lørdag den 1. august 2026

August - og måske bedre tider?

Landskabet har lignet august det meste af sommeren, og på en udflugt til Nordsjælland kunne vi konstatere at alting så grønnere ud oppe mod nord. Vi fanger åbenbart ikke regnskyerne ind som de gør deroppe ved Kattegat, men det var dejligt at se grønne træer og grønt græs igen:-)

Vi fik lidt regn i slutningen af juli og selv den smule giver en effekt med det samme.




Høstanemonerne rettede ryggen og blomsterne foldede sig rigtigt ud, mens humlebierne fik ny næring.


I haven flagrer sommerfugle rundt og er helt optaget af at finde sig en kæreste. To kejserkåber fandt hinanden i en laurbærbusk og fik klaret årets vigtigst job - at grundlægge næste generation. Det er hannen med de orange vinger, som folder sig lidt ud af og til. Hunnen holdt de store vinger pænt sammen, men det var hende der styrede da de fløj videre. Han hang bare og dinglede i hendes kølvand:-)




Kejserkåber har vi set en del af her den seneste uge, og det er en sommerfugl som ellers holder til i skovlysninger, men nu ved jeg at deres larver lever på violer. Vi har violer i alle bede i haven og jeg lader dem bare brede sig, så det er jo nok forklaringen på vi har så mange af de smukke sommerfugle.

Én blomsterstilk har den nye kransveronika. Jeg har sandelig også vandet den mange gange, og håber på den vil vokse sig stor og kraftig mellem græsserne i løbet af nogle år...



Andre steder har jeg flyttet rundt, skåret ned og vandet, så måske bliver det hele godt igen - engang:-)
I skyggebedet er det meste af den ellers så livskraftige vortemælk 'fireglow' (et navn som næsten giver ildevarslende tics i denne sommer) skåret ned ved det lille vandhul, og tæt på har jeg fjernet mange løvefod og givet alunrod mere plads.




Én som endnu ikke har svigtet er skabiose, som popper op her og der hvor frøene lander. Den er ikke stabil som staude, men hvad gør det når den finder sin egen vej?




Med den travle humlebi går jeg ind i sommerens sidste måned. Jeg har nemlig også travlt:-)


mandag den 27. juli 2026

Plus og minus i en meget tør tid

I denne juli måned har vi fået lidt regn i starten og nu her i slutningen, men alt i alt giver det ikke så meget på regnskabet, som stadig er i alvorligt minus. I følge meteorologerne mangler der stadig omkring 200 mm regn i jorden her hvor jeg bor, og meget ofte har vi stået og set på store mørke skyer som løber lige forbi, mens vi bliver ladt tilbage med endnu en lang næse.


Alligevel er der sket en del i haven, hvor jeg har skåret mange planter ned - både dem der plejer at få en ordentlig omgang med saksen efter endt blomstring og nogle som ikke plejer at blive skåret ned.
   Geranier og løvefod er næsten alle sammen skåret ned og er på vej tilbage, men i år er også løvstikken skåret helt i bund og det samme gælder den fine orange vortemælk 'fireglow'. Begge faldt helt sammen i varmen og tørken og kommer nok ikke igen i år. En mængde stauder sætter kun ganske få eller små blomster, og mange buske hænger med bladene. Det gælder f.eks. Viburnum 'mariesii' og den egebladede Hortensia, som jeg har forsøgt at hjælpe med vand. Syrener og jasmin ser lidende ud og der er gule blade på paradisæblerne, mens den ægte kastanje ærligt talt ser næsten død ud.



Det er altsammen trist at se på, og minder meget om sommeren 2018. Nu siger de kloge at vi kan forvente den slags tørre og varme somre hvert femte år fremover, og så må vi se hvordan vi klarer det. I 2018 fik vi en helt utrolig æblehøst, men da fik vi også meget vand i august, så det er det jeg går og håber på vil ske igen. Foreløbig ser Filippa ud til at være klar til endnu en rekord-høst.



Jeg har vandet meget og det har nok holdt liv i en del mindre planter, men ind imellem gider jeg ikke engang vande fordi det meste ser så elendigt ud, og større træer er jo ikke nemme at holde liv i. Jeg plantede flere nye stauder i efteråret og de har overlevet, men er ganske små. Blyrod klarer sig netop og sætter nogle få dejligt blå blomster, den hvide fredløs er begyndt at blomstre i 20 cm's højde(!), begge Amsonia lever og den ene har blomstret behersket.




