i juli, og det siger vist mere end mange ord...

På plussiden tæller at dagliljerne blomstrer og de nyeste røde er endda rigtig godt i gang. Det er dem der hedder 'Sammy Russel' og de har også fået en hjælpende hånd da jeg har skåret ned og fjernet en hel del løvefod i græsbedet hvor de står.

Græsbedet har som sagt fået en god udtynding og efter den seneste regn (ca. 10 mm i weekenden) er der tegn på liv rundt omkring. Staudesolsikken er kun halvt så stor som den plejer, og har hængt meget med hovedet, men heldigvis har jeg nogle robuste vilde planter i dette bed, perikon og rejnfan, og de klarer sig godt. Senere kommer også gyldenris, som jeg vil prøve at holde styr på midt i bedet. Når ikke solbrud vil mere må der andre kræfter til.

Græsserne er kommet langsomt i gang, men nu ser det ud som om de ikke vil skuffe mig, og den sidste regn har hjulpet på humøret. Jeg har været forbi flere gange med vand til den egebladede Hortensia, og nu har jeg også sat en stikling af trælupin her i dette bed. Den gamle gik ud sidste år men har sat lidt frø.

Her står den nye trælupin sammen med en bjergmynte, som heldigvis formerer sig i dette udsatte bed.

Græsserne ser altså ud til at klare sig godt igennem, hvilket er en trøst når hele græsplænen er gul, og for tiden må jeg glæde mig over de dagliljer som orker at sætte blomst. I år bliver tålmodigheden sat på prøve igen, og man bliver helt glad i låget når der endelig er regndråber på bladene.