I går var vejret fint og vi tilbragte nogle timer i kolonihaven med at trimme træer, buske og hække inden et stormlavtryk fra Skotland kommer ind over os i weekenden. Jeg fik klippet takshækken og lægger nu an til at skabe en ny facon med mere højde på omkring portalen. Denne taks vokser langsomt og det har taget den 10 år at blive pænt tæt, så det varer nok nogle år igen, før man kan se den nye form:-)
Den lang tørke i år har gjort det nemt at 'glemme' kolonien. Jeg vidste godt vi ikke ville få tid til at gøre ret meget ved denne have, så den har passet sig selv og det har den klaret meget godt. Havde det været et normalt nedbørsår skulle vi have haft en machete med for at komme frem, men da alting har stået i stampe, var der bare nogle visne staudetoppe at fjerne.
Selv ukrudtet har haft svært ved at gro, men de nye buske jeg plantede sidste år har fået fine høstfarver.
Her er det birkebladet Spirea og nedenunder et par perikonbuske.
En rundtur på havegangen giver et ret velordnet indtryk. Det gode ved denne årstid er at det man får beskåret ikke vokser ud igen med det samme, så nu kan vi se fremskridt hver gang vi kigger forbi.

En gammel Spirea, der har stået i haven altid, får sådan en køn farve i høsten. Tidligere var den fuld af lyserøde blomster, og her står den mellem buksbom og solcypres langs stien. Jeg har klippet den med hækklipperen da den var afblomstret.
Køkkenhaven har været fuld af sommerblomster som ikke har haft det godt i tørken, men i det mindste er den heller ikke ligefrem vokset os over hovederne. Det bliver ikke så svært at forberede den til vinter.
Hen over hovederne på os gik til gengæld linje efter linje af gæs på træk, mens vi gik og arbejdede. Det kan være svært at se dem, men de fløj afsted på deres nodelinjer og gav os en sang om at drage sydpå og sige farvel. Sådan er det nu!