Gamle stauder kommer med små eller få blomster, og de der står i solen har høstfarvede blade. Geranium Rozanne leverer en slags krøllet blomstring, Hosta blomstrer lidt og kort, mens tæppepileurt vist tror vi er helt henne i efteråret. Jeg har næsten ingen billeder taget i juli, og det siger vist mere end mange ord...




På plussiden tæller at dagliljerne blomstrer og de nyeste røde er endda rigtig godt i gang. Det er dem der hedder 'Sammy Russel' og de har også fået en hjælpende hånd da jeg har skåret ned og fjernet en hel del løvefod i græsbedet hvor de står.


Græsbedet har som sagt fået en god udtynding og efter den seneste regn (ca. 10 mm i weekenden) er der tegn på liv rundt omkring. Staudesolsikken er kun halvt så stor som den plejer, og har hængt meget med hovedet, men heldigvis har jeg nogle robuste vilde planter i dette bed, perikon og rejnfan, og de klarer sig godt. Senere kommer også gyldenris, som jeg vil prøve at holde styr på midt i bedet. Når ikke solbrud vil mere må der andre kræfter til.




Græsserne er kommet langsomt i gang, men nu ser det ud som om de ikke vil skuffe mig, og den sidste regn har hjulpet på humøret. Jeg har været forbi flere gange med vand til den egebladede Hortensia, og nu har jeg også sat en stikling af trælupin her i dette bed. Den gamle gik ud sidste år men har sat lidt frø.



Her står den nye trælupin sammen med en bjergmynte, som heldigvis formerer sig i dette udsatte bed.


Græsserne ser altså ud til at klare sig godt igennem, hvilket er en trøst når hele græsplænen er gul, og for tiden må jeg glæde mig over de dagliljer som orker at sætte blomst. I år bliver tålmodigheden sat på prøve igen, og man bliver helt glad i låget når der endelig er regndråber på bladene.







søndag den 19. juli 2026

Mere ferie...

Ja, ferien er jo overstået, men det er ikke så dårligt at have gode oplevelser med hjem. En virkelig fin tur fik vi da vi satte os ind i en af skærgårdsfærgerne og sejlede ud til Vrångö, som er en af de sydligste øer i skærgården. Vi fik altså set en del af de andre øer på vejen og lagde til 4-5 steder inden vi var fremme. Dejlig tur med høj himmel, varme og sol. Så er skærgården allersmukkest!



På vej ud af Göteborgs kæmpestore havn passerede vi Mærsk's container-havn og store kraner, men så begyndte idyllen.



Eneste transportmiddel på denne lille ø er trillebøre, som står opmarcheret ved havnen.


På Vrångö gik vi en dejlig tur rundt på en natursti.






Klippeøerne er slidt ned af hav og vind - og ikke mindst isen da den trak sig tilbage efter sidste istid, og en 3000 år gammel stenrøse var der også. Her har altså boet mennesker i mange mange år.





I dette smukke land- og vand-skab var der da også sat fuglekasser op af de lokale. Om det er giverens eller modtagerens navn der pryder kasserne må stå hen i det uvisse:-)



En større ø - Tjörn - med forbindelse til fastlandet via ikke mindre end 3-4 broer besøgte vi nord for Göteborg og her var et aldeles pragtfuldt museum for nordisk akvarelmaleri, oven i købet med en stor særudstilling af Per Kirkeby og Asger Jorn, men jeg vil bare vise et enkelt billede af den svenske kunstner Lars Lerin, som jeg har beundret siden jeg fandt ham på Nettet for et par år siden.
   Selve øen var jo også meget skøn, men museet var virkelig en meget stor oplevelse.


Den allersidste dag i ferien gik vi til et nærliggende Gunnebo Slot, hvor vi kunne beundre flotte haver og landskaber og se os omkring blandt gamle huse med butik, café med mad fra køkkenhaven, orangeri og værksted til plantefarvning plus gamle stalde til rytteriet. Jo, der var noget for enhver.



Slottet troner øverst oppe med udsigt til symetriske haveanlæg til begge sider - ren barok. Et flot orangeri ligger til højre herunder.






Urtehave, køkkenhaver og skærehave lå også langs en akse vinkelret ud fra hovedbygningen, og det hele var meget velholdt. Anlægget og slottet fungerer som museum og restaureres kontinuerligt.



Stilfuld opbinding af pæoner...










Selv boede vi i B&B i et anneks til en villa, og der var bare 150 meter til en lille sø hvor man kunne bade, men solnedgangen hernede ved søen var jo også dejlig fredelig.


Man kan nå meget på en afslappende måde i en uge - og det gjorde vi. Her har jeg bare givet et par smagsprøver, men tag selv afsted og oplev Göteborg og de nærmeste omgivelser!